Igen fører Bob sig frem i London som modelhund og anbefaler, i samarbejde med Styletails, gult og pels i boligindretningen.

Det ender vel med Paradise Hotel eller Date mig nøgen, hvis ikke jeg får sat nogle grænser for hans føren sig frem på SoMe.

Jeg har købt lidt en del i det engelske og blev efter det første køb kontaktet af Sara, som havde set Bob i den nyindkøbte seng på Instagram.

Hun ville gerne låne billledet og det har ført til et lille fint samarbejde på tværs af Nordsøen.

Bob er forkælet ud over alle grænser – hvis nogen skulle være i tvivl – og så gider hans matte i øvrigt ikke have en eller anden rærlig hundeseng stående i stuen. Smagsløsheden er desværre fremherskende når danske dyreforretninger køber ind. Beklager, men det er nu min erfaring.

Til Black Friday købte jeg igen en hundeseng – til erstatning for den Bob en dag synes, at han ville undersøge indholdet af (jeg kunne godt have fortalt ham, at den var fyldt med pladevat!!!).

Denne gang har jeg lagt en ordre hos en dansk netbutik. Jeg har betalt, men ikke modtaget varen endnu. Først lød det, at jeg ville nå at have den inden jul. Svaret på min sidste rykker var at den skulle kunne leveres inden for de næste 14 dage.

Behøver jeg at sige, at der handler jeg nok ikke igen.

Der er ikke noget som en strandtur til at trætte et par aktive hunde.

Det er en fornøjelse med sådan en travetur med legende hunde som selskab. Og så giver det en dejlig ro i hundekurven resten af dagen. Og måske dagen efter.

I dag er det 13 år siden vores første kuld hvalpe blev født. Det blev til 6 stk., hvoraf den førstfødte desværre var dødsfødt. Vi kaldte dem Matadorkuldet og de blev opkaldt efter personerne i tv serien af samme navn: Agnes, Ingeborg, Maude, Mads og Laurits.

Otte uger gamle vejede de største af hvalpene det samme som Bob gør nu som voksen.

Det var en fest og og et K Æ M P E  arbejde.

Bob er også en fest. For få år siden kunne jeg have forsvoret, at jeg skulle have en lille hund, men jeg er nødt til at erkende, at glæden ved at have hund ikke er proportional med størrelsen af dyret.

Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.

De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.

Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.

Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.

Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.

Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.

Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.

(man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)

Det bliver en stille lørdag aften. Efter en travetur hele vejen rundt om mosen i selskab med Nanna og Jack, er der ikke mere batteri på Bob.

Han er fodret af og er nu sat til opladning ude i kurven.

Tvivler på, at der er meget bevægelse fra den kant før engang i morgen.

Jeg bliver fortsat forundret over hvor lille Bob er sammenlignet med Jack – det er ganske tydeligt på det sidste billlede, hvor de står ved siden af hinanden. Det er omkring 5 kg og adskillige centimeter, der skiller dem.

Bob lader sig nu ikke mærke med at han er mindre. Tværtimod. Han er fræk som en slagterhund.

Bobs første nytårsaften venter forude.

Fyrværkeri, skud og torden har aldrig været noget problem med nogle af mine gamle hunde og det skulle det heller ikke ret gerne blive med His Bobness. Da vi havde hvalpe havde vi en cd med hverdagslyde som vi afspillede dagligt, men der er jo ingen der har cd’er mere (eller jo, jeg kender en, man han er også håbløs old school).

I stedet fandt jeg noget lyd på nettet – et kvarter med fyrværkeri.

Den afspiller jeg (lidt højt) mens jeg fortsætter mine gøremål, som om intet var anderledes end det plejer.

Første gang dukkede Bob frem fra kurven. Så stillede han sig op og gloede på højttaleren. Og til sidst fortsatte han også med sine gøremål.

Nu ligger han blot og sover.

Jeg tænker, at vi tager den med jævne mellemrum den næste tid og så tror jeg han er klædt på til årets sidste aften.

Den fineste lille Bob D bliver 1 år i dag. Hvis du har fulgt med her kan du sikkert erindre den spænding, der var i luften frem til fødslen.

Først ventede jeg på om tæven overhovedet var drægtig. Så fik jeg at vide, at scanningen ‘kun’ viste 4 hvalpe. Og så endelig, mens jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna var færdig med at ose, kom den forløsende mail, at der var født fire hvalpe og at der deriblandt var en hanhvalp til mig.

Bob D er den lyse, nr. 2 fra højre og vist den der ligener mor mest.

Så startede endnu en ventetid på 8 uger før vi kunne køre mod Vejle og hente ham.

Som hundemor har det været et herligt år.

Han er præcis så sjov og sød og fuldstændig umulig som forventet.

Bob’s første fødselsdag venter lige om hjørnet. Det betyder også, at han går fra hvalpe-/juniorfoder til voksenfoder og at hans matte så skal beslutte hvad det skal være.

Jeg kunne sagtens fortsætte på det samme foder som han har fået hidtil – RC’s franske bulldog foder – bare i voksen udgaven. Desværre er hans ædelyst ikke så stor på dette foder og det virker da også en anelse kedeligt.

Dyrlægen anbefaler selvfølglig noget af det han har på hylden.

Selv ville jeg gerne over i noget kornfrit og med så få tilsætningsstoffer som muligt.

Valget er faldet på det canadiske foder fra Orijen. Det er bestemt ikke markedes billigste, men det synes jeg godt, at jeg kan forsvare idet Bob kun skal have 120 g foder om dagen. Det vil give mig en daglig foder pris på 6-7 kr. – det synes jeg er ok.

Vi fik en prøve hos dyrlægen med Hills laksefoder og det er en meget meget interessant smag, synes Bob og jeg har derfor bestilt den, der hedder ‘Six Fisk’.

Nu håber jeg dæleme han kan lide det… og at han kan trives på det. Anmeldelserne lover i hvert fald godt.

(jeg er ikke betalt eller sponsoret af nogen som helst)

Der skal ikke så meget til for at holde en fest. Fundet af en plastik spand er alt der behøves.

Festen varede ikke længe. Solen er ikke på himlen længere end til klokken halv fem og det er faktisk svært at nå hjem fra job i så tilpas tid, at det også er muligt at komme en ordentlig tur ud med Bob i naturen.

Hvis vi nu skal afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid, kunne vi så ikke stoppe tiden på sommertid. Det ville give mere lys i slutningen af dagen uanset årstid.

Vi er ikke altid helt enige om tingene herhjemme.

Han stjæler sko, vaskebolde, strømper og andet han kan se sit snit til at stikke af med. Han slæber grene og æbler med ind, graver huller i haven og vækker mig tidligt om morgenen. Han hugger min plads i sofaen, napper mig i fingrene og er frygtelig opmærksomhedskrævende.

Når jeg hæver stemme kigger han på mig med et “mener du det?” skrevet over alt i det lille flabede fjæs.

Søde bløde Lillebror var en ren duksedreng ved siden af den her lille gavflab.

Men han er lige så knuselsket ♥

17.442 skridt gik vi i dag.

I mosen.

Det kostede et hundebad og en vask af selen. Et eller andet ildelugtende tiltrak sig opmærksomhed og inden jeg nåede at hæve stemmen havde han rullet sig.

Det ikke betyder alverden. Han står pænt i bruseren, hans lille krop er hurtig sæbet ind og tør er han på et øjeblik.

Nu er han også fodret af og ligger tungt sovende ved siden af mig.

Weekenden ligger lige for. Lørdag har jeg et fotojob på min gamle folkeskole. Jeg blev kontaktet, om jeg havde tid til at komme og tage et ‘klassebillede’ 50 år efter denne klasse startede i skole. Og selvfølgelig havde jeg det.

Det er årgangen over mig, så det vil sige at næste år er det 50 år siden, at jeg selv startede i skole.

Det er lidt svært at tænke på.