Det kræver det store krus med varm te, en bolle med ost, en god film på dvd’en og et tæppe i sofaen at få varme ud i tæerne igen. Og måske en morfar. Den røde ninja snorker allerede.

Det passer mig fint på en lørdag, hvor hovedet er en anelse tungt og mobilen alligevel er alt for stille… såk!

Jeg må nemlig blankt erkende, at jeg hverken forstår mig på gamle biler eller midaldrende mænd. Fyldte med uforståelige særheder som de er. Bilen kan man sende på værksted. Det er straks værre med manden. Ham er man nødt til selv at forsøge at greje.

Jeg håber, at blive en lille smule klogere… bare en lille smule… hvis jeg (mod forventning) finder noget epokegørende skal jeg nok sige til.

Men ville det ikke være for nemt hvis løsningen lå på en hylde i Netto.

Jeg tror det :)

Mænd vil aldrigt forstå kvinder, og kvinder vil aldrig forstå mænd – og det er der ingen mænd eller kvinder, der kan forstå.

Stilheden er forbi, for mens jeg sidder her, under et varmt tæppe, med et glas rødvin i den ene hånd og dimser på computeren, bliver der rodet i mit køkken, snakket, grinet, spillet musik og indimellem “danset”… det er SÅ hyggeligt… og alt alt for længe siden. Jeg vil nyde den her stund. Virkelig nyde. Måske er der længe til det sker igen.

Fantastisk fredag til dig.

Det bliver hyggeligt… med garanti… det er alt for længe siden, han har hængt der i den anden ende af min sofa.

For et par år siden lød det sådan her:
Jeg vil træffe mine egne beslutninger, tilbringe søndagen i bar røv og natbukser, se underlige svenske film, gå i seng kl. 21 og læse til solen står op, lade hårene på benene vokse vildt, komme hjem når det passer mig, bruge mine penge på nøjagtig det jeg har lyst til, kysse med hvem jeg vil, slukke når der er fodbold i fjernsynet, sumpe foran computeren, flirte hæmningsløst, omgåes hvem jeg vil – når jeg vil.

Jeg vil fandeme være boss i mit eget liv…
- indtil jeg måske møder Mr. Right og ændrer mening!

Der er jeg endnu

Mr. Right har ikke vist sig (begynder at tvivle på han findes)
… og jeg nyder det til fulde!

Billedet er tyvstjålet på Google… men det er her hun bor, Poden… ved foden af Wicklow Mountains, som i øjeblikket står med sneklædte toppe.

Internetforbindelsen blæser i vinden, varme er noget, der kun findes i stuen i en brændeovn, under dynen ligger der varmedunke, brusebad skal begrænses til 5 minutter – mere er der simpelthen ikke varmt vand til, ansigtet har endnu ikke set skyggen af makeup… men hun trives, blandt heste, kalve, får og hunde og familien Walshe gør alt for, at hun skal føle sig godt tilpas.

Hun får lov at sove til 9. Arbejdet er til at overkomme. Hun bliver taget med i biffen, på pub og familiebesøg. Hun har sågar fået sin egen hest, en stor sort Tinker, som hedder noget svært irsk og derfor for nemhedsskyld kaldes Basse.

De første dage var svære. Jeg kunne høre stemmen var tyk. Men hun overvandt det og jeg er sikker på, at hun nok skal forstå at få noget positivt ud af de tre ugers ophold.

Om ikke andet vil hun sikkert sætte langt større pris på den komfort hun nyder herhjemme. Tænker jeg.

Ikke en tosset kovending på en onsdag, der startede som den rene nedtur…

Sibirisk kulde, siger de i vejrudsigten. Det tror jeg på. Det er allerede så tisse koldt at de korte øjeblikke vanterne er af for at skyde et billede er nok til at fingrene er smertefulde kolde.

Og det er ikke toppet endnu, siger de.

Brrrrr…

Vi er heldigvis kolde som jordbær is ;)

Utroligt søde og gæstfrie mennesker, siger hun med et smil.

Mor’en kan ånde lettet op og lade nervøsiteten forlade maven.