Everyone thinks they have the best dog and none of them are wrong.
w. r. purche

Det er omkring tre måneder siden, at jeg sagde farvel til Lillebror.

Kun tre.

Det føles som en evighed.

Den glade logrende hale, hans tilbedene blik, duften af den bløde pels, de mange gåture, selskabet, en at give et kram… sorgen ligger fortsat lige under huden og overmander mig fra tid til anden.

Jeg har fortsat ikke truffet nogen endelig beslutning om hund eller ikke-hund. Der er fordele og ulemper ved begge valg og jeg har svært ved at finde ud ad, hvad der vægter tungest.

Men bliver den rigtige hvalp født i foråret tænker jeg, at jeg bliver overmandet af fristelsen og slår til. Det der med at være et hundemenneske uden hund… det fungerer jo ikke skide godt.

Jeg tror, at jeg har fået kat. I hvert fald holder en fin og velnæret sort/hvid kat til i min carport.

Jeg har set den flere aftener, når jeg er på vej i seng… så stirrer vi kort på hinanden gennem soveværelsesvinduet.

Første aften verfede jeg den væk og den forsvandt skyndsomt.

Jeg gider jo ligesom heller ikke, at den skal ligge på min bil.

Vel?

Anden aften løb den kun halvt ud af indkørslen og så sad den der og stirrede på mig, indtil jeg ikke gad den konkurrence længere og gik i seng.

Nu lader jeg den være.

Tænker, at den måske kan være nyttig at have hængende… til at udrydde de mus jeg har i skuret.

Hvis den altså lader være med at lægge sig på min bil.

Han:
Fedt, at vi skal til Silkeborg i morgen
Jeg står klar 11.30
Det bliver fedt
Jeg giver hotdogs
Kampen starter 13.30

Mig:
Vi to?!?

Han:
Ja, glæder mig
Fedt du fik mig overtalt

Mig:
?!?

Og sådan gik det til, at jeg pludselig befandt mig på Silkeborg stadion og overværede min første fodboldkamp siden EM i 1992 og at jeg spiste en lige så sjælden hotter på Torvet i Silkeborg. Med sennep og rå løg.

Flybilletter tjek
Togbilletter tjek
Overnatning tjek
Oyster Card tjek

Tiden nærmer sig, hvor Poden og jeg hopper på et fly med kurs mod London. Vi er helt klar. Eller det vil sige… Poden har ikke et gyldigt pas, men får hun vel tjek på 😉

Fem dage skal vi tilbringe i den engelske hovedstad.

Rejse og ophold er der som nævnt helt styr på.

Vi skal bo i en lejlighed på 21 Inverness Terrace (herunder) med både Bayswater og Queensway undergrundsstationer og adgang til tre linier lige om hjørnet.

Vi kommer ikke til at farte rundt til de gængse seværdigheder. Kun måske en eller to udvalgte. Jeg har været i London adskillige gange og har set det hele. Desuden interesserer kirker, gamle bygninger og museer ikke min unge rejsemakker. Men hvad skal vi så se/besøge?

Det er en kæmpe by og for at vi ikke kommer til at bruge al vores tid med at flakke omkring i undergrundsbanen skal vi have en slags plan. Eller i det mindste en løs plan.

Det kunne være fantastisk, hvis nogen derude havde tips til anderledes oplevelser, restauranter hvor man spiser godt, forretninger vi bør besøge osv. osv.

Jeg tog opfordringen fra Allan Olsen ganske bogstaveligt og stemplede ud fra jobbet noget tidligere end jeg burde. Jeg hentede Poden – som har fri om tirsdagen – og så gik turen til Vesterhavet.

.
Udover at trave stranden tynd, vende den store og den lille verdens situation blev der taget en million milliard fotos… også med den unge Frk. Bech bag kameraet.

Jo jo, Jack D. var også med…

Lørdag eftermiddag skulle jeg lige hente et par småting i Meny.

Jeg var inden i forretningen i 5 minutter og da jeg kom ud stod et ældre ægtepar ved siden af bilen og kunne fortælle at en var bakket ind i den og havde flyttet den næsten ud af båsen. Og bagefter var kørt UDEN at sætte en seddel på min bil.

Kort efter kom en dame kørende – hun havde set det samme og var hurtigt kørt efter skadevolderen og noteret hans nummerplade. Jeg fik heldigvis sagt tusind tak – både til hende og til ægteparret.

Umiddelbart er det en krøllet nummerplade, men belært af erfaring kan nummerpladen vise sig, at være toppen af isbjerget. Sidst kostede det over 30.000.

Jeg ringede til politiet – men de ville kun gøre noget, hvis skadevolderens bil var stjålet eller de ellers havde noget på ejeren – og denne her Skoda Fabia tilhørte en helt almindelig borger og så er det kun en sag for forsikringen.

Bilen hører til i Rødovre, så det er sikkert en sommerhusgæst. Jeg var så vred i aftes, at jeg havde lyst til at pløje hele sommerhusområdet igennem for at finde vedkommende. Men på den anden side… bilen er identificeret, så på et tidspunkt skal de nok finde ud af at de ikke slap usete væk.

Det kan man roligt sige passer på bilisten fra Rødovre…

Selvfølgelig skal man via det Blå Ishus når man er i Tversted. Beliggenheden er fantastisk med udsigt over Vesterhavet, men isen ordinær og overgåes uden problemer af den man får i Vebbstrup og Ryå.

Til gengæld kan man få ‘guf i bunden eller imellem kuglerne’ og det tilbydes – så vidt jeg ved – ikke andre steder (:

I Tversted ligger – udover ishuset – også flere marskandisere. En af dem er Lykkegaard – ejerne er kendt fra et af de der antik tv programmer. I dag var gårdspladsen fyldt med kræmmere og det lokkede så mange mennesker til, at det var svært at finde en p-plads.

Der var ikke noget at komme efter… eller det var der, men priserne er ublu.

Anderledes få mennesker var der hos “Sigge”, som har det mest pusseløjerlige ting.

Selv sad han bag disken og snakkede i mobil. Læg mærke til skiltet “Betal med VIPPS til min ven Martin” (:

Lørdagen endte som sådan en slags Tour de Nordjylland. Frokosten blev indtaget i Sæby inden turen igen gik syd på til Hals. Tomhændet vel at mærke.

Én gang om ugen møder Iben Maria Zeuthen fra Radio 24/7 en aktuel person og interviewer vedkommende i en time. Senere på ugen går samme personer igen i studiet i en time for at tale om alt det, der skulle have været sagt i det første kapitel. Zeuthen spørger om alt det, hun gerne ville have spurgt om, men først kom i tanke om, da det var for sent.

Allan Olsen er en af de personer hun har haft i studiet og mens arbejdet i dag gled rutinemæssigt gennem fingrene nappede jeg podcasten. AO er nordjyde og en mand med noget på hjertet. Jeg er vild med ham.

Kærlighedssange mestre han også – her om den slags, der kan opstå, når man er kommet op i årene.

ingen dansesko skal blankes, ingen fine ord skal vankes
vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
man har sine, hun har hendes, skønt vi ryger samme mærke
og med vilje ka’ komme til at lægge en 10 styks når man går
3 prikker over tom’len skabt under sydkorshimmelen
tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketid

tænk at mørke helt ka glemmes
tænk at de hér sejl ku strammes
tænk at de her 37,5 ku varmes op

Det var en kollega, der gjorde mig opmærksom på Radio 24/7 og den er klart blevet min foretrukne radiokanal – særligt når jeg kører bil. Jeg er ret glad for konceptet med, at der er tid til fordybelse. Programmerne afbrydes ikke konstant af musik, nyhedudsendelser eller journalister, der helst vil høre deres egen stemme.