Endnu et lille projekt strikket af rester er færdig. En retrille cardigan fra Knitting for Olive, som lige mangler 6 fine knapper og en vask.

Kanter volder mig kæmpe problemer og her er det derfor endnu en icord feberredning.

Opkriften lød således:

Start alle pinde med 1 vrang løst af med garnet foran pinden og slå samtidig om pinden
Strik sidste m og omslaget sammen ret på retsiden af arbejdet og sammen vrang på vrangsiden af arbejdet

Nemt nok og rigtig pænt på billedet… bare ikke for mig.

Når kanten skal stå ‘rå’ på fx. en cardigan hvordan strikker du så kantmaskerne?

Til morgen lavede jeg et salgsopslag i en PetitKnit strikkegruppe på facebook med 7 nøgler orange silk mohair som længe har ligget og gloet på mig nede fra garnkurven… ÉT minut efter var de solgt!!!

Tilbage er der kun en del koksgrå Blackhill Wool Élevé Chunky som jeg nok skal finde et projekt til og så nogle smårester som ikke umiddelbart er anvendelige. Det betød, at jeg godt måtte købe noget nyt garn… 🙂

Næste projekt er en PetitKnit Copenhagen Cardigan i en smuk petroleumsgrøn.

Her er så også noget med nogle kanter der skal lykkes…

32,4 grader i skyggen… det er altså for varmt for Bob og jeg, så vi holdt os inde i skyggen i går, hvor temperaturen var knap så høj og blev vidne til en kaotisk etape på Tour de France, hvor ruten pludselig var hvid af hagl/sne og store mudderskred.

I dag har været lidt mere udholdeligt. Fortsat varmt, men ikke tropevarmt.

Poden kom forbi.

Hendes vikariat udløber ultimo august og hun er derfor jobsøgende.

Det krævede en video og et nyt profilbillede. Det blev til mange… mere eller mindre vellykkede!

De er heldige dem der får hende som medarbejder/kollega.

En lille tidlig aftentur til stranden endte med at blive en flere timer lang redningsaktion af en 11 årig og meget speciel pige, som jeg mødte gående mutters alene ude på Nordmandshage.

Må man røre ved din hund, spurgte hun og det måtte hun gerne.

Jeg er blevet væk fra min far, var det næste hun sagde.

Hun kunne også fortælle, at hun boede på en campingplads. Den eneste campingplads jeg kender til heromkring ligger 6-7 kilometer nord for Hals… var det den hun boede på, var hun gået meget langt.

Nå men jeg kunne selvfølgelig ikke lade hende gå der alene, så vi fulgtes ad nordpå i håb om at støde på hendes forældre. Jeg tænkte, at vi måske kunne ringe til dem, men det telefonnummer hun opgav til sin far gav ikke andet end at ‘nummeret eksisterer ikke’. Hun var ellers meget sikker på nummeret.

Ved hjælp af navnet fik jeg oplyst nummeret hos 118 og det var en MEGET lettet mor jeg fik i røret. De var lige på nippet til at ringe til politiet da de efter et par timers søgen ikke havde fundet hende.

Herefter var det bare for os at gå nordpå og dem at bevæge sydpå… efter lang tids vandren mødte vi hendes far på cykel.

Pigen har åbenbart en unik og ukendt kromosomfejl og hendes reaktion på situationen var svær at forudsige, men da jeg tog det roligt gjorde hun også.

Hun takkede for hjælpen og ville så godt lige vide om jeg også skulle ud og gå aftentur ved stranden i morgen…

  • Coffeetable books – jamen hvorfor?
  • Noise reduction – det er ren magi. Det er det også, at jeg via en app på min mobil kan styre, hvor meget støjreduktion jeg ønsker på mit trådløse headset. MAGI.
  • Kirkeskat – hvad går den egentlig til? Efter begge mine forældres bisættelse kom der en regning på de 30 stearinlys, der var tændt i kirken og at graveren har gravet et lille hul i jorden til min mors urne!!! Jeg er sikker på, at mine forældre via kirkeskatten har betalt de småtterier mange gange i løbet af deres lange arbejdsliv.
  • Eurojackpot – jeg spiller to rækker hver fredag uden at vinde millioner. Jeg forstår det ikke. Er de overhovedet ikke klar over alle de planer jeg har lagt for de penge!?!
  • Tour de France – mon ikke snart de mænd giver mig noget modstand i det managerspil? Jeg har kørt i gult siden 1. etape.

Og så det helt store mysterie… hvordan kan den tykke humlebi flyve med de latterligt små vinger?

Arbejdsdagene snegler sig af sted.

Familien Danmark holder ferie og det mærkes alle steder. Motorvejen, parkeringspladsen, kontorene og jobkøen er gabende tomme.

Vi er to i afdelingen og vi kunne hurtigt blive enige om at en sommerlukketid kl. 13 i uge 28 og 29 var helt rimelig. I sidste uge var det ikke muligt at gå så tidligt og så blev vi selvfølgelig, men de sidste par dage har været virkelig  stille og dørene er blevet låst kl. 13 og så er vi gået ud i sommervarmen.

De mange ekstra timer jeg har haft til rådighed har betydet, at jeg er gået fra novicestrikker til noget der ligner speedstrikker. Jeg mangler kun et halvt ærme i min Sweater nr. 6, hvilket vil sige, at den er færdig på en uge…

Den er blevet vildt lækker og med sin store andel af bomuld (70%) er det en sweater, der ikke er for varm at bruge indendørs til vinter.

Jeg ved, at jeg kommer til at bo i den så for ikke at blive ‘hende i den gråbrune sweater’, er jeg nok nødt til at strikke en mere i samme garn… måske en gammelrosa eller sennepsgul.

Da jeg tilbage i december spurgte P om han ville med på ARoS og se udstillingen Art & Porn svarede han: den første del er jeg ikke så interesseret i… hvis du ser på Art, så ser jeg på Porn.

I dag havde vi begge fri og kørte fra morgenstunden mod Aarhus og ARoS.

I anledningen af 50-året for billedpornografiens frigivelse i Danmark i 1969 præsenterer ARoS og Kunsthal Charlottenborg i et samarbejde gruppeudstillingen Art & Porn. Udstillingen sætter fokus på, hvordan det har påvirket kunsten at lovgivningen om pornografi blev ændret. Hvad betyder det, når man fra den ene dag til den anden rykker grænsen for, hvad man som borger kan opleve i det offentlige rum?

Vi var enige om at udstillingen var lidt fesen og ikke rykkede meget ved vores grænser, så det var lidt en skuffelse.

Vi var dog opsatte på at få noget positivt ud af turen og skuffede blev vi bestemt ikke over maden på Aarhus Street food. Vi skulle prøve så meget som muligt så vi delte de retter vi havde udset os. Højdepunktet var absolut Turkish Grill House, som lavede Adana så englene sang, hjemmelavet dyppelse og friske grøntsager i den skønneste forening!

Normalt ville jeg vælge et billede af den fyldte tallerken… det nåede jeg ikke at få taget 🙂

Jeg har købt garn og er startet på Sweater No. 6 fra My favourite things • Knitwear

Starten med vendestrik i nakken og samtidige raglan udtagninger voldte mig så mange problemer i aftes, at jeg først fik det rigtigt i femte forsøg.

Garnet – Puf fra Gepard Garn – og farven jeg har valgt, er den samme som i opskriften. Jeg kiggede på nettet, men den farve de forskellige webshops viser ligner bestemt ikke den på billedet. Jeg kørte ind til en forhandler i Aalborg og fandt heldigvis, at fotoet på opskriften er langt mere tro mod farven, og at den i virkeligheden er langt flottere med et fint farvespil som hos en vild kanin.

Puf fra Gepard Garn indeholder 70% bomuld, 25 % baby alpaca, 5% blød merino uld og er tosset lækkert.

Jeg må strikke ret stramt for jeg må altid en halv eller hel pind op i størrelse – også i dette tilfælde, så i stedet for pind 7 strikker jeg på pind 8. 7,5 havde været optimalt, men et besøg både hos Garnudsalg og hos den lille strikkedame i Hals gav ikke resultat. Måske findes 7,5 slet ikke. Turen var nu ikke forgæves for jeg fik vekslet et par ord med Liselotte i Garnudsalg og det er altid hyggeligt.

Det går med 8 og jeg har det sådan med trøjer og tøj i det hele taget… hellere lidt for stort end lidt for småt.

Foran ligger weekenden og den kommer helt sikkert til at indeholde mange stunder i skyggen på terrassen med strik, kaffe og lyden af Tour de france i baggrunden.

Så meget for den ‘sommeråbningstid’ på kontoret… tirsdag kom jeg ikke et sekund tidligere ud derfra end jeg plejer OG da jeg endelig var på vej hjem, var der sket et uheld i tunnellen som gjorde, at hjemturen varede halvanden time selvom jeg kørte til Egense og benyttede vores egen Limfjordsforbindelse.

Der var to færger sat ind, men det er alligevel begrænset, hvor mange biler den lille færge kan medbringe – 10 af gangen vil jeg tro – så også her måtte jeg vente.

Derudover måtte jeg skyde en hvid pil efter ‘tag med hjem’ mad fra kantinen – de har lukket den service de næste tre uger.

Onsdag kunne kun bliver bedre.

Og det blev den.

Stadig med en del at lave på kontoret, men jeg kørte hjem en time tidligere end normalt og det gør en større forskel end man måske skulle tro.

PS: jeg fører fortsat suverænt i vores Tour de France gruppespil 🙂

Jeg faldt tilfældigt over Eleanor Oliphant har det helt fint på en liste i Femina hos frisøren i sidste uge og næsten færdig med en Christian Frost krimi, var der plads på læselisten.

Eleanor Oliphant er en socialt kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. På hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det.

Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår.

Eleanor Oliphant er en på én gang rørende, humoristisk og skæv fortælling om den livsvigtige kontakt mellem mennesker og vejen ud af ensomhed.

En roman som jeg har læst på ganske få dage og har haft svært ved at lægge fra mig. Eleanor Oliphant har det helt fint er en skøn roman om både svigt, ensomhed, venskab og kærlighed. 

Næst på læselisten er Call me by your name, skrevet af André Aciman, som jeg iflg. anmeldelserne kan glæde mig til.

Om jeg er kommet godt fra start med mit Tour hold?

Det kan du bide spids på 🙂

40.746 deltagere i alt… på dagens etape blev jeg nr. 183. MEN vigtigst af alt ligger jeg foran mine kolleger 😉