• Wake-up light

    På hverdagsmorgener vil jeg helst køre hjemmefra allersenest kl. 6:30. Kommer jeg senere afsted kan jeg være ret sikker på at hænge i en kø, der kan strække sig 10 km. nord for Limfjordstunnelen og så kan det tage langt over en time at køre de 31 kilometer fra Hals til Havnen.

    Om vinteren finder jeg det enormt svært at komme ud af fjerene og kommer ofte alt for sent af sted.

    I lørdags investerede jeg i et nyt vækkeur, hvor jeg vækkes af lys, der tændes en halv time inden vækketid og gradvist bliver kraftigere.

    Hele ugen er jeg vågnet af mig selv 5-10 minutter inden alarmen er gået. Frisk. Det er som om lyset stimulerer kroppen til at vågne naturligt.

    En god investering hvis det fortsætter…

    Lyset blev også tændt på himlen i dag og det var så skønt at se solen igen. At vi så også have fået en lillebitte smule sne og temperaturen lå lige omkring frysepunktet gjorde bestemt ikke eftermiddagens strandtur ringere.

  • Irma ♥

    Så blev hun 2 uger gammel og har lukket sine små øjne op.

    Irma ♥

    Som opdrætter selv bemærker, så har hun ikke helt mine fotografiske evner, men i dette tilfælde er det helt ligegyldigt… bare lad dem komme i en lind strøm ♥

  • Hvem tog lyset?

    De sidste par uger har været seje at komme igennem. Skyerne har ligget som en tung dyne over landskabet og dagslyset slipper nærmest ikke igennem.

    Derudover har jeg gennem længere tid haft en generende tør hoste, som har holdt mig vågen flere timer hver nat. Det har ikke været en særlig veloplagt medarbejder, der er mødt ind på job om morgenen, det kan jeg lige så godt sige.

    Under normale omstændigheder ville jeg have valgt at melde mig syg eller arbejde hjemmefra, men vi er midt i at skifte ITSM system og deltager dagligt i møder og undervisning. Jeg er super user og forventes at kunne undervise mine kolleger, så jeg har ganske enkelt ikke haft råd til at gå glip af en eneste seance.

    Vi går live mandag i næste uge. Er vi klar?

    Nej… og vi bliver det heller ikke!

    Er jeg overrasket?

    Nej… heller ikke!

    Vi famler rundt i mørket og håber, at nogen snart tænder lyset.

  • Joker

    Noget af søndagen blev tilbragt i selskab med en god ven, som havde inviteret på biftur… ‘Joker’ nærmere bestemt.

    Joaquin Phoenix leverer en uhyggelig god præstation i filmen Joker. Han gør det skræmmende godt og troværdigt som en mand der kæmper hårdt med sin hverdag, for til sidst at give slip og bare overgive sig til galskaben.

    I starten af filmen er han bare et sølle menneske, og man tænker, at han umuligt kan nå at udvikle sig til superskurken Joker i løbet af filmens 2 timers spilletid.  Men det gør han – og hans langsomme og rolige nedstigning til vanviddet er dybt fascinerede. Man får en slags sympati med manden, og i sidste ende vil man nærmere betegne ham som en form for antihelt end skurk, for han repræsenterer i høj grad også en personificering af et opgør imod eliten!

    Jeg har en fornemmelse af at Oscarkomiteen allerede nu godt kan gravere hans navn i en af de eftertragtede statuetter.

  • Knitting for Eik

    Nå okay en billig overskrift.. det er Knitting for Sif, der har lavet opskriften på nissehuen, som har 4 smalle (og super nemme) snoninger i hele huens længde. De skjuler samtidig på fineste vis indtagningerne.

    Huen findes i 4 størrelser fra str. dukke til voksen. Denne her skulle gerne kunne passe 8 måneder gamle Eik, som er en vens første barnebarn.

    Den er strikket i Filcolana Pernilla, farve 804 og der er brugt 50g.

    Det er lige om lidt, det er december!

  • Birthday boy

    Bob D, His Bobness, Bobben eller bare Bob… i dag bliver dyret med de mange navne to år ♥

    Han er kold som jordbær is og udover et ekstra godt ben er det ikke noget, der bliver fejret.

    Hundefødselsdage var noget andet da poden var mindre. Der havde vi naboerne på besøg, når der var hundefødselsdag og de fik cacao og boller, som det hører sig til 🙂

    Fødselsdagsgaven er en lillesøster og så må vi håbe hun falder i smag – jeg tror nemlig ikke, at der er byttemærke på.

    Jeg har sagt det før… for få år siden kunne jeg have forsvoret, at jeg skulle have en lille hund, men jeg er nødt til at erkende, at glæden ved at have hund ikke er proportional med størrelsen af dyret.

    Mit valg af race affødte mange velmenende advarsler og kommentarer, som alle var med i mine overvejelser. Alligevel gik jeg med min forelskelse i racen og har  ikke fortrudt et sekund.

  • Mød Bobs lillesøster

    Jeg har båret på en lille hemmelighed siden fredag den 15. november, hvor tre fine hvalpe kom til verden i Vejle.

    En han og to tæver – alle tre rødfawn og altså mørkere/rødere i pelsen end Bob, som ‘bare’ er fawn. Jeg synes de ser meget mørke ud, men de skulle, iflg. opdrætter, få samme farve som mor Xenia.

    På det sidste billede, med den smalle blis, er det Irma – Bobs fine lillesøster ♥

    Fik jeg sagt, at vi glæder os til januar? 🙂

  • Ikke mange sure sild værd

    Lørdagen begyndte med et besøg på Nordkraft til ‘Neu – Et kunst & designmarked jule-edition’. Jeg var der da de åbnede med smuk korsang og det samme var rigtig mange andre. Alt for mange mennesker på alt for lidt plads gjorde, at jeg kun var der en times tid.

    Nu er jeg parkeret i sofaen med camille te, strikketøj og en god engelsk krimi på fjernsynet.

    Jeg hoster mig gennem både dage og nætter i øjeblikket. Et læge besøg fredag var desværre uden at finde årsag/hjælp. Hosten skyldes virus, så jeg er henvist til de midler man kan få i håndkøb og Benylan har desværre vist sig at være temmelig virkningsløs.

    Fredag var også en dag, hvor jeg havde 9 år jubilæum som teknisk konsulent. Umiddelbart synes jeg det lyder som alt for længe, men når jeg tænker på hvor meget tummel jeg har været igennem i de år i form af fyringsrunder, chefskifte og organisationsændringer kan jeg godt regne ud, at der må være gået en del år.

    Dagen bragte også en glædelig nyhed med sig, men den er jeg blevet bedt om at vente lidt med at afsløre. Bare et par dage.

     

  • Der er mange gode grund til at have hund

    En af dem er, at jeg ikke behøver læse tykke bøger om vejen til at leve i nuet.

    Jeg kan bare gå en tur med Bob ved stranden. Mens jeg går og spekulerer på samtalen med chefen eller udfordringerne i jobbet, stopper han brat op for at snuse til et bunke tang eller en død fisk.

    Og det skal altså være NU!

    Mens han begejstret snuser færdigt og glad genoptager sin søgen efter andre dejlige dufte, opdager jeg en svaneflok på havet, et skib i horisonten og mærker vinden i ansigtet. Og så er jeg pludselig der, hvor jeg skal være.

    Til stede… trods kulden, der bider i kinderne.

  • Restestrik og vask

    For længe længe siden købte jeg noget Blackhill Højlands uld til en trøje til mig selv. Det var før jeg genfandt min strikkemojo og den endte ufærdig i en pose.

    Garnet er ikke gået til spilde. En del af den endte i ‘Ribe‘ og nu er 141 gram af de sidste 162 gram omsat til en lille Bamsesweater strikket i to tråde. Desværre er den krøbet en størrelse i vask og bliver derfor ikke den julegave, som jeg havde tænkt mig. I stedet ryger den i mormorkassen og det er også fint.

    Jeg mangler noget erfaring i forhold til uldvask.

    Min vaskemaskine har et fint uldprogram (wool handwash safe) og det står bare og vugger blidt i maskinen. Jeg bruger Eucalan uldvaskemiddel og vasker på den temperatur, der er angivet på banderolen.

    Alligevel oplever jeg, at de ting jeg har strikket i Merino nærmest vokser til dobbelt størrelse og nu denne her i lammeuld, som bliver mindre.

    Jeg forstår det ikke helt…