Billøs

Nåmen så holdt vi der på en p-plads mellem Hals og Aalborg i en iGo, der lyste på alle lamper.

Det vi troede var en kosmetisk skade (lang historie) viste sig at være mere omfattende. I hvert fald havde bilen tabt al kølervæske og lige der, laaaangt ude på landet, måtte vi stoppe og ringe til Toyota Vejhjælp.

Nanna blev hentet af en veninde og jeg blev kørt hjem i fejebladet inden han fragtede bilen videre til Toyota.

Det var ikke lige sådan, at jeg havde planlagt at bruge søndag aften 🙁

• • •

Og så for lige at toppe uheldet, så holder værkstedet lukket i forbindelse med 1. maj.

For h******

Rabarber biks

Jeg høstede 5 bunter rabarber til morgen og satte til salg i en æblekasse ude ved fortovet. Det handler ikke om tjene penge på høsten, men om at jeg hader at se gode produkter gå til spilde.

Selvfølgelig laver jeg også selv rabarbergrød, koger saft og marmelade og bager rabarberkager. Jeg forærer rabarber til Gud og hver mand, der vil aftage og alligevel er der er overskud.

Nu håber jeg at de kan glæde nogen, som måske ikke har rabarber i haven.

Hvis ikke, må jeg have den store suppegryde frem i morgen (:

Drømte mig en drøm i nat

Jeg nåede lige at se et glimt af ham da han løb ud af værelset og spang ned fra hotelværelsets altan. Middel høj, almindelig af bygning, mørke hornbriller, kort hår, mørket/sort tøj og ditto ribstrikket hue med ombuk forneden. Så temmelig atletisk ud da han sprang over altanens gelænder.

Da jeg så mig omkring i værelset kunne jeg konstatere, at han havde ryddet det for alt… tøj, kamera, iPad, pas… alt var væk.

Ferien var ødelagt.

Det var godt at vågne op i sin egen seng og konstatere, at alt i huset var som da jeg gik i seng og at lørdagen kan begynde som planlagt.

God weekend – husk at haspe dine vinduer 🙂

Snart er det gult

Lige om et øjeblik oversvømmes Instagram med billeder af smukke rapsmarker. De sidste par dage er de blevet mere og mere gule og der skal ikke meget sol og varme til, før de står i fuldt flor.

Mod en blå himmel med hvide vatskyer er det forårets allersmukkeste syn.

Synes jeg.

Ellers er der ikke meget forår i luften. Tidligt i morges var der knas i græsset og jeg er fortsat iført vinter jakken selvom vi skriver maj lige om lidt.

Det er slut med mandagsfridagene for dette forår og fordi firmaet for et par år siden nappede vores fridag på første maj, er det en helt almindelig weekend jeg går i møde.

Indholdet bliver dog ikke helt almindeligt… men det er en hemmelighed 🙂

Mor fryns

Prøver, testere og leverandørgaver lander i en lind strøm i min turban. Det er ganske ofte luksus produkter, som langt overstiger, hvad min økonomi rækker til.

Før jul fik jeg en adventsgave, som også hørte til i den luksuriøse ende – det var nemlig en Dior læbepomade eller Dior Addict Lip Glow Pomade, som den hedder.

Læbepleje og lækkerhed ud over alle grænser og noget ganske andet end den blå fra Labello.

Det er SKØNT at være mor til en Matas elev.

Nu kommer der så et MEN.

Den slags er nemlig – som også navnet antyder – afhængighedsskabende.

Det betød, at jeg i dag måtte til læderet, for læberne kan selvfølgelig ikke længere nøjes.

 

PS: dette indlæg er ikke sponsoreret af hverken Matas eller Dior – desværre – så VIP er jeg ikke 🙂

Grønne fingre. Ikke her

Jeg købte en eukalyptus for ikke så længe siden og udover fuld sol kræver den næsten daglig vanding. Det er jeg ikke så god til at huske og den led derfor en stille, men sikker død i min vindueskarm.

Nu har jeg så investeret i en opstammet en af slagsen og for ikke at glemme vandet, har jeg købt sådan et fint selvvandingsglas.

Jeg er lidt spændt på, om det kan holde liv i træet.

Det eneste sted mine grønne fingre slår til, er i Rabarberbedet – det eneste grønne jeg for alvor har succes med.

Og så skvalderkålen, selvfølgelig.

Rabarberbedet er så frodigt, at jeg har tænkt mig at slå en lille bod op ude ved vejen og sælge af dem. Ikke for at tjene penge, men bare for at de ikke skal gå til spilde.

Det er trods alt grænser for hvor meget rabarbergrød jeg kan indtage.

Nordic Noir

I den seneste tid har jeg fundet underholdning og fornøjelse i islandske ‘Mord i Reykjavik’ på Netflix.

En ung pige findes hængt på scenen i et teater i Reykjavik. Umiddelbart ligner det selvmord og forholdsvis hurtigt lukkes sagen ned. Men så enkelt er det selvfølgelig ikke.

Det er ikke udpræget nogen rar verden, der udfolder sig i denne historie om hævnporno, seksuel udnyttelse af mindreårige, intriger, vold, magt og misbrug.

Sproget kræver en smule tilvænning, men udover det, er det glimrende underholdning.

Ting jeg ikke forstår – episode 372

Kokkesprog.

Vi koger vores kartofler!
Så tager vi vores kniv og udbener vores kylling!

Han står der jo for pokker helt alene.

Hvem er vi og vores?

Fandeme mærkeligt!

Om lidt vil vi tage ind til Hanne og få klippet vores hår…

Bedre end terapi

En helt igennem dejlig weekend lakker mod enden.

Der er intet som Vesterhavet og godt selskab, der kan få hverdagens små problemer til at forsvinde for en stund.

Jeg vælger altid at køre til stranden et sted, hvor kysten ikke er fyldt med sommerhuse. Her kan Lillebror løbe frit uden jeg hele tiden behøver at være opmærksom på, om der kommer folk ned fra klitterne.

Området her er militært og adgangen er en betonvej anlagt i 50’erne. Gadung… gadung, siger det når vi kører den vej og det har til alle tider været et tegn mine hunde har forstået. De vidste hvad der ventede for enden. Det gælder også Lillebror.

Sandet og salten er vasket af kroppe, vaskemaskinen kører med sidste hold vasketøj og Lillebror snorker i sin kurv.

I morgen er det hverdag igen… det er helt ok med mig, når weekenden har været så god.

Årets første

Selvom det er årets første, kan man kan ikke bruge ordet ’spæde’ om de rabarber, jeg har hevet i min have i dag… de er voldsomme og de næste 3-4 måneder kan jeg hive rigtig mange kilo.

Tidligere år har jeg hentet en ladning kompost på genbrugspladsen og det er eneste gødning de har fået. Det har vist sig at være rigeligt.

I foråret har jeg opgivet genbrugspladsen. Jeg var derude for et par måneder siden. Nu skal man taste sit postnummer på en trykfølsom skærm for at få adgang. Jeg kørte tæt på og alligevel kunne jeg ikke nå derud med min stive skulder. Jeg kunne heller ikke lukke bildøren op. Bag mig begyndte bilerne at holde i kø med deres trailere. Utålmodige og dyttende, mens jeg var spærret inde i iGo. Det var en fest indtil der kom en og hjalp mig.

Det scenarie har man vist ikke overvejet hos kommunen da man satte den skærm op.

I år får de derfor ingen kompost, men med den fart de har på allerede nu, ser det heller ikke ud til at være nødvendigt.

Det første halve kilo står på komfuret sammen med jordbær, rørsukker og vanille og koger ind til marmelade.