• 2 år og 2 hunde

    I dag er det præcis 2 år siden vi hentede Bob på samme gård ved Vejle, hvor vi i fredags hentede Irma.

    Det er to meget forskelige hvalpe, jeg har fået med derfra.

    Bob var langt mere forsigtig anlagt – i hvert fald når vi var på nye fremmede steder – men han havde heller ikke en voksen hund at støtte sig til og følge i hælene på.

    Irma er af nogle andre linjer. Hun er mørkere og jeg skal nok også forvente, at hun bliver lidt større end Bob.

    Det er ikke uden grund, at jeg ofte bliver spurgt om Bob er en hvalp… måske skulle jeg bare svare ja. Det giver også lidt luft i forhold til hans begejstring når nogen gerne vil hilse på ham (:

    I dag gik turen til Præstens Plantage.

    Irma var på armen – en 8-9 ugers hvalp skal helst ikke gå ret langt. Hun var ikke enig og vred sig febrilsk for at komme ned. Jeg bar hende hen til en lysning i skoven, hvor hun kunne snuse rundt og fyre noget krudt af.

    Jeg tror hun synes det var fedt at storme rundt i lyngen og det høje græs.

  • Nogen sover rigtigt meget
    – andre nærmest ikke

    Det er ikke akkurat et friskt ansigt, der smiler tilbage til mig fra spejlet i dag. Alt for lidt søvn de sidste to nætter sætter sit præg.

    De to første nætter gik ellers over al forventning med henholdsvis 6 og 8 timers uafbrudt søvn. Hvis det var reglen var det peace of cake med en hundehvalp.

    Det var det så heller ikke.

    Irma fik en smule dårlig mave og de sidste to nætter har derfor været et rend frem og tilbage mellem seng og have. Det er lidt hårdt, men også så fint, at hun vækker mig for at komme ud. Det skal selvfølgelig belønnes med en matte, der er hurtigt ude af sengen og hjælper hende ud – OG fortæller hende hvor dygtig hun er, selvom det kræver opbydelse af alt mit overskud at lyde opmuntrende, når jeg kun er iført nattøj og badesandaler og det blæser og regner.

    Det er også det eneste lille bump, der har været på vejen. Hun er en utrolig nem og sød hvalp. Hun med god appetit, drikker normalt, fuld af energi og gå-på mod. Når hun ikke lige sover, hvilket hun gøre meget. Bare ikke i nat.

    Maven er meget bedre i dag, så jeg krydser fingre for at jeg får lidt søvn i nat.

    Bob opfører sig fortsat eksemplarisk og lader hende komme tættere og tættere på – også når de skal sove. På billedet er det dog en enhjørning hun er kommet tæt på.

  • Hele tre ting

    Mandagen bød på tre store begivenheder i lille Irmas liv

    • Hun søgte for første gang mod havedøren for at blive lukket ud og tisse
    • Hun har sovet tæt med Bob
    • Hun debuterede ved stranden

    Mandag var solrig og nærmest vindstille, så Nanna og jeg havde aftalt, at Irma skulle have sin debut på det sandede underlag.

    Sand, vand, nye dufte og en storebror der viser vej… hun lignede en der tog det hele ind med stor fornøjelse.

    Jeg troede, at jeg skulle have nogle fine billeder af de to/tre… men opgaven var nærmest umulig for Nanna. Ingen af dem var i stand til at sidde den 1/100 del af et sekund det tager at knipse et billede.

    Men de er der da… alle tre 🙂

  • Alt er godt

    Efter knap 8 timers uafbrudt søvn kan det nok være jeg havde en hundehvalp, der var i hopla fra morgenstunden. Halvanden time senere sov de så igen begge tungt.

    Hver for sig.

    Irma vil slemt gerne ligge helt tæt på Bob, men så snart hun har lagt sig tilrette lister han væk. Måske kommer det en dag.

    I hvert fald er han (næsten) lige så forelsket i hende som jeg er, men også sådan lidt “hun er da meget sød og sjov at lege med, men hvornår skal hun hjem og skal hun absolut have så meget opmærksomhed“.

    Hun er modig og er nu nået æbletræet i sin udforskning af haven. Jeg har lige et lille oprydningsarbejde derude for hun vil spise de rådne æbler jeg har ladet ligge til fuglene og det tror jeg bestemt ikke er godt for en hvalpemave.

    Om et par dage er det to år siden vi hentede Bob og den første tid var der nærmest isvinter i Danmark. I år er vinteren mild, og det giver altså en noget nemmere start, når ikke hvalpen værger sig ved at komme ud.

    Renlighedstræningen var allerede startet nede hos Miriam og der er ingen tvivl om, at hun godt ved hvad hun skal når hun bliver lukket ud. Vi er dog langt fra kommet dertil at hun giver tegn, så det er min opgave at være opmærksom.

    Hun trives, vi trives… alt er godt!

  • Første døgn

    Det første døgn som hundemor til to er gået. Selvfølgelig er der en del uro når to hunde skal vænne sig til hinanden, men jeg synes det er gået over al forventning.

    Lørdag startede kl. 4:20 med en fest.

    Det var efter 6 timers uafbrudt søvn, så det var så fint. Irma faldt til ro i buret ved siden af min seng så snart lyset blev slukket og sov altså så til kl. 4:20.

    Mere kan jeg vist ikke forlange af en 8 ugers hvalp – og med Bob nedenunder kan jeg nok heller ikke forvente, at kunne liste mig ned på en tissetur i mørket og så gå i seng igen.

    Det var okay for en første nat.

    Bob opfører sig præcis som en voksen hund bør overfor en hvalp, men er heller ikke ældre end han stadig er med på sjov og ballade. Han har virkelig overrasket mig positivt i storebror rollen.

    Irma på sin side er nysgerrig, glad og ikke mindst fræk. Hun er langt mere fremme i skoene end Bob var i samme alder og går allerede på opdagelse i haven – måske fordi hun har Bob til at vise vejen.

    Det bliver så godt det her…

  • Irma is in da house

    Irma tog turen hjem fra vejle i stiv arm og Nanna havde mere end nok at gøre med at få hende til at forholde sig bare nogenlunde i ro.

    Bob blev introduceret til sin lillesøster på neutral grund og det er gået så fint med de to. Bob var lidt oppe op køre den første time og Irma var på samme tid skræmt og tiltrukket af den fremmede hund.

    Nu er hun præcis så kæk som hun var blandt sin tidligere flok. Hun har indtaget hundesengen i stuen og tillader sig oven i købet at gø af Bob (som INTET fatter).

    Han har ikke helt forstået, hvad det er der har ramt ham. Han er sød, men ved ikke helt hvordan han skal tackle hende.

    Der er grinet højlydt mange gange i dag… det bliver vist en fest med de to 🙂

    Det blev for mørkt med billedespam i dag – håber dagen i morgen bringer noget lys med sig.

  • Hey hey vacay!

    To ugers ferie fra kontoret.

    M I N D S T

    Det kan også ende med at blive fire uger. Det er helt op til Irma og Bob. Mest Irma.

    Det er meget svært at få armene ned. Både over pusterummet fra hverdagens trivialiteter, men også over at ventetiden endelig er ovre.

    I morgen meget tidligt på dagen kører vi mod Vejle og henter vores lille nye familiemedlem hjem.

    Er I klar til Bob og Irma spam?

  • Irma kommer

    Så nåede vi endelig ugen, hvor vi kan køre til Vejle og hente Irma hjem.

    Alt er klar til hun kommer.

    ALT.

    Eller det vil sige, at jeg mangler faktisk at få hende forsikret – men det gør jeg næste mandag når jeg har alle de oplysninger som forsikringsselskabet skal bruge.

    Til Bob valgte jeg Agria Dyreforsikring, som var det forsikringsselskab, der har færrest forbehold for racespecifikke sygdomme.

    Jeg har så endnu ikke haft brug for forsikringen, men den slags gambler jeg ikke med og Irma skal selvfølgelig også forsikres i både hoved og r**.

    Hun bliver iført Bobs første halsbånd og line. Madskåle, hundesenge og tæpper har jeg masser af. Legetøj og tyggeting lige så. Foder til den første tid får jeg med fra kennelen og der er ekstra på vej med posten.

    Jeg er klar.

    Helt klar.

    Om Bob også er klar vil vise sig 🙂

  • Hvor flodkrebsene synger

    Året er lige begyndt og alligevel tror jeg, at jeg allerede sidder med årets fineste læseoplevelse.

    Hvor flodkrebsene synger, er den amerikanske forfatter Delia Owens debutroman.

    Den korte anmeldelse: læs den!!!

    Forlagets beskrivelse:
    Hvor flodkrebsene synger er en fantastisk roman skrevet af Delia Owens. I mange år har rygtet om ”marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove, en stille by på North Carolinas kyst. Så da den flotte Chase Andrews sidst i 1969 bliver fundet død, mistænker de lokale straks Kya Clark, den såkaldte marskpige. Men Kya er ikke, som man siger. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene i marsken, som hun kalder sit hjem, har fundet venner i mågerne og lektioner i sandet. Da to unge mænd bliver fascineret af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt liv – indtil det utænkelige sker. Hvor flodkrebsene synger er en original, dramatisk og medrivende roman. En hjerteskærende historie om det at blive voksen og en overraskende fortælling om et muligt mord. Bogens forfatter, den amerikanske vildtforsker Delia Owens, minder os om, at vi for altid vil være formet af det barn, vi var engang, og at vi alle er underlagt de smukke og voldsomme hemmeligheder, som naturen gemmer på. Romanen taler lige ind i vor tids voksende bekymring for naturen. Delia Owens er drevet af en dyb anfægtelse over det skæbnesvangre i, at vi mister forståelsen af den natur, vi selv er den del af.

  • Vi skal kun sove 9 gange mere

    Julen er kommet og gået – og det samme er nytåret.

    Nytårsgæsten er kørt hjem og der falder igen ro og hverdag over huset.

    For en kort stund.

    Om bare ni dage er ventetiden nemlig forbi, vi henter vores lille Irma hjem og jeg holder ferie. Hun mangler lige at rejse det sidste øre og så er hun flyvefærdig.

    Mon ikke det bliver en fest.

    Det tror jeg.

    De sidste dage med Jack i huset har i hvert fald været sjove og fyldt med hundeleg af den slags, hvor man som hundeejer kommer til kort.

    Jeg håber mine egne to får samme fine forhold og at der stadig er plads til at Jack kan komme på weekend og deltage i legen.

    Sammen med Irmas ankomst afvikler jeg resten af min ferie, så vi får den bedst mulige start med det lille nyt familiemedlem.

    Vi skal kun sove 9 gange mere…