Vi er nu 2 uger på den anden side af Bobs øjenoperation og endelig tør jeg sige, at det går godt. Vi var til kontrol i fredags og også Dr. Dyr var af den opfattelse, at vi er på vej til normale tilstande.

Bobs skade var ret stor, så det blev et større indgreb og han nævnte, at 2-3 uger var helt normalt for øjet at være påvirket.

Han er i behandling med Terraxin øjendråber frem til tirsdag og så håber jeg, at det er slut. Helt slut.

Ikke mindst for Bob’s skyld.

Han har været SÅ tålmodig. Jeg tvivler på at det var gået lige så nemt med den yngre model, der bor her i huset … hun hader at blive pillet ved, altså medmindre man gider klø hende på maven.

Bob blev afleveret hos dyrlægen kl. 10 og lagt i narkose inden jeg gik. Dyrlægen havde fået selskab af en erfaren kollega med stor viden på øjenområdet.

Da jeg forlod klinikken havde de endnu ikke fået talt færdig om hvad var den bedste behandling af Bob, så jeg var lidt spændt på at blive ringet op efter operationen.

I stedet for at lukke øjet havde de ladet det stå åbent. De havde trukket blod og lavet serum af Bobs eget blod, som skal benyttes som øjendråber de næste 5 dage. Den metode skulle være lige så god som at sy øjet sammen. Og mere skånsom, da der ingen sting er der skal fjernes under endnu en narkose.

Han er temmelig medtaget af narkosen og kunne kun akkurat holde sig på benene til at tisse i gården.

Nu er det så med ‘lampeskærm’ de næste mange dage, men så forventer jeg sørme også, at vi endelig kan lægge den skade bag os.

Jeg tør næsten ikke sige det, men bare to dage med Spersadex øjendråber har gjort en kæmpe forskel for Bobs dårlige øje.

Om morgenen har der stadig været en lille smule ‘snask’ som jeg skyller ud, men ellers er den meget tydelige irritation i øjet væk og slimhinden er gået fra rød til den normale lyserøde farve.

Jeg er mere end forsigtig optimist i forhold til at det nok skal gå og at vi undgår operation.

Hvis man nu tænker, hvorfor han ikke har fået den type øjendråber fra starten, så skyldes det, at den ikke må bruges på åbne hornhindesår. Såret har været usædvanlig længe om at hele og vi har derfor først nu fået grønt lys til at begynde behandlingen.

Fremover skal der passes på ham. Eller på hans øjne. Det betyder at vi må lægge vores luftetur steder, hvor han ikke lige kan stikke hovedet ind folks hække eller kravle ind under buske.

I går blev de luftet ved fjorden og i dag ved skydebanen.

En kontrol hos Doktor Dyr viste desværre, at Bobs hornhindesår fortsat er stort og irritabelt.

Der ér bedring at spore og såret er nu overfladisk, men det skal være mærktbart bedre inden 5. januar ellers står der en øjenoperation på programmet.

Dyrlægen forklarede, at man går ind med en tynd kanyle og lavet et net af små skader over såret – det fremmer helingen. Så syr man både det indre og ydre øjenlåg sammen og efter 2-3 uger skulle der været skabt en ny og skadesfri hornhinde.

Det lyder voldsomt, men Mogens siger, at det ikke er ubehagelig for hunden og det må jeg så tro på.

Foreløbig er han forsigtig optimistisk, at mere salve og penicilin kan hele skaden af sig selv – og så er Bobs matte ekstra streng med brugen af baderingen den næste uge.