32,4 grader i skyggen… det er altså for varmt for Bob og jeg, så vi holdt os inde i skyggen i går, hvor temperaturen var knap så høj og blev vidne til en kaotisk etape på Tour de France, hvor ruten pludselig var hvid af hagl/sne og store mudderskred.

I dag har været lidt mere udholdeligt. Fortsat varmt, men ikke tropevarmt.

Poden kom forbi.

Hendes vikariat udløber ultimo august og hun er derfor jobsøgende.

Det krævede en video og et nyt profilbillede. Det blev til mange… mere eller mindre vellykkede!

De er heldige dem der får hende som medarbejder/kollega.

Når jeg ser udsigten fra Podens nye lejlighed længes jeg pludselig efter at bo højt oppe under byens tage. Er det for meget at drømme om en mindre lejlighed i byen og et sommerhus helt ude ved Vesterhavet, så man kunne veksle mellem storbyliv og afsondrethed?

Det er i morgen hun flytter ind. Med en uges forsinkelse. Lejligheden skulle males og rengøres og selvom udsættelsen var en skuffelse, så tror jeg hun er glad for at det hele, med gode menneskers hjælp, nu er tiptop i orden.

Jeg ved ikke om du har set ‘The Cleaner”, hvor Samuel L. Jackson spiller en forhenværende politibetjent, hvis opgave er at gøre rent og fjerne spor på gerningssteder…

Poden har brugt ugen på dels at male færdigt men også på at gøre gøre rent og jeg er ret sikker på, at det ikke længere er muligt at finde dna spor fra den tidligere lejer. Overhovedet!

På min matrikel bliver der igen ro og orden.  Knap så mange sko, knap så meget vasketøj, knap så meget…

INDFLYTNINGSKLAR stod der i annoncen for Nannas nye lejlighed. Altså hvis man er ligeglad med manglende rengøring, gule vægge og skrammede dørkarme og fodlister så var den måske indflytningsklar.

Jeg tror nok, at vi havde forventet, at indflytningsklar betød en nymalet og rengjort lejlighed, men sådan er der så meget.

Indflytningen måtte udskydes og Nanna håbede vist, at kunne tromme nogle venner sammen til at hjælpe til…

I stedet meldte min ven Peter og hans søn sig på banen og brugte en del af deres søndag på projektet.

I går var vi tre om at slibe træværk og dække af med plastik og til morgen var vi så 5, der gik i gang med ruller og pensler.

Vi kom rigtig langt.

Alle vægge og lofter er færdigmalet, træværket mangler at få 2. gang og efter en gang rengøring er lejligheden INDFLYTNINGSKLAR.

Hun har boet i Hals længe. Det har været skide hyggeligt og Bob har elsket det, men nu er det tid til at komme videre.

I dag bliver min smukke brunøjede pige 25 år.

Fra det øjeblik hun blev født, vidste jeg, at hun ville ramme verden med et hjerte af guld og kaste glimmer over sine omgivelser. Hun er uendeligt smuk udenpå – men vigtigst af alt – også indeni.

always remember just how rare you are – there is no-one quite like you

I morgen bliver Nanna 25 år. Familien var i den anledning inviteret på søndagsbrunch og selvom der var lidt mandefald blev det en hyggelig formiddag, med – synes jeg selv – en lækker menu.

Jeg havde mit hyr med at holde hende hjemme bagefter og det var nødvendigt da jeg havde indgået en hemmelig alliance med en flok af Nannas kammarater, som ville komme på surprise besøg. En af veninderne fandt på noget, der kunne holde hende i Hals – også uden det vagte nogen som helst for for mistanke hos fødselaren.

Jeg var selvfølgelig klar med kameraet…

Nogen har glemt at fortælle Bob, at han ikke kan svømme. Eller at racen ikke kan. I hvert fald tog han en lille svømmetur i dag, helt frivilligt og uden at gå til bunds.

Bagefter synes han så, at det så var fedt at rulle sig i sandet.

Det kostede et bad da vi kom hjem, men nu har jeg så også et stk. lækker, træt og citronduftende dyr ved siden af mig i sofaen.

Poden skal være havfrue til årets karneval og det krævede min og min symaskines involvering. Vi fik lavet den fineste havfruehale i formiddag og jeg tror, at hun tog hjem med et kostume, som blev bedre end hun havde forestillet sig.

For 23 år siden vil jeg ikke påstå, at jeg havde det skide godt ved den er tid.

Godt nok havde hun meldt sin ankomst på terminsdagen, men hun var dæleme længe om finde vejen ud. Der gik 13 timer fra vi mødte ind på fødegangen tidligt fredag morgen – med hvad de kaldte ‘små veer’ – til hun ankom kl. 19.02.

Bortset fra længden var det en fødsel helt efter bogen, naturlig og udramatisk.

Billedet er det første, der nogensinde er taget af hende.

Hun er fotograferet af jordemoderen lige efter fødslen og mens hun blev vejet, men det her er det første portræt.

Hun er én time gammel.

Snart er det 23 år siden.

Poden ringede i dag med bestyrtelse i stemmen

Mooor, hvornår fik du de første grå hår?

Hun havde fundet to og mente åbenbart, at anlægget for gråt hår måtte være arvet fra mig.

Det skal hun nu være glad for… jeg tænker, at det trods alt må være at foretrække for hendes fars temmelig tiltagende måne 😉

nanna-22-2Jeg siger det samme hvert år – jeg ved det godt – men en god ting tåler sagtens en genudsendelse.

En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… toogtyve bli’r hun denne gang… pigen med de smukke brune øjne!

Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!

Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis hende ♥

1389097_1403732046530687_2095999713_nI dag faldt brikkerne på deres rette pladser.

Poden var til samtale og kan pr. 1. juli kalde sig materialistelev hos Matas.

Skolepraktikken er opsagt og hun må nu klare sig for 25 timers assistance løn i juni, suppleret med hvad hun kan tjene på lidt rengøring i familien.

Det går nok.

Det skal gå.

Hovedsagen er, at elevpladsen er i hus og hun ved, hvad hun skal de næste par år.

Hun var glad og lettet da hun ringede.

Det samme er moar’en.

Og Matas kan være glade for, at have fået byens bedste elev 🙂