Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).

Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.

Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.

Helt dum er han vist alligevel ikke.

I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.

Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.

Så meget for at have en ‘vagthund’.

Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!

Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.

Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.

Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.

I weekenden legede han med Carlo. Og selvom det gik fredeligt for sig, er der måske er der alligevel sket noget, som vi ikke så.

Mandag havde han pludselig behov for at lægge sig ned adskillige gange under vores strandtur. Han løb i forvejen, lagde sig ned og ventede på mig. Uvant for ham og noget jeg undrede mig over.

Til morgen ville han ikke med ud at gå og kunne dårligt støtte på sit højre forben.

Der var kun en vej og det var omkring Dr. Dyr.

Stakkels lille Bob har ‘forstuvet’ fodroden på sin højre forpote og er nu på smertestillende og korte lufteture – fortrinsvis i haven – resten af ugen.

Tilbage i november skiftede jeg foder på Bob.

Et år gammel var det tiden at skifte ham over på voksenfoder. Siden vi hentede ham hos opdrætter havde han fået RCs Franske Bulldog foder. Helt sikkert et glimrende foder, men desværre kørte hans fordøjelse op og ned som en yoyo og derfor synes jeg ikke, at det var den type foder, han skulle fortsætte på.

Hos dyrlægen fik jeg en prøve på et fiskebaseret foder og kunne hurtigt se på ædelysten, at det var den vej vi skulle.

Valget faldt på Orijens Six Fish. Et canadisk foder, som udover at være fiskebaseret heller ikke indeholder hverken kornprodukter eller tilsætningsstoffer.

Det lugter ikke skide godt, men han stortrives på det. Ædelysten er stor, maven er stabil (og uden væsentlige gasudslip) og så fælder han stort set ikke længere.

Fodret hører til i den dyre ende, men jeg har regnet ud, at de 150 gram foder han skal have om dagen koster sølle kr. 9,30.

Det synes jeg er er en fair pris for et foder, som han trives på og som er super godt for ham.

Lige som så meget andet er valget hundefoder nærmest en religion. Nogen sværger til det ene, andre til noget andet. Nogen mener barf er vejen frem, mens andre synes at supermarkeds billigste tørfoder eller rester fra middagsmaden er fint nok til deres hund.

Mine hunde skal have det bedste og særligt i perioden, hvor de vokser kan det ikke blive ‘godt nok’. Bob får en enkelt køb bid eller lidt ris i ny og næ, når der er noget tilbage på min tallerken ellers må han desværre se resterne ryge i skraldespanden og nøjes med den mad, der er indkøbt specielt til ham.

Jeg ville indimellem ønske, at nogen styrede mit fødeindtag efter samme stramme principper  – vejet op og udelukkende noget, der var godt for min krop!

(ikke sponsoreret indlæg)

Bobs tålmodighed kan ligge på et meget lille sted. Særligt når der er beboere i gæsteværelset og det bliver op af formiddagen før der er liv deroppe.

Udover ventetiden har han hygget sig, ligget på skødet og fået opmærksom ud over det sædvanlige – jeg tænker, at han sover indtil næste weekend 🙂

Jeg havde chaufførkasketten på og hentede P på jobbet i Skørping. Inden han havde fri, nåede Bob og jeg en herlig time i hundeskoven som ligger i Rold Skov.

Det er, så vidt jeg har læst mig til, Danmarks ældste hundeskov. P-pladsen var fyldt og der var da også masser af hunde i skoven.

Ved den lille skovsø samles hundene og deres ejere. Det er tydeligt at mærke, at det er mennesker, som kommer der ofte – de kender hinanden og det virker en anelse sammenspist. BoB tonser bare på, mens hans matte holder sig i yderkredsen.

Det ser måske fredeligt ud, men den lille hund på billedet herover, var ikke særligt sød ved Bob. Vi gik en runde i skoven og da vi kom tilbage var den blevet optaget af noget andet.

Det er skønt at opleve hvor nysgerrigt og venligt Bob agerer i forhold til de andre hunde og det gælder både store og små.

Det er ikke mange dage siden jeg pralede med at have en hang til at notere underlige mærkedage… og så har jeg glemt den vigtigste: at det den 15. januar var et år siden Bob flyttede til Hals.

Jeg er en elendig hundemor. Det sker aldrig igen. Promise.

På billedet herunder er han 8 uger og vejer 2,5 kg – på ‘cover billedet’ er han et år ældre og vejer knap 11 kg.

 

Min statistik er eksploderet i dag med besøg fra Kina. Jeg har prøvet at blackliste deres ip-adresser gennem et plugin – jeg er nemlig ret sikker på de ikke er her for at læse om mit og Bobs liv,  men desværre ser det ikke ud til at virke på ip-adresser, der kommer fra mobiltelefoner, som disse kineseres gør 🙁

Lørdag er ugens eneste dag, hvor der der bare står ‘mig’ på kalenderen. Jeg fastholder, at den ene af weekendens dage helt og holdent er til, hvad jeg har lyst til, hvor jeg ikke ‘skal’ noget.

I dag blev fridagen tilbragt i selskab med Poden og vores to hunde. Ved stranden.

I Nordjylland holdes der først vinterferie i uge 8, så der var endnu ikke mennesker hverken i sommerhusene eller på stranden.

Vi travede en tur, satte os i klitterne en times tid og mærkede solen på næsen.

Det føltes nærmest som forår selvom vi kun er midt i februar.

Bob kan næsten ikke være i sin lille krop af bar glæde over legekammeraten Jack.

Om det er gensidigt, tvivler jeg lidt på 🙂

De nød stranden og hinanden, og jeg er ret overbevist om, at det bliver en stille aften i både Hals og Tylstrup.

Bob fik sig en på opleveren i dag.

16-17-18 – jeg opgav at tælle – hunde i alle størrelser samlet til hundetræf ved søen i Den Jyske Skovhave.

Bob virkede en anelse benovet over det store opbud af artsfæller, men opførte sig super socialt og læste de andre som det hører sig til hos en hund, som er mentalt velfunderet.

I det hele taget var det en positiv oplevelse at se så mange hunde komme så godt ud af det med hinanden. Der var et par stykker som ikke gad de andre, de advarede og fik så lov at være i fred og der var ikke noget, der fik lov at udvikle sig.

Det er ikke sidste gang vi kører den tur.

Siden november er Bob  blevet fodret med Orijen Six Fish. Til min store ærgrelse holder Zooplus nu op med at føre Orijens, og varianten Six Fish var allerede udsolgt.

Bob stortrives på det foder.

Hans pels er skinnende, hans fordøjelse stabil og ædelysten er stor, så jeg har bestemt ikke lyst til at skulle skifte igen.

Google viste adskillige andre forhandlere, men til en noget anden pris, indtil jeg kom til brekz.dk, som har samme lave pris som Zooplus og gratis levering til døren.

En sæk bestilt.

Tjek!

Lige om lidt skal Bob D genvaccineres og jeg overvejer kraftigt også at få ham udstyret med et kæledyrspas og en rabiesvaccination.

Han er så nem at medbringe alle steder og fik jeg nu lyst til, i min ferie, at køre over grænsen mod syd kunne det være rigtig rart at være forberedt.