Archive for the 'I maskinrummet' Category

Published by Mette on 14 dec 2008

WordPress 2.7 “Coltrane”

Så har også jeg været i maskinrummet og fået opdateret til 2.7.

Det kan ikke ses her, men det kan det i allerhøjeste grad uden bagved. Når man lige har være omkring alle menuer er det faktisk både nemt og betydeligt mere overskueligt end tidligere.

.

Published by Mette on 24 okt 2008

Opgradering

Efter en tur i maskinrummet kører jeg nu WordPress 2.6.3 :-)

.

Published by Mette on 24 sep 2008

Så nemt gik det ikke…

Jeg fandt et plugin i dag, der med ét enkelt klik skulle kunne opdatere denne her wordpressblog til nyeste version… men selvfølgelig skulle det ikke være så let. Jeg fik en besked om at min server kørte i safemode.

NÅ – OG..? Hvad med lige at komme med en forklaring og en løsning!

Der var ingen vej uden om end at gøre det manuelt, som jeg har gjort tidligere.  Og selvfølgelig tog jeg backup af alt inden jeg gik i gang – man er vel godt oplært ;-)

Congratulations!!! Your WordPress version is now up to date.
.

.

Published by Mette on 31 aug 2008

Rod i maskinrummet

Hmmm, jeg havde på en eller anden vis fået flyttet index.php – og derfor har der været “sort skærm” siden i går – beklager!

.

Published by Mette on 24 jul 2008

I maskinrummet

Jeg har været en tur i maskinrummet. Jeg synes min side virkede lidt rodet og jeg har forsøgt at forenkle den en smule – jeg håber, det er lykkedes!

Jeg mangler stadig en smule her og der, men den kan vist god bruges, som den er nu. Hvis du vil kommentere, er linket i dette tema flyttet op på den lille taleboble ved siden af overskriften.

 

Published by Mette on 17 jul 2008

Blåtand

Jeg har bakset med Nannas bærbare et par timer, mens Mads Mikkelsen har kigget mig over skulderen…

Hun kom hjem fra veninden og krævede at få at vide, hvordan man aktiverede Bluetooth på hendes pc – hun skulle bruge det i forbindelser med sin mobil. Dét skulle være installeret i følge specifikationerne, men som nogen måske vil kunne huske, havde firmaet leveret maskinen uden den lovede Vista… så jeg har ikke stor tiltro til, at de har husket bluetooth. 

Desværre har jeg ingen ide om, hvor jeg skal lede, så jeg har været rundt omkring uden at finde noget der ligner… jeg har udsendt et SOS til superhelten i mit liv, men han er vist desværre uden for rækkevidde lige nu – og jeg ved tilfældigvis, at han fra i morgen er bortrejst i en uge.

Hun må sørme vente!

 

Published by Mette on 10 jul 2008

One.com

Jeg fik en mail i dag fra det firma, der hoster mine domæner: one.com - tidligere b-one – og de kan blive ved med at imponere mig. Da jeg startede som kunde var det et lille bitte firma, som blev håndteret af to studerende. Det har vokset sig stort, stærk og stabilt. De har 3 forskellige typer af webhoteller og eneste forskel er pladsen, som de gennem tiden har øget betydeligt, senest for nogle få dage siden, uden at prisen er steget med en krone – jeg gav 9 kr. om måneden i starten og det gør jeg stadig (ex. moms):

2005
300 MB
600 MB
1200 MB

2008
3.000 MB
10.000 MB
25.000 MB

 

 

 

 

Tillige sker der hele tiden en udvikling i de ting, der bliver tilbudt. Her senest er der kommet et fotogalleri til, så man kan udnytte noget af al den her plads de har tildelt deres kunder. Jeg har ikke taget det i brug endnu, men det er helt sikkert noget jeg skal pusle med på et tidspunkt.

Published by Mette on 06 jun 2008

Firefox

Jeg har på nettet fundet et genialt lille værktøj, når man som jeg laver hjemmesider – det hedder CSS-viewer. CSS står for cascading style sheets og er kort fortalt et stykke kode, der fortæller og styrer hvordan en hjemmeside er sat op, hvilke fonte og farver, der er brugt osv…

Dette lille værktøj gør, at man kan pege på et hvilket som helst sted på en hjemmeside, og se hvilken kode i CSS’en, der ligger bag – det er altså ret genialt!

Eneste lille men er, at det er et plugin til Firefox, så det har jeg været nødt  at installere velvidende at det ikke er tilladt på min firma-bærbare. Men du sladre ikke vel?

Published by Mette on 16 maj 2008

Maskinrummet

Jeg havnede alligevel igen i maskinrummet. Helt tilfreds var jeg ikke med placeringen af bloggen – for jeg havde fået den smidt ned i et underbibliotek, så man udover mettebech.dk også skulle skrive wordpress i adresselinien og det var ikke helt smart. Jeg fandt en vejledning i at flytte hele skidtet til roden – og det virkede uden problemer. Men det var godt jeg fik det gjort nu, for væk var stien til billederne – som endnu er få og derfor tog det mig kun et øjeblik at genoprette forbindelsen.

Så blev det endelig fredag! Det er gråvejr over Vodskov og derfor sidder jeg i sofaen med den bærbare på skødet med god samvittighed! 

Published by Mette on 15 maj 2008

Opgradering…

Lige da jeg havde fået hele møget (altså denne blog) op og køre blev der annonceret en ny dansk version af WordPress. Det ville være smadderærgerligt at starte ud med noget, der på forhånd er forældet, så jeg gik fluks i gang med opgraderingen… meeeen jeg skal hilse og sige, at det altså bare ikke lige er noget man gør - PHP og databaser er en kende langhåret. Superhelten i mit liv er desværre ikke PHP kyndig og måske godt det samme, for ellers havde jeg nok bare slået ud med armene og overladt problemerne til ham – og det havde jeg ikke lært noget af!

Indrømmet… desperationen har ligget og luret millimeter under huden og jeg har mere end en gang været på nippet til at klappe låget ned på den “åndsvage computer” - men jeg klarede det!

Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet (men det kræver tålmodighed – og det er ikke min stærke side)

Nu tror jeg så, der skal gå et par dage inden jeg roder rundt i maskinrummet igen – bortset fra lidt småjusteringer i designet som jeg ikke er helt tilfreds med endnu! Blandt andet måden at vise billeder på mangler at finde sit endeligt ståsted – jeg har prøvet med slagskygge, runde hjørner og nu senest den tynde blå linie (se billedet herover) – men det funker ikke helt… endnu!

« Prev