I dag er verden våd og grå, i det mindste i det nordjyske, men mandag nåede vi hjem og oplevede den kolde og smukke solbeskinnede dag inden lyset blev slukket.

Jeg har netop planlagt mine forårsmandagsfridage og drømmer lidt om at bruge en af de forlængede weekends på en lille tur udenbys. Måske Berlin. Måske Amsterdam. Måske…

En tur på Momondo afslørede en lille spøjs detalje:

Flyrejse fra Aalborg via Amsterdam til Berlin med KLM – pris kr. 991.
Præcis samme tid, dag og KLM fly fra Aalborg, men KUN til Amsterdam – pris. kr. 1078.

Dvs. flyrejsen fra Amsterdam til Berlin er gratis… gad godt vide hvad, der ligger bag den prisudregning.

Hvad jeg også opdagede var Aarhus Lufthavn, eller Tirstrup som den vist retteligt hedder. Her kan man komme direkte til, Berlin, Stockholm, Prag, London, Manchester… det er bare at beslutte sig og komme af sted.

Mig: jeg har taget nattøj på – og det kommer jeg ikke ud af før mandag morgen.
Han: eller før der er verdensfred eller alle hvaler er sikret overlevelse
Mig: det er dejligt at finde forståelse for sagen

ALTING er meget besværligt når den ene skulder smerter ved enhver bevægelse. Efter første blokade ér det blevet bedre, men jeg har fortsat problemer med helt almindelige dagligdags gøremål. Mit morgenritual, særligt hårvask og påklædning, tager latterlig lang tid.

I dag har jeg af samme årsag valgt at tage den fra hjemmekontoret. Det letter gevaldigt, når det eneste jeg behøver for at gå på arbejde er at tænde pc’en og logge mig på firmaets netværk.

Også Bob synes det er alletiders. Glæden viser sig hver gang jeg går nedenunder for at hente kaffe, tisse eller… så står han og vrikker henrykt med sin lille halestump, som har jeg været væk i evigheder.

Fik jeg sagt, at han vist ikke er særligt skarp.

  • 9 januar og dagen er tiltaget med 25 minutter
  • Poden er fra i morgen et finde bag disken i Matas i Algade. Hun er lånt ud til strøgbutikken et par måneder
  • Tirsdag fik jeg den første af (måske) tre blokader i højre skulder. Jeg er ikke smertefri, men det ér blevet en smule bedre
  • Jeg arbejder i kulissen med at bygge min nye fotoblog
  • Bob stortrives og er inde i en periode, hvor han faktisk hører efter hvad jeg siger. Det er nærmest magisk efter en tid, hvor jeg er sikker på, at han ville give mig fingeren, hvis han kunne
  • På læselisten er Lotte og Søren Hammers seneste krimi “Mirakelbarnet”. Den er langt fra på det niveau parrets tidligere krimier har haft, men okay underholdning
  • iGo er indkaldt til sit første syn
  • Det samme er Bob

Jeg dimser lidt med at lave endnu en hjemmeside eller fotoblog. Et sted at samle mine fotografier. Jeg får til stadighed henvendelser fra folk, der gerne vil have mig til at fotografere deres hund, barn, fest osv. og jeg tænker, at siden kunne bruges som et fotoalbum, hvor de kan se hvad de får, hvis de hyrer en glad amatør som mig (og det er IKKE fordi jeg har planer om at slå mig ned som ‘fotograf’ – det lader jeg de professionelle om).

Men hvad pokker skal barnet hedde?

saycheese.dk og sigost.dk var mine umiddelbare valg, men begge er desværre allerede optaget. Så skal det være med bindestreg: say-cheese.dk eller sig-ost.dk.

Jeg har også overvejet appelsiiin.dk. Eller filmilerissok.dk, som var det navn min fotograferende far fik af Kong Neptun da han i 1956 krydsede den nordlige Polarkreds ombord på Fregatten Holger Danske, men jeg ved det skuette!.

Måske har du et skide godt forslag.

Sig frem 🙂

I weekenden har jeg underholdt mig med en svensk miniserie i tre dele: Søstre 1968. Mener den blev sendt på DR de første aftener i de nye år, så måske har du set den.

Ellers kan den kan ses på DR1 – så længe der varer.

Den unge, politiske og feministiske Karin fra arbejderklassen har lige afsluttet journalisthøjskolen. Karin får ikke sit drømmejob på den store morgenavis Stockholms Dagblad, men til gengæld hun får et sommerjob på en lokal avis i Ystad.

Når to verdener kolliderer, udspringer både kærlighed og venskab i Karins nye liv. Det bliver en sommer, som Karin aldrig vil glemme.

Jeg er vild med det meget tidstypiske soundtrack, som er skrevet til serien af April Snow og Martin Hederos og som nu kører på repeat på Spotify.

Bob har i dag haft sin debut som ‘besøgshund’ på plejehjemmet. Det vil sige, at jeg tog ham med ind da jeg besøgte min mor på demens afsnittet, hvor der altid beboere i opholdsstuen.

Det fik de gamle demente damer op of stolene og så kom de futtende med deres rollatorer, lys i øjnene og kærlige hænder, der gerne villle klappe. Der var noget at snakke om og det var utroligt positivt. Også for Bob som nød opmærksomheden.

Det kan vi godt gentage.

Alfrida har forladt landet og i dag var der så på det nærmeste helt vindstille ved stranden.

Der var smukt og koldt. Det lave vand var frosset til is… noget Bob synes var meget underligt. Selv træder jeg meget varsomt. Jeg er så smerteplaget i skulderen/overarmen, at jeg er rædselsslagen for at falde, så jeg er nødt til at værge for mig.

Tirsdag har jeg en tid ved lægen. Jeg har alt for længe ventet på, at det skulle gå væk af sig selv, men smerterne er begyndt at påvirke min søvn, min arbejde og min dagligdag, så nu er vi nok nødt til at sætte en eller anden form for undersøgelse/behandling igang.

Heldigvis har jeg min sundhedsforsikring, så jeg behøver ikke vente i det offentlige system i månedsvis.

Det bedste ved 2018:
(1) Det er forbi
(2) Se nr 1

2018 gjorde ikke noget godt for mig… ja, egentlig heller ikke noget skidt… det har bare været sådan et år, der ikke rykkede en skid.

2019 har bare at blive bedre. Tak.

… og så videre til noget helt andet.

Vi (firmaet) er blevet købt af japanerne og jeg er snart en lillebitte brik en i koncern, som består af 110.000 medarbejdere!!!

Det er vildt. Og spændende. Og sikken en firmafest de kan banke på benene.

NEC er et ‘rigtigt’ firma, som man må formode har købt os fordi vi har nogle kompetencer som de kan bruge og fordi de ønsker at udvikle os som virksomhed. De sidste to ejere har været kapitalfonde, hvis eneste mål har været at trimme os og sælge os til højstbydende. Det sidste har bestemt ikke været positivt.

Vi er fulde af håb og positivitet. Indtil andet er bevist.

Konnichiwa

Jeg fik LP’en Værsgo i konfirmationsgave af min søsters daværende svigerforældre. Mener det var i 1976. Jeg synes stadig den holder. Min absolutte yndlingssang fra det album er Joanna – her sunget af bare 14 årige Alfred.

Tag mig med til Joanna er for mig blevet et synonym for tag mig med på eventyr og god at starte året på.

Lad det blive et eventyr!