Onsdag blev en travl dag for Bob med både 12 ugers vaccination og hundetræning.

4 kg sund og tillidsfuld hundehvalp med super fin vejrtrækning, sunde led, fine øjne og ører og begge sten i pungen.

Han var i den grad godkendt af Dr. Dyr.

Jeg er så ikke så sikker på, at det modsatte var tilfældet. Efter negleklip krævede det temmelig stor overtalelse for at få ham til at tage mod en godbid 🙂

Godbidder var der mange af til aftenens træning. Han havde ikke fået aftensmad. En sulten hundehvalp er langt mere motiveret end en mæt.

Holdet består af:

en Gran Danois
tre labrador blandinger
en Border Collie
og så en Bob

alle mellem 11 og 16 uger.

Vi lavde kontakt- og sitøvelser.

Frikvarteret foregik ude og jeg synes ikke, at det var så god en oplevelse for Bob.

Særligt den ene labrator var meget hård ved ham. Der blev forsøgt med ‘body block’ – det er fint, men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at det er holdets mindste hund, der skal så model til øvelsen. Det håber jeg, at der kommer styr på ellers tvivler jeg på, at det bliver en positiv oplevelse for Bob.

Udover det var det en god oplevelse og Bob var så DYYYYYGTIG 🙂

“Medbring rigeligt med godbidder. Lækre godbidder.” lyder opfordringen fra hundetræneren.

Jeg er blevet frarådet købegodbidder, som indeholder alt muligt ‘lort’ og jeg har erfaret at Bob rigtig godt kan li’ brieost og tørret and.

Det første er noget grat at have i lommen, så nu er der klippet tørrede andestrimler i småbidder.

I rigelige mængder.

Det er i øvrigt Netto, som har andestrimlerne i deres sortiment. Rent fedtreduceret kød uden en masse tilsætningsstoffer.

Vi smugtræner ‘indkald’ og ‘sit’ og det går meeeeget godt.

Træneren har oprettet en Messenger gruppe til informationer og ud af den, kan jeg se, at vi er 6 hunde på holdet.

Jeg har ikke kunnet lure hvilke typer hunde der er tale om udover at vi i hvert fald er på hold med en Grand Danois hvalp… det bliver som at møde King Kong for den bette Bob.

Det er i morgen aften, det går løs..!

De sidste dage har været småsløje med hovedpine, småfeber og kvalme og natten til mandag blev uden søvn fordi jeg løb i fast rutefart til badeværelset for at ofre den smule jeg havde i maven.

Opkastningerne stilnende af til morgen, men jeg var på ingen måde klar til job efter dén nat.

Heldigvis har Bob en alder, hvor han sover mange mange timer i døgnet, så det var intet problem at indhente lidt af nattens manglende søvn på sofaen.

I eftermiddag har vi været en lille tur i Præstens Plantage og den friske luft gjorde godt for hovedpinen uden at fjerne den helt, men jeg føler mig helt fit til at tage på job i morgen.

Det går bedre med at gå tur – selvom det fortsat helst er uden bånd. Han er begyndt at snuse lidt rundt, smage på en grankogle, dufte til en busk og alt det, der hører til at opleve verdenen.

Jeg synes dog det går meget langsomt frem. I morgen er han 12 uger og jeg synes ikke, at jeg kan huske at mine andre hunde har været så modvillige ved udsigten til at gå en lille tur som han er.

I overmorgen skal vi til hundetræning på Nordjyllands Dyreadfærds klinik – det må afgjort være det rette sted at løfte den udfordring.


Mandag var også ‘årsdag’ for en af mine få nære venner og jeg.

Et venskab som består trods vores mange forskelligheder. Det har ikke altid været lige nemt, men jeg tror vi er kommet dertil, at vi har lært at rumme hinandens underligheder. Vi blev enige om, at vi begge burde have en fortjenstmedalje for at holde hinanden ud, men også at det nok ikke bliver i år. Dronningen har ryddet kalenderen i denne uge og tager nok ikke nye opgaver ind 🙂

Som forudset havde jeg glemt ALT om, hvor hårdt det er, at få en hundehvalp når man ikke har en voksen hund, som deltager i opdragelsen.

Jeg har været i voldsomt søvnunderskud den sidste måned, men nu er der lys forude.

Natten til fredag sov Bob fra kl. 22 og til vækkeuret ringede kl. 5:15 og i nat var vi kun oppe en kort tur kl. 02 og derefter sov han til 07:30.

Ja, faktisk var det mig, der vækkede ham på det tidspunkt.

Det giver et kæmpe overskud lige pludselig ikke at få sin søvn afbrudt hver anden time.

Når han efter så mange timer søvn bliver lukket ud i haven skal jeg så også love for, at der bliver tisset igennem.

Længe.

Det er sådan lidt op og ned med renligheden. Nogle dage har vi overhovedet ingen uheld og andre dage finder jeg en tissetår her og der.

Han er rigtig sød til at løbe mod havedøren når han skal ud og jeg er overbevist om, at de uheld vi har skyldes, at jeg ikke er opmærksom i det øjeblik han giver tegn. Han er fysisk ikke i stand til at holde sig så man skal være hurtig ved havelågen.

I den kommende uge skal han til 12 ugers check og vaccination hos Dr. Dyr.

Og til hundetræning første gang.

Særligt det sidste er jeg ret spændt på 🙂


.

Jeg var sent på den til morgen og da jeg nærmede mig Bouet afkørslen kunne jeg konstatere, at der var kø resten af vejen mod Limfjordstunellen.

På det tidspunkt ringede telefonen. Det var min kollega. Jeg kunne godt vende om og køre hjem.

Jeg fik hurtigt blinket af mod Bouet og kom af motorvejen inden jeg havnede i køen.

Det viser sig, at hele den bygning hvor jeg arbejder i går blev ramt af strømafbrud pga. en vandskade i en eltavle. Estimatet hedder torsdag eftermiddag før vi har strøm igen.

Jeg kender en, der synes, at det er fedt, at mor arbejder hjemme :-.)

Det er ikke så nemt, at få Bob til at sidde stille på vægten – men det bedste skøn er at han i dag – 11 uger gammel – vejer 3430g.  – dvs. at han har øget sin vægt med knap et kg. på tre uger.

En lidt svær start med en meget dårlig mave gjorde, at jeg var en smule bekymret om han tog nok på, men i sidste uge fik jeg ok fra Miriam (opdrætteren), at hans vægt stigning var rigtig fin.

Han spiser med god appetit – også andet end søstjerner – og maven er helt i orden igen.

I morgen får han den sidste pille mod giardia og så vil en test om 4 uger afsløre, om vi har fået helt has på den.

Gulve, tæpper og dyret selv skal have en tur i morgen – med grundig vask. Udendørs er vi godt hjulpet af den frost vi har i øjeblikket og så håber jeg, at vi kan sige, at det så var vores erfaring med den parasit. På forhånd tak!

Jeg har været på job i dag fra 7 – 12. Og arbejdet hjemme fra 13-15.

Bob har været alene hjemme… videoovervåget.

Den første time efter det blev lyst skete der mange ting. Han fik sig bl.a møflet ind under tæppet i kurven og der var i det hele taget lidt uro i billedet.

Derefter faldt der ro på og han sov frem til, at jeg kørte hjem til frokost.

Heldigvis er der ikke antydning af, at han har siddet henne foran døren og været ked af det – det tager jeg som et godt tegn.

Hjemme nappede vi en tur til stranden inden jeg genoptog arbejdsdagen.

Der var sol og næsten ingen vind og det gav Bob lyst til at smage lidt på stranden i stedet for at pile afsted i hælene på mig.

Jeg fik også taget mig sammen til at lægge vejen omkring den lokale VVS’er.

Den køkkenhane, jeg fik monteret for et års tid siden, var gået løs og skøjtede rundt på køkkenbordet. Sidst jeg rodede med den gik det ikke skide godt, så jeg tænkte at der måtte en fagmand til.

Han dukkede op inden der var gået et time og fiksede skidtet.

Det er okay service.

Vi er kommet dertil i giardia behandlingen, at Bob igen må socialisere med andre hunde. Det udnyttede vi til en date med Onkel Jack på Englænderpladsen.

Jack var mest interesseret i at humpe Bob, så det blev ikke til meget leg. Bob lod sig nu ikke anfægte af den noget overvældende behandling.

Jeg troede, at man satte lighedstegn mellem humpen og dominans, men kan nu læse mig til, at adfærden snarere er stressrelateret.


Min skulder er desværre mere medtaget af gårsdagens fald end først antaget. Jeg kunne mærke det i nat, hvor jeg igen have svært ved at ligge på venstre side. Det gik ellers så godt, så det er smadder ærgerligt, hvis sådan et stunt på åben gade skal sætte mig tilbage.

Jeg skal til ‘fys’ i næste uge og så må vi se hvad han siger.

Bob er gået i lag med et af Lillebrors ben. Hans optimisme og gå på mod fejer bestemt ikke noget og jeg behøver ikke sådan lige være nervøs for, at han får det galt i halsen.

Ellers mistænker jeg, at ALT kan gå galt i dag. Jeg har været til mammografi, men inden jeg kom så langt nåede jeg at skvatte over en skæv brosten lige uden for hospitalets hovedindgang.

Jeg slog hul på mit knæ (sjovt nok ikke på bukserne) og desværre fik jeg også et riv i min dårlige skulder.

Nu har jeg så lige hældt et helt krus kaffe ud over bord og gulv.

Resten af dagen bliver jeg på sofaen.