• Et øjeblik...

    Host host

    I dag er jeg feberfri – tilgengæld har jeg holdt mig selv vågen ved at hoste hele natten 🙁

    Den rødhårede er heldigvis ligeglad… når blot hun kommer ud i sneen, er hun græsk katolsk om hendes “matte” ligner noget katten har slæbt ind. I morgen er jeg heldig at have fået et afbud hos Frisør Hanne og håbet er, at det kan pynte lidt på elendigheden. Formiddagen er nemlig brugt på en varm *host* korrespondance med skagboen og lækkermåsen Mr. D… en hot date venter lige forude og så vil jeg gerne se bare lidt frisk ud 🙂

  • Et øjeblik...

    Mere øv’os

    I aften løber Bokseklubben AK Jydens årlige julestævne af stablen i Europahallen. Poden og jeg plejer at sidde ved ringside – mig bag kameraet – og sådan var planerne også i år. Men desværre ligger jeg fortsat under dynen, nu med feber og snot i hele kraniet, ondt i halsen og ørene.

    Jeg har forsøgt at tage mig sammen. Komme lidt op. Tage et par Pinex. Gå i bad. Ud med den rødhårede. Men nej… jeg er ikke mange sure sild værd og har vist bedst af, at blive hjemme under dynen og lade mig varte op med skolhed te og let underholdning på flimmeren.

    Øv, hvor er det irriterende..!

  • Et øjeblik...

    En spurvehøg… måske?

    Der blev pludselig så stille i haven og alle småfuglene var som sunket i jorden… ganske forståeligt… for da jeg et kort øjeblik stak næsen op over dynen, spottede jeg den her fætter i gang med at fortære en af de andre gæster på mit foderbræt. Ganske uhøfligt egentligt..!

  • Et øjeblik...

    Øv’os

    … jeg havde ikke lige forestillet mig, at fridagene mellem jul og nytår skulle bruges under dynen, men min hals er øm og snørret sammen, jeg har en overproduktion af creme i hornet, ørene gør ondt og jeg føler mig i det hele taget ikke på toppen 🙁

    Det havde jeg altså ikke bestilt..!

  • Et øjeblik...

    Arktisk nærmest

    Lige siden ordene “global opvarming” blev introduceret i vores sprog, har vi oplevet nærmest arktiske vintre i Danmark. Jeg synes måske nok, den lader vente på sig… den globale opvarmning. I dag var der så koldt, at kulden snappede i de små hår i næsen og selv mit varmeste tøj kunne ikke holde kulden ude.

    Tilgengæld kom der julenat en lille smule varme fra uventet kant, som gjorde mig glad helt ned i maven. Men det er en helt anden historie.

    Den rødhårede lader sig ikke anfægte af de lave temperaturer – hendes pels må være varm… ellers ville hun vel ikke rulle sig i den kolde sne eller stikke hele hovedet ned i driverne!

    Her stikker hun dog ikke hovedet nogen steder hen… en flok rådyr har paralyseret hende fuldstændig… og hun dem 😉

  • Jul

    Dagen efter dagen…

    Julen i familiens skød er veloverstået for i år. Vi har forædt os… som sædvanlig, danset om juletræ, hygget, spillet pakkespil, snakket, drillet og grinet.

    Nu er det tid til lange dage i nattøj, ture ud i kulden med hund og kamera-  efterfulgt af varm te, film på dvd’en eller begravet på sofaen i tæpper og med en god bog i hånden. Poden skal ind i gavebytteræset på mandag med en enkelt gave, der var købt et nummer for stor, men ellers var vi heldige… velkomne gaver og ingen dubletter.

    Først 3. januar truer hverdagen igen… og det giver rigelig med dejlig tid til at nyde livet og hinanden, gøre ting der fornøjer og til at få ladt batterierne op.

    Og jeg skal hilse og sige, at det gider vi altså godt!

  • Jul

    Er der nogen artige børn her..?

    Det var så den juleaften… super hyggelig, med lækker mad, dejlige gaver og kun en smule panik, da skålen med risalamande pludselig viste sig at indeholde 4 mandler… hvilket dog intet var mod sidste års manglende flæskesteg eller panikken der opstod, da Sofie var tæt på at starte en ildebrand… der sker ganske ofte uventede ting, når familien samles 🙂

    Nå ja, og så fik vi da også besøg af julemanden… min mor spottede ham ude på gaden og vi vinkede allesammen. Pludselig gik hoveddøren op og han stak hovedet inden for med et: “er der nogen artige børn her“. Sofie gik nærmest i selvsving for tænk at få besøg af selveste julemanden… vi voksne kiggede alle på hinanden og anede ikke hvem manden var. Men måske er det sådan en særlig julemandsservice, der tilbydes i Hals… hvem ved!

    Håber din juleaften har været lige så dejlig som min… selvom jeg tvivler stærkt på at julemanden har nået rundt til alle 🙂

    
    To brunøjede piger og familiens yngste... Sofie & Nanna
  • Jul

    Så er det squ NU…

    Der er hygget igennem i dag, den rødhårede har fået en laaaang tur på marken i det smukke solskin, foder med tilbehør af lækker rådyrlever og som dessert et godt ben, julehilsnerne er sendt til nær og fjern og så er det lige før… Poloen er pakket med gaver, tæpper, varmt tøj, sneskovl og ikke mindst denne her på iPoden… Chris Rea’s Driving home for Christmas

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/driving_home.mp3″ colors=”#621935″]

    … der er ikke meget andet tilbage end at sende de allervarmeste julehilsner til jer alle derude…

  • Jul

    Juleaftensdag

    Alt ånder fred og ro i Nordjylland… altså rent vejrmæssigt og vi får heldigvis ingen problemer, når vi skal ud og køre de næste par dage. Det fyger en smule men ellers er det “Mette vejr” – med blå himmel, isnene kulde og knirkende sne under støvlerne 🙂

  • Et øjeblik...

    This Christmas…

    Ikke for noget… men jeg er altså lige nødt til at forsøge at piske en (jule)stemning op… så I får lige den bedste julesang ever… her i Chris Browns version.

    Det var nemlig ikke den start på julen og juleferien, jeg havde håbet på – men vi har passeret start hundrede gange de sidste år, så hvad havde jeg egentlig forventet!

    Nu orker jeg altså bare ikke mere… jeg har hevet stikket ud og der er ikke længere nogen vej tilbage!

    Det minder mig i øvrigt om, at jeg så Notting Hill den anden aften – for Gud hvilken gang – og jeg får lyst til at citere Julia Roberts

    In the end I’m just a girl, standing in front of a boy
    asking him to love like her!

    For fanden… hvor svært kan det egentlig være at forstå?

    Men nu er det så ligegyldigt… og så vil jeg bare gerne føle både julestemningen og julefreden tak! Måske skulle jeg trykke repeat på Chris Brown…