Vi fik lige vendt verdensituationen - den korte version. Og med Poden i Irland, nu på anden uge, var det naturlige spørgsmål: savner du hende?

Det mærkelige er, at det gør jeg faktisk ikke. Ikke på den der hjerteskærende måde, der gjorde en adskillelse uudholdelig da hun var yngre. Og er det ikke den naturlige udvikling for en mor og hendes 17 (snart 18) årige datter..?

Arbejdet er fuldført… man giver slip… og får sit eget liv… begge to.

Jeg tror det!

…

Og når hun så ringer og lader sin milde røst lyde 10 minutter senere, savner jeg hende alligevel lidt (læs: meget) og så er resten af dagen glemt og borte.

Jeg blev et kram (to faktisk) og et smil rigere… tirsdag endte godt!

Jeg var ikke gearet til leg. Der var simpelthen for koldt til ret meget andet end rask trav og så hurtigt hjem i varmen.

Her venter nu den varme te, de gode boller, tæpperne i sofaen og forhåbentlig en chat med Poden, som fortsat stortrives hos familien Walshe.

Mandag har været som mandage er flest…

Tirsdag kan kun blive bedre.

Koen herunder, som ellers ser ud til at være klædt godt på, var trukket ind i læ sammen men resten af familien. Men den røde ninja var alligevel for spændende, så de unge køer skulle lige ud og ha’ tilfredsstillet deres nysgerrighed.

Når de kommer så tæt på, vælger Arabella at lade fuldstændig som om de ikke eksisterer… kylling!!!

Søndagen har været en blandet fornøjelse.

Jeg tænker, at jeg har bedst af at være på job, hvor øverste etage er beskæftiget med noget konstruktivt. Det “andet” trækker for store veksler på humøret… særligt når man er blevet skide voksen og lidt bange for at blive skuffet i hjertet og især fordi det vi taler om her (…) ikke hænger sammen med det vi gør/vil/tør stå ved i virkeligheden.

Det må gerne blive mandag for min skyld..!

Nu er den bygget om, en baggang er lagt til, den er gjort mere praktisk og der er oven i købet lavet stor altan med plads til grill og udeliv. Her gad jeg godt bo igen.

Og den er til salg.

Jeg overvejer om jeg skulle kontakte mægleren og få en fremvisning… bare fordi..!

Det kræver det store krus med varm te, en bolle med ost, en god film på dvd’en og et tæppe i sofaen at få varme ud i tæerne igen. Og måske en morfar. Den røde ninja snorker allerede.

Det passer mig fint på en lørdag, hvor hovedet er en anelse tungt og mobilen alligevel er alt for stille… såk!

Jeg må nemlig blankt erkende, at jeg hverken forstår mig på gamle biler eller midaldrende mænd. Fyldte med uforståelige særheder som de er. Bilen kan man sende på værksted. Det er straks værre med manden. Ham er man nødt til selv at forsøge at greje.

Jeg håber, at blive en lille smule klogere… bare en lille smule… hvis jeg (mod forventning) finder noget epokegørende skal jeg nok sige til.

Men ville det ikke være for nemt hvis løsningen lå på en hylde i Netto.

Jeg tror det :)

Mænd vil aldrigt forstå kvinder, og kvinder vil aldrig forstå mænd – og det er der ingen mænd eller kvinder, der kan forstå.

Stilheden er forbi, for mens jeg sidder her, under et varmt tæppe, med et glas rødvin i den ene hånd og dimser på computeren, bliver der rodet i mit køkken, snakket, grinet, spillet musik og indimellem “danset”… det er SÅ hyggeligt… og alt alt for længe siden. Jeg vil nyde den her stund. Virkelig nyde. Måske er der længe til det sker igen.

Fantastisk fredag til dig.

Det bliver hyggeligt… med garanti… det er alt for længe siden, han har hængt der i den anden ende af min sofa.

For et par år siden lød det sådan her:
Jeg vil træffe mine egne beslutninger, tilbringe søndagen i bar røv og natbukser, se underlige svenske film, gå i seng kl. 21 og læse til solen står op, lade hårene på benene vokse vildt, komme hjem når det passer mig, bruge mine penge på nøjagtig det jeg har lyst til, kysse med hvem jeg vil, slukke når der er fodbold i fjernsynet, sumpe foran computeren, flirte hæmningsløst, omgåes hvem jeg vil – når jeg vil.

Jeg vil fandeme være boss i mit eget liv…
- indtil jeg måske møder Mr. Right og ændrer mening!

Der er jeg endnu

Mr. Right har ikke vist sig (begynder at tvivle på han findes)
… og jeg nyder det til fulde!

Billedet er tyvstjålet på Google… men det er her hun bor, Poden… ved foden af Wicklow Mountains, som i øjeblikket står med sneklædte toppe.

Internetforbindelsen blæser i vinden, varme er noget, der kun findes i stuen i en brændeovn, under dynen ligger der varmedunke, brusebad skal begrænses til 5 minutter – mere er der simpelthen ikke varmt vand til, ansigtet har endnu ikke set skyggen af makeup… men hun trives, blandt heste, kalve, får og hunde og familien Walshe gør alt for, at hun skal føle sig godt tilpas.

Hun får lov at sove til 9. Arbejdet er til at overkomme. Hun bliver taget med i biffen, på pub og familiebesøg. Hun har sågar fået sin egen hest, en stor sort Tinker, som hedder noget svært irsk og derfor for nemhedsskyld kaldes Basse.

De første dage var svære. Jeg kunne høre stemmen var tyk. Men hun overvandt det og jeg er sikker på, at hun nok skal forstå at få noget positivt ud af de tre ugers ophold.

Om ikke andet vil hun sikkert sætte langt større pris på den komfort hun nyder herhjemme. Tænker jeg.