Lørdag er gået med at sætte en pc op til den gamle på plejehjemmet, køre sække med affald på genbrugspladsen og lokalisere de papirer ejendomsmægleren skal bruge i forbindelse med salget.

Jeg havde medbragt alverdens kabler sammen med pc’en, men selvfølgelig manglede jeg præcis det ene, der skulle til for at forbinde min fars touch skærm. Jeg måtte ind på jobbet og bytte til det rigtige.

Det lykkedes og han er nu på nettet, hvilket var et stort ønske for ham.

Min aftensmad stod i firmaets køleskab, så det passede mig udmærket at skulle en tur omkring Aalborg.

Jeg havde Bob med og vi gik en tur ved havnen, men det var ingen fornøjelsestur. Det blæser fortsat en halv pelikan nede ved havnen, både i Aalborg og Hals. Tænker, at det er resterne af Knud, der hærger.

DMI har udsendt stormvarsel over Nordjylland. Det er set før og endt som en storm i et glas vand. Alligevel forbereder jeg mig. Sætter krukker i læ og fjerner de ting, der kan risikere tage en flyve tur.

I morgen står den på hjemmearbejde afbrudt af et indflytningsmøde på plejehjemmet om formiddagen, som jeg gerne vil deltage i.

Efter arbejde har Bob en tid ved Dr. Dyr. Vi kan ikke rigtig få bugt med den halvsløje mave han har døjet med et stykke tid. Ikke konstant bare sådan lidt op og ned. I går spiste han overhovedet ikke og til morgen heller ikke.

I eftermiddag var der så bedring og han har også spist sin aftensmad med stor appetit.

Nu ser vi hvad Dr. Dyr siger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på forsiden af deres hjemmeside en tæller, der tilkendegiver hvor mange stramninger man har gennemført på udlændingeområdet.

Er det mon sådan en: når vi har nået 100, så giver Inger kage til hele Christiansborg tæller?

Må jeg foreslå Thyra Frank i Sundheds- og Ældreministeriet en lignende tæller: nu har vi skåret x antal kroner på ældreområdet, så de gamle nu kun får ét bad og rengøringshjælp 20 minutter om måneden. HURRA.

Nej vel?!?

Det er fandeme usmageligt – og det er en officiel regeringsdrevet hjemmeside!!!

Man kunne ønske sig, at de havde mere fokus på at fremhæve hvilke tiltag de har gjort for at fremme integrationen. Om nogen.

I tre dage har den stået på flytning af de gamle fra Fjordgade til Fjordparken kun en spytklat væk. Jeg kunne godt have brugt en plads samme sted, for jeg er træt som et helt alderdomshjem.

Jeg synes, at vi har fået indrettet deres plejebolig rigtig hyggeligt og nu håber jeg, at de falder til derovre. Min mor tusser rundt og forstår ikke så meget, men havde været svært tilfreds med at få serveret havregrød til morgen ganske som hun plejer.

I dag blev de indledende øvelser til salg og tømning af huset gjort.

Jeg udnyttede lejligheden ved at have stærke arme og en stor bil til rådighed og fik flyttet selve kassen til min fars sjove skuffedarium og i dag har jeg tømt alle skufferne og flyttet dem. Eller næsten tømt… alle min fars skruer, søm, møtrikker og andre dimser nænnede jeg ikke at kassere. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for en skrue.

Skuffedariet stammer fra IBM’s reservedelslager i Aarhus, hvor min far engang var ansat. Der var en hel række af dem og på et tidspunkt skulle de kasseres. Min far tog heldigvis et med hjem.

Der er oceaner af plads i de 36 skuffer og nogle af dem indeholder de små originale papæsker som sikkert har været fyldt med små reservedele og som nu kan rumme alverdens små dimser. Det står i det hele taget helt originalt med håndtag og numre.

Nogen vil helt sikkert synes, at det er noget gammel lort, men jeg synes, at det er det fedeste møbel ever.

  • Mandag var jeg med Poden til forundersøgelse på Frederikshavn sygehus (ikke noget alvorligt)
  • Tirsdag havde jeg en aftale på Borgerservice. Måske skulle de sløjfe ‘service’ for den var der ved Gud ingen af. Jeg havde dagens allerførste tid og allerede på det tidspunkt så medarbejderen ud som om han var træt af livet. 10 minutter havde jeg fået tildelt og da hans mobil efter et par minutter ringede og jeg kunne høre det var en privat samtale stirrede jeg på ham indtil han godt kunne se på mig, at han nok gjorde klogest i at afbryde
  • Familien har holdt møde med den ejendomsmægler, der skal sælge mine forældres hus
  • Jeg læser ‘Fucking Jøde‘ af Martin Krasnik. Da jeg var meget ung tilbragte jeg et halvt år i Israel og jeg læser med stor interesse bogens indblik i jødisk levevis og traditioner
  • Ny profil på IG, som jeg med interesse har fulgt i denne uge:  triplets_of_copenhagen. Onsdag så tre nye verdensborgere lyset. Fascinerende hvad kvindekroppen kan præstere
  • Jeg har genoptaget arbejdet på svøbet jeg startede på for snart et år siden. Jeg har set en trøje, som jeg gerne vil strikke, men jeg skal først være færdig med det igangværende projekt… sagde hun!!!
  • Torsdag var der et lille hul i kalenderen, så udover en tur omkring Boxit efter flyttekasser blev der tid til en laaang tur i hundeskoven
  • Jobbet… don’t get med startet!

Hvis du mener du så et glimt af en sort klædt Ninja i City Syd Aalborg til morgen, så var det mig.

Jeg havde en lang indkøbsliste og gik målrettet efter den.

Ingen svinkeærinder

Bilka. Ind. Ud.

Ikea. Ind. Ud.

På ingen tid.

Nu har jeg så en millionmilliard håndklæder, der ligger i vand til i morgen, inden de skal vaskes og nummereres.

Altsammen er det forberedelse til de gamles flytning om en uge.

Jeg ved ikke, hvad der er normalt at have på badeværelseshylden, men jeg har aldrig ejet så mange håndklæder på samme tid som de forventes at medbringe på plejehjemmet.

Dagene flyver afsted og det er svært at finde bare lille smule tid til sig selv.

Kameraet har ligget ubrugt hen hele uge og Poden kontaktede mig bekymret, fordi jeg ikke havde været aktiv på FB længe. Det afspejler meget godt, at det er en periode med stor travlhed.

Projekterne/opgaverne ligger tårnhøjt på mit skrivebord på jobbet og når jeg kommer hjem kan jeg bare fortsætte. Jeg sover rigtig tungt om natten i øjeblikket – det kan jeg love jer.

En lille ugen der gik liste

  • Mit frirum er traveturene med Bob og køreturene frem og tilbage på jobbet, hvor Mofibo underholder og leder tankerne ud og væk. Jeg er færdig med ‘Et lille liv‘ og ovenpå den holder jeg en lille læsepause. Jeg overvejer, om jeg skal finde strikketøjet frem i mellemtiden, men jeg kan lige forestille mig, hvor interessant Bob vil synes pinde og garn er… det er vist et umuligt projekt.
  • Naboens sharpei er i løbetid og det er også interessant i en grad, at Bob næsten ikke kan være i sin lille krop.
  • Min MacBook Pro er fejlmeldt og skal afleveres til rep. i næste uge. Apple har erkendt at det er problemer med tastaturet. Jeg sidder med MacBook nr. 2, som fejler. Det er bare ikke ok på en maskine til kr. 20.000. Spændende er det så om reservedelen er bedre.
  • Jeg er trappet ud af Prednisolonen. Udover bivirkningerne, synes jeg kun, at der har været en smule mærkbar effekt på mine skulderled.

Om lidt går turen til City Syd – Bilka og Ikea. De gamle skal flytte på plejehjem om en uge og der skal købes ind og pakkes som var det en større flok spejdere, der skal sendes på sommerlejr.

Bogen er på knap 800 sider, hvilket er mere end 33 timers oplæsning på Mofibo.

Det har ikke været ét sekund for længe.

Den har været med mig i bilen, på gåturen med Bob, under rengøringen og græsslåningen.

Det er en stor og voldsom bog. Barsk, ubønhørlig og uden nåde. Den griber, gyser og bevæger i et sprog, som er letflydende og nærmest poetisk selv i de mest grusomme passager.

Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig. Og meget svær at lægge bag sig.

Det er årets helt store læseoplevelser og jeg vil for altid have lidt af Jude St. Francis hos mig.

Det er barsk læsning. Så er du advaret.


Forlagets beskrivelse:

Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.

Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.

Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

Søndag blev første dag i snart en uge, hvor jeg har haft overskud til noget som helst andet end bare at ligge på sofaen og se Netflix.

Efter en tidlig morgenmad pakkede jeg iGo og kørte til Vesterhavet. Solskin fra en blå himmel og ikke en vind, der rørte sig.

Der var kun 14 grader da jeg kørte fra Hals, så det var i hættetrøje og gummistøvler. Dén påklædning kom til at se virke som overkill inden strandturen var slut.

Vi gik en time mod nord og retur – og på det tidspunkt var temperaturen steget så meget, at der var badetøjsklædte gæster på stranden og der kom jeg så klædt på som var det sent efterår. En anelse kikset.

Eftermiddagen blev brugt på et besøg hos de gamle og en aftale om et større indkøb i Ikea frem mod deres flytning om 14 dage.

Jeg fik også vasket alle mine mors gamle Aluminiating af, så det er klar til at pakke. Min far mente, at jeg ville blive en god SOSU, meeeen jeg tror alligevel ikke, at det er der min fremtid ligger.

Min mor havde glemt alt om lørdagens besøg og i går vidste hun ikke helt, om hun ville kunne finde ud af at flytte…

Der er stadig masser af uafklarede ting. Jeg ville ønske, at der var tilknyttet en socialrådgiver til sådan et plejehjem, som vidste hvilke instanser man skal kontakte. Og hvordan. Alt er digitalt i dag og når man så har et par forældre, som ikke kan betjene en computer og ikke kan møde op på Borgerservice – hvad gør man så? Når der skal meldes adresseændring, søges boligtilskud og varmehjælp, osv osv.

Jeg skal lige nævne at min far har nem-id til sin bank og tidligere på året forsøgte vi at få det tilknyttet borger.dk også. Forgæves. De skulle se pas eller kørekort!?! Eller de skulle møde personligt op på Borgerservice!?! Supporten var til absolut ingen hjælp!?!

Det blev som jeg forudså engang – man skøjter hen over den befolkningsgruppe.

I går pegede jeg på linien, hvor min mor skulle skrive sin underskrift på lejekontrakten og så sagde jeg skriv din underskrift her… og så skrev hun ordet ‘underskrift’. Hvad forventer det digitale Danmark mon af sådan et menneske.

Nå, vi løser det vel… men hvor ville det være rart med bedre rådgivning og mindre rigide regler.

“Er der slet ikke noget du har lyst til?”, spurgte (…) da han hørte, at jeg har svært ved at få noget mad ned.

Det eneste jeg lige kunne komme på var kartoffelsuppe med bacon. Særligt det sidste.

For en times tid siden blev der banket på og udenfor stod han smilende med en grydefuld kartoffelsuppe og en stor skål med sprødstegt bacon.

Hvor forkælet har man lige lov at være?

Jeg har hørt fra flere som enten har haft mange bivirkninger eller slet ingen af Prednisolonen.

For mig er det som at have taget euforiserende stoffer (tror jeg). Jeg er påvirket på balancen og deraf kommer sikkert kvalmen – jeg kan heller ikke tåle at gynge uden at blive kvalm og det her er en karrusel, som jeg ikke bare lige kan stå af. Min kinder er varme og blussende, og natten har været præget af urolig søvn.

I morgen sættes dosis ned og jeg håber, at det gør en forskel på de bivirkninger jeg oplever.

Som nævnt i går – det har gjort noget godt for mine led og det var formålet!