Min arbejdstitel er ‘Teknisk konsulent’ og det står temmelig meget i kontrast til, hvor lidt jeg går op i teknik. Heller ikke fototeknik har min interesse og for mig er det at ‘se’ de gode billeder og forhåbentligt formidle en stemning langt det vigtigste ved at fotografere.

Jeg er medlem at forskellige fotoforaer og her er det kun M – manuel mode, der dur. Det er ligefremt flovt at sige, at man benytter sig af automode.

Mit kamera står altid på A. Auto lukkertid. Auto Blænde. Auto ISO. Har jeg brug for det, kan jeg på Fuji lynhurtigt ændre den del jeg ønsker og lade kameraet ordne resten.

Nu er det ude…

Mit store fotografiske forebillede er Kevin Mullins. Fuji fotograf. Han kan om nogen formidle en stemning. Jeg ved ikke om du kender ham, men jeg er i den grad draget af hans evne til se og formidle.

I stedet for at bekymre sig om teknikken, skyder han ofte i ‘Auto’ mode og fanger de de fineste øjeblikke uanset om det er til bryllupper eller på gaden han fotograferer. Øjeblikke som han ville gå glip af, hvis han første skulle tænke i blænde, iso og lukkertid…

OG han siger det, uden at være det mindste flov.

Look and think before opening the shutter.
The heart and mind are the true lens of the camera.

Disen lå tungt over bakkerne da Bob og jeg til morgen gik gennem porten til Rebild National Park.

Vi havde forladt Hals i strålende sol, men længere inde i landet havde den endnu ikke fået bugt med morgendisen.

Vi satte Peter af ved jobbet i Skørping og i stedet for den planlagte tur omkring Store Øksø foreslog han, at vi gik en tur i Rebild Bakker.

Det er en af Danmarks store turistattraktioner med 400.000 besøgende hvert år – men denne søndag morgen var her kun Bob og jeg – og en masse får med lam, som bestemt ikke brød sig om vores tilstedeværelse. Vi listede omkring dem og resten af turen mødte vi kun et par små flokke.

De lyngklædte bakker udgør et eventyragtigt landskab og man føler sig hensat til en anden verden. Særligt på en morgen, hvor vi kan gå her mutters alene.

iGo blev afleveret til morgen til service og hjulskifte. Som aftalt stod en mand klar til at køre mig på arbejde og hente mig igen, når bilen var færdig.

Ved middagstid blev jeg ringet op. Der var gået et hjulleje og iGo ville ikke komme ud og køre i dag.

Offentlig transport fra Aalborg til Hals er en temmelig træls affære og det kunne Toyota Henrik godt forstå… han ville lige vende tilbage.

En time senere ringede han. Der stod en låne bil klar og der var en chauffør på vej efter mig.

Det var samme mand, som havde kørt mig på job og vi havde snakket Toyota C-HR, som er den bil jeg drømmer lidt om. Det havde han ikke glemt, så selvfølgelig blev jeg hentet i sådan en model.

Defekten er omfattet af min serviceaftale og indtil iGo er klar til afhentning, kan jeg pynte mig med lånte fjer.

Det var helt tydeligt, at de har rygende travlt og alligevel yder de, som altid, en helt fantastisk service.

Jeg er hverken betalt eller sponsoreret for at rose Toyota i Nørresundby – jeg gør det, fordi de fortjener det!

PS: men ville de sponsorere mig, ønsker jeg mig sådan en C-HR Hybrid

– når folk skriver selvskab – det hedder selskab for h******

– af de nye sprogtendenser, hvor man synes man skal bruge holte eller afholte i stedet for holdt og afholdt.

Man ser det oftere og oftere, men bøjningen findes ikke:

Så stop det dog.

Klokken 7:30 kørte en fuld lastet VW UP ‘Move’ ud af min indkørsel. Lastet med alle de ejendele Poden har brugt mens hun har boet her og ca. kl. 14 fik jeg meldingen om, at alt andet også var flyttet og båret op på 3. sal.

Det bliver en rigtig fin lejlighed og jeg glæder mig til at se, hvordan hun får sig indrettet. Sjovt og farvestrålende forventer jeg.

Efter en kop kaffe og noget morgenmad tog jeg arbejdstøjet på. Jeg har pottet om, slået græs, klippet kanter, gravet lidt i forhaven, støvsuget, vasket gulv, gjort badeværelset rent, ordnet nye badeforhæng og vasket tre maskiner tøj som senere blev pillet ned af tørresnoren og lagt sammen… inden jeg kl. 16 synes, at nu kunne det være nok for en dag.

I morgen skal jeg besøge min far, aflevere en masse affald på genbrugspladsen, hente sommerdæk i skuret, køre P på job i Skørping og lufte Bob i den Jyske Skovhave, hvor jeg håber, at der er nogen at lege med.

Det var så vist også en weekend, der var godt brugt…

Jeg er ret sikker på, at Tove Ditlevsen var en del af pensum i danskundervisningen på min folkeskole og jeg er også ret sikker på, at det var med en vis modvilje, at jeg kæmpede mig gennem hendes bøger og digte.

Det var dengang.

Nu læser jeg Tove Ditlevsens erindringer med største fornøjelse. Det tidlige forår om hendes barndom og ungdom og nu Gift. Det er en rå fortælling om den usikre unge forfatter, om fire ægteskaber og afhængighed af stoffer.

Gift er hamrende godt skrevet. Jeg blev grebet fra allerførste side, og der er – for at bruge Toves første mands udtryk – ikke et komma at rette.

Måske skulle jeg genlæse folkeskolen ‘pligt litteratur’ – tænker, at der vil være mange bøger, som jeg vil nyde at læse… langt end jeg gjorde som teenager.

Det er strømmet ind fra nær og fjern med varme tanker i forbindelse med min mors død og bisættelse.

De er alle modtaget med taknemmelighed og glæde. Tusinde tak!


Efter at have levet inde i en boble i mange dage, hvor alting har drejet sig om min mor, er det blevet hverdag igen.

Livet er gået videre udenfor boblen og det samme kommer mit til at gøre i en sondring mellem følelse og fornuft, mellem sorg og lettelse.

Min mor var svært dement og det er længe siden, at jeg mistede den mor jeg kendte. Måske skal man have været i den situation for at kunne forstå, hvordan sorgen over ikke at skulle se sin mor igen, kan blande sig med lettelsen ved at hun har fået fred.

Men tiden vil hun blive glemt. Ikke af mig. Ikke af Nanna. Men engang vil hun være et navn i et stamtræ på lige fod med de mange navne, der ligger generationer tilbage i det træ min far og jeg har stykket sammen.

Det er en underlig tanke og jeg kan sagtens forstå, at mennesker i forskellige religioner har behov for at tænke på livet efter døden. Jeg tror på, at vi kun bliver givet det ene liv og at man skal sørge for at få det bedste ud af det.

En lang søndag med mennesker ind og ud af huset til fødselsdagsfejring og en mandag med lang travetur helt ud til fyret har trukket de sidste energireserver ud af Bob.

Poden er væk de næste par dage og Bob lignede bestemt en, der ville stornyde nogle timers fred da jeg kørte på job. Jeg havde gerne gjort ham selskab, men jeg tænker, at de to arbejdsdage trods alt bliver til at overkomme.

Kolleger og kunder holder ferie og det er derfor mest oprydning i bunkerne dagene skal bruges til. Vi har allerede nået en del og tillader os at lukket kontoret en time før end vi plejer.

Vi vil også mærke det er påske.

Mit Triangulære tæppe fra Spetakelstrik er langt om længe færdigt.

Jeg valgte en af de garnalternativer som opskriften foreslog og kunne hurtigt se, at jeg måtte bestille næsten dobbelt op på garn.

Det skyldes måske, at strikkefastheden er helt skæv – det har jeg slet ikke styr på og er for utålmodig til at lave strikkeprøver, hvilket også er grunden til, at jeg endnu ikke har strikket noget, ‘der skal passe’.

Iflg. opskriften skal der på de korte ender strikkes ‘trekanter’ eller ‘buer’ i kontrastfarve, men det blev nedstemt og derfor brugte jeg den korngule til en iCord kant hele vejen rundt.

De skæve striber er lavet ved hjælp af German shortrows og det er piece of cake. Der er fine instruktionsvideoer på Youtube. Det er der faktisk på de fleste af de udfordringer, som jeg er stødt ind i på mit comeback som strikker.

Tæppet er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes garn. Det er tosset varmt og lækkert, og tæppet kommer til at følge mig på sofaen og på en kølig aften på terrassen.

Ferien er godkendt og vi kan begynde at planlægge, bestille fly, hotel og hundepension.

Podens barselsvikariat i Matas slutter ved udgangen af august og da vi derefter ikke kender hendes arbejdssituation har vi valgt at flytte vores årlige jule-storbystur frem til sommerferien.

Det er et ufravigeligt krav fra hende, at der skal være en Primark i byen (!?!) og derfor har vi i år valgt at rejse til Berlin.

Det er mit første besøg i byen og jeg mangler derfor et tip:

HVOR i byen vi skal bo?

– og det skal gerne/helst være i gå afstand fra de fede shoppingkvarterer. Hotel tips er selvfølgelig velkomne, men det er mest område(r) jeg i denne forbindelse tænker på.