I dag bliver min smukke brunøjede pige 25 år.

Fra det øjeblik hun blev født, vidste jeg, at hun ville ramme verden med et hjerte af guld og kaste glimmer over sine omgivelser. Hun er uendeligt smuk udenpå – men vigtigst af alt – også indeni.

always remember just how rare you are – there is no-one quite like you

I morgen bliver Nanna 25 år. Familien var i den anledning inviteret på søndagsbrunch og selvom der var lidt mandefald blev det en hyggelig formiddag, med – synes jeg selv – en lækker menu.

Jeg havde mit hyr med at holde hende hjemme bagefter og det var nødvendigt da jeg havde indgået en hemmelig alliance med en flok af Nannas kammarater, som ville komme på surprise besøg. En af veninderne fandt på noget, der kunne holde hende i Hals – også uden det vagte nogen som helst for for mistanke hos fødselaren.

Jeg var selvfølgelig klar med kameraet…

Nogen har glemt at fortælle Bob, at han ikke kan svømme. Eller at racen ikke kan. I hvert fald tog han en lille svømmetur i dag, helt frivilligt og uden at gå til bunds.

Bagefter synes han så, at det så var fedt at rulle sig i sandet.

Det kostede et bad da vi kom hjem, men nu har jeg så også et stk. lækker, træt og citronduftende dyr ved siden af mig i sofaen.

Poden skal være havfrue til årets karneval og det krævede min og min symaskines involvering. Vi fik lavet den fineste havfruehale i formiddag og jeg tror, at hun tog hjem med et kostume, som blev bedre end hun havde forestillet sig.

For 23 år siden vil jeg ikke påstå, at jeg havde det skide godt ved den er tid.

Godt nok havde hun meldt sin ankomst på terminsdagen, men hun var dæleme længe om finde vejen ud. Der gik 13 timer fra vi mødte ind på fødegangen tidligt fredag morgen – med hvad de kaldte ‘små veer’ – til hun ankom kl. 19.02.

Bortset fra længden var det en fødsel helt efter bogen, naturlig og udramatisk.

Billedet er det første, der nogensinde er taget af hende.

Hun er fotograferet af jordemoderen lige efter fødslen og mens hun blev vejet, men det her er det første portræt.

Hun er én time gammel.

Snart er det 23 år siden.

Poden ringede i dag med bestyrtelse i stemmen

Mooor, hvornår fik du de første grå hår?

Hun havde fundet to og mente åbenbart, at anlægget for gråt hår måtte være arvet fra mig.

Det skal hun nu være glad for… jeg tænker, at det trods alt må være at foretrække for hendes fars temmelig tiltagende måne 😉

nanna-22-2Jeg siger det samme hvert år – jeg ved det godt – men en god ting tåler sagtens en genudsendelse.

En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… toogtyve bli’r hun denne gang… pigen med de smukke brune øjne!

Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.

Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!

Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis hende ♥

1389097_1403732046530687_2095999713_nI dag faldt brikkerne på deres rette pladser.

Poden var til samtale og kan pr. 1. juli kalde sig materialistelev hos Matas.

Skolepraktikken er opsagt og hun må nu klare sig for 25 timers assistance løn i juni, suppleret med hvad hun kan tjene på lidt rengøring i familien.

Det går nok.

Det skal gå.

Hovedsagen er, at elevpladsen er i hus og hun ved, hvad hun skal de næste par år.

Hun var glad og lettet da hun ringede.

Det samme er moar’en.

Og Matas kan være glade for, at have fået byens bedste elev 🙂

Min Pode er for alvor kommet i hænderne på netop regeltyraniet.

Som jeg nævnte i fredags var hun her til morgen indkaldt til møde med sin vejleder og en med bemyndigelse til at ændre på det meget firkantede regelsæt, hun er blevet fanget i.

kons-5Der mødte ingen op udover vejlederen – og to minutter efter var mødet slut og Poden var ikke kommet en skid nærmere en afklaring.

Hun ringede til mig og efter en snak blev vi enige om, at hun skulle forlade skolen og tage ud til praktikstedet.

Hun brugte hele formiddagen på at ringe fra Herodes til Pilatus; HK, Jobcenter Ung, Skolen… ingen var i stand til at hjælpe. Hun kan heller ikke bare sige op i skolepraktikken og arbejde gratis i prøvetiden, for så er der ingen forsikring, der dækker.

Det er fandeme op ad bakke.

Heldigvis er det verdens sødeste chef, som gjorde sit og ville strække sig langt… og vi krydser fingre for, at hun, når hun i morgen formiddag, har været til en formel samtale med chef og førstedame, kan kalde sig indehaver af en elevplads.

Hun kan så sige op i skolepraktikken, arbejde som assistent frem til juli (ganske vist kun 25 timer), derefter som elev og følge skoleprogrammet sammen med de andre Matas elever.

En dag som startede værst muligt er vendt til en mandagaften med en spirende optimisme.

PS: jeg stemmer ikke konservativt – plakaten passede bare perfekt til dagen. Tak for lån C.

Poden har i tre måneder været i skolepraktik i Matas. Som omtalt tidligere blev hun i går tilbudt 1 måneds prøvetid i Matas i Vejgaard, som forhåbentlig kunne resultere i en elevplads pr. 1. juli.

Det ringer hun glad til skolen og fortæller og får her at vide, at det ikke kan lade sig gøre. På mandag SKAL hun møde i skoleforløb og må derfor sige nej til en chance for at få en rigtig elevplads.

Hendes vejleder er ikke bemyndiget til at ændre på den beslutning og Poden er derfor tidligt mandag morgen indkaldt til møde med øverste myndighed på området (støttet af vejlederen).

Det er da lige godt fandens, at systemet er så ufleksibelt, at det spænder ben for, at hun faktisk kommer ud i en rigtig læreplads.

Enden kan blive, at hun må sige op i skolepraktik og så satse på at elevpladsen er hendes… men hvis den så ikke er det, hvad så?

RØV – nu troede vi lige det flaskede sig 🙁

I dag og i morgen huserer hun i Matas i Hasseris – fra på mandag må I køre til Matas i Vejgaard, hvis I vil ekspederes af hende.

IMG_8244

En måneds prøvetid, som forhåbentlig forlænges med en elevplads med kontrakt fra 1. juli. Hun har fået de allerbedste anbefalinger med fra Hasseris pigerne, så nu er det op til hende selv, at bevise sit værd.

Hun elsker hvert minut af sin arbejdsdag og jeg tænker, at det smitter positivt af.

Mor’en krydser fingre for at elevpladsen er hendes.