Jeg har en kollega, der i morgen fejrer sit 25 års jubilæum i firmaet.

Det er reception mellem 14 og 16, men da jeg har fået besked på at lade Poloen blive hjemme og i stedet bliver afhentet hjemme på matriklen kl. 6.45… ja, så ved jeg godt, at de der skidte knægte har tænkt sig at lokke mig i fordærv… med et besøg på det lokale værtshus “Frede”, hvis jeg ikke tager meget fejl!

Men siger jeg nej..?

Næ, hvordan kunne du dog tro det

Jeg er Fuckig flink med en score på 16… hvad med dig… er du?

Test dig selv her og skriv gerne din score i kommentarfeltet

(havde ikke set at der var tre svarmuligheder i spørgsmål, så jeg er nu opgraderet med et par point )

Mærkeligt som de afsløringer af hemmeligheder/løgne/tillidsbrud, der til stadighed siver ud af skabet, stadig kan formå at genere lidt og mærkes som et sug i maven selv så mange år efter.

Måske skyldes det i virkeligheden blot bekræftelsen af, hvad jeg inderst inde godt vidste, men som jeg hårdnakket benægtede… over for mig selv… for at undgå at tage stilling til det, der alligevel blev uundgåeligt!

Nu fik jeg så også det ryddet af vejen og blev endnu engang bekræftet i at min beslutning var rigtig!!!

Danskerne er blevet kåret som verdensmestre i lykke, og nu er en ny bevægelse stiftet med det formål også at gøre os til verdens fucking flinkeste folk.

Lige umiddelbart strittede det hele på mig, for er der noget, jeg ikke kan ha’, er det mennesker, som er overdrevet og påtaget flinke. Hvis ikke man har hjertet med, så er flinkhed efter min mening kvalmende.

Men så fik jeg så læst nærmere…

 At være Fucking Flink er at tilføre hverdagen en krummelure. At give en rutinepræget social udveksling en teskefuld wow. Der er ingen, der har bedt dig om det. Men du gør det, fordi du – for et øjeblik – vælger at gide. I stedet for bare at trummerumme videre.

Jo mere du er Fucking Flink af pligt, des mindre interessant bliver det. Gør du det derimod af lyst, vil din flinke handling blomstre og skabe værdi for andre.

og med den definition vil jeg faktisk gerne være Fucking Flink!

Det er svært at få armene ned… specielt i dag på den første efterårsdag iflg. kalenderen… det er altså ikke sommer mere!

Til morgen kl. 5.30 var der både mørkt og småkoldt. Kun den allerførste morgensol kunne anes oppe over bakkerne og det varer ikke længe, før jeg er nødt til at finde både refleksveste og vanter frem, når den rødhårede og jeg bevæger os ud!

Men hører I mig klage. Nope! Jeg bryder mig nemlig hverken om varme eller insekter, så jeg trives storartet i de køligere årstider.

Jeg har stort set ikke sovet “igennem” siden før sommerferien… jeg vågner midt nat (kigger ikke på klokken… gider ikke vide hvad den er) og er ved at kvæles i varme, selvom jeg sover lige under et vindue, der står på vid gab. Jeg helt bevidst om, at det til dels er fordi jeg har ting, der generer og rumsterer i hovedet, men jeg tror altså også på, at det er fordi jeg har det for varmt! I hvert fald vågner jeg “badet i sved” og så er det altså svært at falde til ro igen!

Så kom bare an efterår… du skal være så hjertelig velkommen!

Brobygning tilbydes elever fra grundskolernes 9. kl. og 10. kl. og er
- et tilbud om at deltage i undervisningen på en ungdomsuddannelse i en periode, inden valg af uddannelse.
- et tilbud om at blive mere afklaret om valg af ungdomsuddannelse.
- et tilbud om at afprøve dig selv over for de faglige og personlige krav, der stilles i ungdomsuddannelsen.
- et tilbud om personlig vejledning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse.

I 9. klasse valgte Poden at prøve kræfter med HTX og Landbrugsuddannelsen.

I aftes kom hun forbi for at få en underskrift på dette års ansøgning. Hun har denne gang valgt at tage begge uger på Teknisk skole… en uge på “Bygge og anlæg” og en uge på “Krop og Stil”.

Tømre vs. kosmetolog… det er da kontraster, der vil noget

Den pige holder aldrig op med at overraske mig!

I aften/nat er det 3 år siden jeg “blev ramt i natten, i mit hjerte, under månens smukke lys“ og begyndelsen på resten af mit liv tog sin spæde start.

Det kan man vel godt tillade sig at fejre..!

Hvem kan stå for dufte med navne som “Lust“, “1000 Kisses Deep“, “Breath of God“, “The Smell of Freedom” eller “Love“. Jeg kunne ikke og der er nu bestilt små prøver på en række af duftene fra LUSH

.

En mennesketom strand, bølger, fundet af en gammel tennisbold og en madmor, der gad kaste den igen og igen… mere skal der ikke til for at gøre den rødhårede lykkelig!

Kan vi ikke godt sige, at min fornemste opgave denne lørdag aften er at undgå at få ondt i ryggen af at ligge i sofaen? Og at alle de praktiske ting jeg burde ha’ lavet godt kan vente til i morgen? Det kan vi vist godt!

Poden er draget over til sin far for at tilbringe resten af weekenden sammen med ham, og jeg vil nu lade mig synke ned i extrem dovenskab med hjemmelavet pizza i ovnen, cola, lørdagssnolder og en eller anden letfordøjelig film på dvd’en… måske denne her

Det gider jeg nemlig godt!

Lige udover en smule hovedpine og lidt uld i munden har jeg også tømmermænd på en anden måde.

Lidt for fulde, ærlige og ikke mindst åbenmundede kolleger endte med  at gøre mig temmelig ked af det. Jeg er sikker på, at jeg over baren fik serveret nogle oplysninger, som ikke var beregnet for mine ører… selvom de i den sidste ende kan komme til at vedrøre min person. I negativ retning. Jeg håber bare, at min private relation til en kollega hører netop privatlivet til og ikke påvirker beslutninger der tages.

Ellers var det en fredag med lidt panik på hjemmefronten… planer der gik i vasken og aftaler der blev aflyst. Da min chef hørte det, blev Poden i stedet fluks hyret ind som afrydder og fik en herlig og uventet aften/nat. Det er vist første gang en medarbejder har haft et barn med til firmafest… men jeg skal hilse og sige at hun var populær, ikke mindste blandt firmaets ungersvende… der blev sendt mange og lange blikke efter den sild, der samlede flasker og glas sammen

Og sådan kan alting pludselig blive vendt til noget positivt trods alt!

God weekend til dig derude – vi ses på den anden side

Sammen med trehundredenogenoghalvfems af mine kolleger deltager jeg i aften i årets firma sommerfest. For mit vedkommende igen bag baren og altså med arbejdstøjet på.

Det er okay. Det er sjovt og man slipper for at have så forbasket meget uld i munden dagen derpå og samtidig ryger der lidt ekstra timer på kontoen.

Der er ikke så mange af de kolleger jeg omgås mest, der deltager… nogen har bare konsekvent Nej hatten på og dem kommer vi ikke til at savne, de bidrager alligevel ikke til feststemningen… andre er desværre forhindret af andre årsager og deres fornøjelige selskab kommer vi afgjort til at mangle.

Også Poden gi’r gerne et nap med, når der indkaldes til ekstra arbejde. I aftes var der Open by Night i vores lille by og hun styrede pølsevognen sammen med Jesper. I ved ham med den sjældne sygdom Progeria. Hele omsætningen af salget på franske hotdogs gik ubeskåret til Jesper, som drømmer om at komme til Spanien og se F.C.Barcelona.