Gode ting at sige om den her onsdag:

  1. der er citronfromage til dessert
  2. den er snart slut
  3. så er der ikke flere

Nå okay, solnedgangen var også flot (mobilbillede), men ellers har det været sådan en dag, hvor alle de besværlige bestillinger, opgaver og kunder, er havnet på mit bord.

Jeg er stagetræt og tænker, at jeg ifører mig det bløde tøj, lægger mig på sofaen og stirrer bevistløs på fjernsynet et par timer indtil jeg skal i seng.

Efter at have tilbragt tid i et selskab, hvor man har lyst til at spørge:

Er du altid så dum eller er i dag en særlig anledning?

– så skal der musik i ørebøfferne til at berolige de irriterede nerveender.

Jeg er en sucker for en mand med noget på hjeret, en guitar og indimellem en mundharmonika, en simple lyd og en stemme, som ikke druknes i storladede instrumentale arrangementer.

Jeg sætter den på repeat indtil tænderne er holdt om med at skurre mod hinanden!

Kyle Meenehan udgiver musik under en Creative Commons-licens, hvilket betyder, at man kan dele den så meget man ønsker.

Jeg havde jo egentlig besluttet, at min næste hund skulle hedde Bob D. Det hed en hund, jeg havde i en drøm. En drøm jeg havde før Jack D. kom ind i mit liv, så det er ikke der D’et er kommet fra.

‘Peter’ har også været overvejet, fordi jeg kender en mand med det navn, som minder ret meget om en gnaven bulldog.

Men måske har du et federe forslag – både til en han og en tæve.

Kom frit frem – så har jeg lidt at få ventetiden til at gå med 🙂

(man skal klikke på indlæggets overskrift for at komme til kommentarfeltet – hvis du skulle være i tvivl 🙂 )

Søndagen lakker mod enden og Jack D. er afhentet. Jeg tænker, at vi efter en aktiv weekend nok begge kan trænge til en slapper på sofaen.

Nu er der kun omkring 15 dage +/- en dag eller to til fødsel i Vejle. Jeg er ved at sprænges af utålmodighed for at få vished … er der en hvalp til mig eller ej?

Det har været rigtig godt for mig, at få lov at prøvekøre sådan en lille model – og hvis Jack er prototypen på en Fransk Bulldog, så har jeg kun grund til at glæde mig.

Der er lidt mere go i ham end der var i Felix, men ikke på nogen anstrengende måde. En lille klovn som nok kan holde en ældre model (altså undertegnede) på tæerne.

Jeg håber, at den der flytter ind her, viser sig at havde samme charmerende væsen.

Egentlig havde jeg lagt mig fast på, at det skulle være en hanhund, men nu er jeg ikke længere så sikker på, at det betyder noget. Jeg har jo tidligere haft både hanner og tæver – og lige nu er det meste afgørende for mig, at det er en sund og glad hund jeg får og så kommer kønnet i anden række.

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig? (:

Mange sukker over mørket og kulden, vinterdepressionerne står i kø og man ser kun frem til, at det igen bliver forår.

Jeg er vild med vinter. Ikke fordi jeg bruger det som en undskyldning for at holde mig indendøre. Nærmest tværtimod. Der findes ikke noget bedre end at klæde sig varmt på og være ude.

Så når nogen mener, at vinter er en træls tid at have hund på… så er det ikke mig.

De unge mennesker renoverer deres lille nye landhus. Det er noget med en masse maling og et gulv, der skal lægges. Jack går mest i vejen, så ham tog jeg med hjem.


.
Eller det vil sige, først kørte vi en tur til Blokhus og gik en lang tur ved stranden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været ved Blokhus strand og det er der en god grund til. Der er der alle andre også kører hen, når de tager til stranden og så er det ikke så velset med løse hunde. Vi gik langt mod syd og nåede det øde sted mellem Blokhus og Rødhus hvor Jack kunne tumle sig både i vand og klitter uden bånd.

  • Poden flytter på landet med opvaskemaskine OG udstoppet ørn!
  • De gamle har 66 års bryllupsdag i dag
  • Juleforberedelserne er indledt med indkøb af kalenderlys, gavepapir og 216 snefnug til kontorvinduerne
  • Læser Den sindssyge Polak af Lotte og Søren Hammer
  • Og strikker fortsat på ‘Kærligheden‘ som ikke sådan lige bliver færdig mettevons
  • En Tvitter medarbejder havde lukket Trump’s konto og i 11 minutter torsdag var verden et bedre sted
  • Der er spændende tiltag på vej i firmaet, som forhåbentlig kan tilføre vores lille afdeling nye opgaver – anderledes positive toner i en tid, hvor vi ellers mærker kniven i benene
  • Weekenden er skudt i gang og skal igen tilbringes i det dejligste selskab

Mine polske kolleger holder fri i dag. I den katolske kirke er det Alle Helgens Dag, dagen hvor man mindes de døde.

Polen er det land i Europa, der har det næsthøjeste antal mærke-/helligdage og det er aldrig til at vide, hvornår man kan få fat i mine kolleger Lukasz og Artur.

Lånt på nettet

I listen over helligdage har jeg har helt særligt bemærket den sidste torsdag før fasten, hvor de fejrer Tlusty Czwartek. Dagen bliver kaldt for “fede torsdag”, og er en dag med ukontrolleret fråseri. Der dannes kø uden for Polens konditorier, og gaderne fyldes med duften af frisklavet Paczki, der minder meget om berlinere.

Ukontrolleret fråseri … absolut en helligdag jeg gerne så indført i Danmark … så kan amerikanerne pakke sig med Halloween og Valentins dag (:

Jeg har ryddet op i de gamle kladder, som ligger i stort antal ude i maskinhuset.

Nogle fik jeg aldrig gjort færdige, nogle blev for private, andre ved jeg egentlig ikke hvorfor aldrig kom ud af kladdebunken.

Denne kladde indeholdt kun disse to fotos og er dateret 31. oktober 2016.

965a3297

Det var en god dag kan jeg se. Langt bedre end denne et år senere, hvor Lillebror ikke længere er med på turen i mosen.

Jeg tror, at man skal have været hundeejer for at forstå, hvor godt selskab en hund er. Og jeg skulle være uden hund i et halvt års tid før jeg rigtig forstod, at jeg hverken kan eller vil undvære en hund.

Når det er sagt, har det været godt for mig at få Lillebror lidt på afstand. Jeg føler mig helt klar til at knytte et nyt firbenet venskab … og nu skal vi kun sove en 21-22-23 gange mere før vi ved, om det allerede bliver til januar.

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig? 🙂

Drosselfuglene mæsker sig i de æbler Ingolf har rystet ned i weekenden.

Der hænger kun en håndfuld frugter tilbage, som stædigt holder fast i grenene.

En del er samlet op og kasseret.

Resten får lov at ligge til fuglene.

Og ormene.

Lørdag var græsset tørt nok til at bliver slået for sidste gang i år. Eller hvad jeg tror, var sidste gang. Min kække svigersøn bemærkede, at jeg igen havde undladt at slå græsset under æbletræet. Min undskyldning er hensynet til fuglene … en ide om, at de ikke vil spise æblerne, hvis de er kørt helt i smadder!?! Måske er det snarere noget med at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men sig det endelig ikke til nogen.


Hoppe over, er et udtryk (…) bruger som afvisning. Jeg hopper over. Om han tror det er mindre afvisende end et nej, ved jeg ikke. Selv har jeg vist aldrig sagt nej. Til ham. Jeg har været med på de fleste af hans tossede indfald og har heller aldrig afvist at hjælpe ham. Tværtimod har jeg ofte smidt, hvad jeg har haft i hænderne og prioriteret ham, hans afleveringer, hans arbejdstider, hans aftaler… alles!

Og det har været gjort med stor glæde.

Set i bakspejlet har jeg måske været alt for nem, alt for tilgængelig. Hvis det havde været gensidigt, havde det været okay, så havde jeg ikke behøvet at føle mig udnyttet. Men det var ikke gensidigt og derfor er det præcis den følelse, som jeg sidder med nu, hvor jeg åbenbart ikke længere kan bruges.

Nå men, som jeg skrev i fredags:  jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over alle de sjove og lærerrige ting, som han gavmildt delte med mig… og så tænker jeg, at et eller andet sted er det ham, der taber mest.