Sensommeren og efteråret har budt på læsning i den tunge ende, hvor misbrug og svigt har været hoved temaerne.

Jeg trængte virkelig til noget feel good læsning og har kastet mig over Michael Bergstrands Delhis smukkeste hænder.

Jeg er en trediedel inde i bogen og Göran har netop mødt Manicuredamen Preeti Malhotra.

Bogen giver smil på læben, indimellem en kluklatter og jeg glæder mig til fortsættelsen.

Selv efter en laaang gå tur og masser af leg var det svært, at få de to vilddyr til at forholde sig roligt så længe som det varede at tage et pænt billede.

Militæret holdt øvelse så den nordlige del af stranden var spærret af.

Mod syd ligger et par af tyskernes efterladenskaber – to beton bunkere. De ligger flere steder ved den nordjyske vestkyst som et levn fra 2. verdenskrig.

Et par timer senere gik turen hjemad med trætte hunde i bagagerummet og det eneste der er tilbage af weekenden er at gøre klar til en ny arbejdsuge.

Singles day.

Det er nyt for mig.

Er det en festdag?

Eller en sørgedag?

Eller er det i virkeligheden bare endnu en dag, hvor detailbranchen forsøger at få forbrugerne til at bruge flere penge?

Jeg tror mest på det sidste.

En tur på Google fortæller, at dagen er KÆMPE stor i Asien og  opstod blandt unge kinesere i 90’erne, der ønskede at fejre og vise stolthed i det at være single. Navnet på dagen udspringer af den dag den falder på, nemlig d. 11/11 – den dag med aller flest ‘singles’ (et-taller).

Kineserne går shop amok i dag.

Jeg nøjes med en Bedhead duopakke med shampoo/conditioner sat ned fra 329 til 98 🙂

  • Først var det et rent dansk firma, så skulle al kommunikation foregå på engelsk og nu har jeg så fået flg. bestiling/spørgsmål: Czesc, Byc moze macie na zbyciu stacje dokujaca po kims, kto ja oddal
  • Belært af sidste års ørkesløse vandring rundt i Aalborgs gader uden at finde en restaurant med et ledigt bord, har jeg allerede nu bestilt bord til min og Daniels fødselsdag, som falder på samme dag. Vi skal mere end en måned frem og der var allerede tidspunkter på Bdr. Price, hvor alle borde var optaget.
  • Når jeg kører/går forbi huset ved siden af mit lurer jeg hen over hækken. Ikke noget kinky, men for at se om de snart får sat julebelysningen op. Jeg vil ikke være den første juletosse i gaden, men så snart jeg ser lyset blinke derinde er jeg klar.
  • Morten Papes Guds bedste børn er fortsat den, der lyttes til på Mofibo. En virkelig barsk historie om nogle unge drenges opvækst i et kriminelt misbrugsmiljø i København. Morten Pape læser selv op og det gør han aldeles fremragende og med en sådan indlevelse, at man ingen problemer har med at mærke vreden, håbløsheden, frustrationen og angsten hos drengene.
  • Jeg kender en, der kender en møbeldesigner/-producent og jeg har nu sat et par gule puffer i ordre. Lænestolen er droppet, men skal man nu sidde flere omkring sofabordet kan de lige hives hen til bordet. Og så kan de jo også bruges til at smide benene op på.
  • Efter en arbejdsuge fyldt med møder og snak, og (4 ud af 5 dage) efterfulgt af flere timers telefonsamtale, hvor jeg har været med både i Salling og på møntvaskeri, trænger ørene til en pause. Mon ikke jeg skulle tilbringe en del af weekenden derude, hvor hverken net eller mobil kan nå mig.

Det er et skide godt billede… hvilket kamera/objektiv har du brugt?

Selvfølgelig er det dejligt med noget godt værktøj, men det er altså ligesom at spørge: det er vel nok en dejlig suppe du har lavet… hvilken gryde har du brugt?

Jeg kender en, som har ALT det dyre fotoudstyr… man h*n kan fanjensme ikke bruge det. Undskyld, men h*n tager elendige billeder og alt det lækre udstyr i verden kan ikke ændre på det. Ligesom det heller ikke vil hjælpe på min madlavning at fylde køkkenet med lækre gryder.

Selvfølgelig er der noget lækkerhedsværdi i godt værktøj og selvfølgelig er der forskel på hvad objektiver kan, men det er alt sammen ligegyldigt, hvis ikke du forstår at bruge det.

Næsepuderne på mine mors briller var nærmeste ikke eksisterende, så i dag hentede jeg brillerne og lagde vejen omkring Dronninglund og Profil Optik.

Bob var selvfølgelig med i bilen og efter vores lille ærinde gik vi turen omkring Møllesøen, efterfulgt af et lille besøg på kirkegården og en sludder med Jens.

Det er mere end 6 år siden han ganske pludseligt døde og efterlod et tom plads. Vi var et par særlinge, som fandt glæde i fælles interesser. Jeg kendte ikke hverken Jens’ familie eller andre venner – og han kendte ikke mine. Kun fra omtale og fotos. Vi var hinandens venner. Hvis det giver mening.

Jeg er stærkt introvert og ikke en, der omgiver mig med bunker af venner. Derfor er det ekstra trist når en forsvinder af den ene eller den anden årsag.

Ingen kan erstatte Jens, men jeg har alligevel mødt et menneske, som indeholder samme underfundige humor og samme eftertænksomhed, som var så kendetegnende for Jens.

Venskaber kan spire ud af de underligste ting… det gjorde det her også!

  • Min nye sofa står fortsat i Vodskov Bolighus. Jeg havde håbet på en lidt hurtigt levering, men må vel væbne mig med tålmodighed til det bliver min tur.
  • Jeg nappede min Spotify julespilleliste på vejen hjem fra job i går og skrålede med på Driving home for Christmas.
  • Den første adventsgave er i hus, ønskesedlen er opdateret og forsynet med password…
  • Kender du det, at man har en meget stærk fornemmelse af, at man har jokket nogen over tæerne og ikke aner hvad f***** man har sagt eller gjort? Sådan har jeg det. Men som Peter siger: man kun er ansvarlig for det man siger/gør – ikke hvordan det opfattes af andre.
  • Min mands hemmelighed, min anden bog i træk af Liane Moriarty, blev læst på ganske få dage. Det er ikke bøger med den store tyngde, men de har underholdt mig glimrende. Ny på læselisten er Morten Pape’s nyeste roman Guds bedste børn. Anmeldelserne indikerer tydeligt, at det er en helt anden type læseoplevelse jeg har i vente denne gang.
  • I dag er sidste dag mine forældre er husejere. I morgen er huset helt officielt overdraget til køberen og det eneste der mangler er de sidste økonomiske opgørelser.
  • Aktiv dødshjælp var temaet i ugens Indefra med Anders Agger. Sindssygt vigtig emne, der bør tales langt mere om. Og så mener jeg, at det er helt ok selv at lukke og slukke, når man hedder Arne Tranholm og lider af altødelæggende Huntingtons – også uden det skal koste en kvart million og en rejse til Schweiz.

 

Dagens skridt blev travet ved Vesterhavet i selskab med hunde og børn. Det var bidende koldt og der kom da også en smule hvidt fra himlen.

Det er verdens bedste sted at køre sådan en par bulldogs trætte og jeg forudser, at Bob sover til i morgen kun afbrudt af lidt aftensmad.

Bob ligner mest af alt en dværgudgave af en Fransk Bulldog ved siden af Jack, men med sine 11 kg overholder han fint racestandarden og det passer mig glimrende, at han er lige til at tage under armen.

Det er vintertid og lyset forsvinder tidligere end det plejer. Jeg kan ikke påstå, at jeg er en af dem, der er påvirket af skiftet mellem sommer- og vintertid. Faktisk overhovedet ikke.

November og julerejse vinker lige forude og julen har taget sin spæde begyndelse. Jeg har købet lidt nyt lys til forhaven, en adventsgave og et par ekstra af de store papirsstjerner til kontoret. I år er der præmie i form at julegodter til finest udsmykkede kontor så vi (eller rettere jeg) gør lidt ekstra ud af det i år.