• Et øjeblik...

    Danmarkshistorie og gummistøvler

    Asser Amdisen er historiker og forfatter til en del bøger om danmarkhistorien … bøger skrevet i et ikke-akademisk sprog.

    Jeg har netop læst ‘Skurke og helte – Fem udskælte danske statsledere’ og har slet ikke fået nok af Amdisen og danmarkshistorien, så nu ligger ‘En ualmindelig og kortfattet danmarkshistorie’ på lyttelisten. Her bliver man taget med på en hæsblæsende tur gennem 15.000 års danmarkshistorie på 7 timer.

    Det er sjovt, oplysende og helt uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger.

    Kritikere af bogen mener, at den indeholder for mange faktuelle fejl, men jeg tænker det er dem, der i stedet skulle læse en af de lange videnskabelige udredninger med mange fodnoter.

    Godt underholdt af Amdisen kørte vi en tur i mosen. Vi ville gå af den nye sti, men den var oversvømmet og iført gummistøvler* med hul i, var det ikke den rute, jeg havde lyst til. Vi gik i stedet af Kanalvejen og her er så fint udsyn, at hundene kan løbe frit.

    Det trængte især Irma til.

    * Hvis du har fulgt med herinde vil du vide, at det endnu ikke er lykkedes mig at finde korte neopren gummistøvler, der kan holde til mit brug. Disse sidste fra H2O Fagerholt er fra oktober 21. Overlæderet på den ene har længe været sprækket og nu er der også hul i bunden. Jeg har snart prøvet alle mærker og modeller, men intet kan holde til daglige gåture ved skov i strand.

    Jeg må på jagt igen…

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Status på øjet

    Vi er nu 2 uger på den anden side af Bobs øjenoperation og endelig tør jeg sige, at det går godt. Vi var til kontrol i fredags og også Dr. Dyr var af den opfattelse, at vi er på vej til normale tilstande.

    Bobs skade var ret stor, så det blev et større indgreb og han nævnte, at 2-3 uger var helt normalt for øjet at være påvirket.

    Han er i behandling med Terraxin øjendråber frem til tirsdag og så håber jeg, at det er slut. Helt slut.

    Ikke mindst for Bob’s skyld.

    Han har været SÅ tålmodig. Jeg tvivler på at det var gået lige så nemt med den yngre model, der bor her i huset … hun hader at blive pillet ved, altså medmindre man gider klø hende på maven.

  • Hals

    Der knokles

    Fra tidlig morgen til sen aften er der håndværkere af alle typer hos genboen – byens nye Rema1000.

    Der er revet ned, bygget op, pudset og malet, lagt fiber ind, monteret reoler og kølediske og hvad har vi … de skal aflevere en færdig forretning i uge 9, så deadline begynder at nærme sig.

    Det er de samme håndværkere dag efter dag. Tømmerfirmaet Struer A/S har to unge fyre på stedet. Den ene let genkendelig og han er mødt når jeg åbner persiennerne tidligt om morgenen og er stadig på job når jeg går i seng.

    De fleste har arbejdsdage på 12 timer – det kan ikke være helt billigt for Rema1000 at ombygge og åbne så mange forretninger.

    Jeg fornemmer byen glæder sig til åbningen og med den rigitge købmand og det rigtige personale har den også alle muligheder for at bliver en succes.

    Vi har i dag valgmuligheden mellem Meny og 365. Meny har stort set alt, men er i den dyre ende. 365 er discount og det er deres udvalg også, hvis der overhovedet er noget på hylderne. Tidligere har byen vist sig at være for lille til 3 dagligvarebutikker, så det bliver spændende at se om det lykkes denne gang.

    Ganske vist har vi mange turister i sommermånederne, men i Hals sogn bor der kun 3420 og det er dem er skal holde butikkerne kørende resten af året.

    For sjov nørdede jeg lidt statistik på Hals sogn

    2023 tal:
    Fødte – 19
    Døde – 66
    Tilflyttede – 277
    Fraflyttede – 296

    Grafen viser aldersfordelingen pr. 1. januar 2024 i postnummer 9370

    Vi skal vist have udvidet det lokale plejehjem inden for de næste 20 år 🙂

  • Et øjeblik...

    8 dage og 43 år

    Efter 8 dage på hjemmearbejdspladsen viste tørretumblerens indhold med al tydelighed, hvad jeg har været iført … indholdet var blødt tøj og ikke en eneste BH 😁

    I eftermiddag skal jeg dog klædes lidt anstændigt på – vi skal til Dr. Dyr til kontrol med Bobben og udfaldet af den kontrol vil vise om noget af næste uge også bliver i de komfortable gevanter.

    Bobs øje er klart vigtigst, men lige så meget som jeg elsker hjemmearbejdet, lige så meget savner jeg noget pingpong med mine kolleger udover vores daglige morgenmøde, så jeg håber Bob er klar til at smide skærmen, så jeg kan komme på kontoret – bare et par dage i næste uge – så har jeg sikkert igen fået nok.

    Jeg er ved en genlæse Anna Skyggebjergs bog ‘ Introvert – stå ved dig selv’. Jeg kunne godt tænke mig, at den var en del af pensum på firmaets lederkurser. Jeg mangler pt. forståelse for min personlighed og mit behov for ro og fordybelse i mit job.

    Jeg kan ikke have en medarbejder, der sidder og nuldre med sine egne ting, lød ordene. Jamen, det er sådan en medarbejder du har og hvad vil du så gøre ved det, havde jeg lyst til at spørge tilbage.

    Det har ikke altid været sådan – det skifter med mine skiftende ledere og med et 43 års jubilæum på arbejdsmarkedet – netop i dag – har jeg kunnet være i det og brugt mine mange års øvelse i at være i den altdominerende ekstroverte verden.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Det går fremad

    Alarmen lyder hver 3. time og så skal der dryppes øje – enten med serum eller med kloramfenikol.

    Jeg har serum til et par dage endnu og jeg håber, at jeg snart ser en tydelig forbedring.

    Dr. Dyr ringede i fredags for lige at tjekke tingenes tilstand. Jeg kunne fortælle, at det vi har bøvlet mest med er skærmen. Første dag væltede han vandskålen 4 gange. Vi blev enige om, at ‘baderingen’ er en bedre løsning.

    Jeg tror, at Bob er meget enig.

    Vi har ikke været meget ude i weekenden – mest på kortere lufteture. Natten mellem fredag og lørdag blev vi ramt at noget, der godt kunne betegnes som snestorm – og søndag var der bare så koldt og blæsende, at der ikke var ret meget fornøjelse i turen til skydebanen.

    I denne uge er jeg igen på hjemmearbejdspladsen og det giver fortsat mulighed for at holde fast i den hyppige behandling. Når ugen er omme håber jeg, at Bob er helt over sin skade.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    På den anden side

    Bob blev afleveret hos dyrlægen kl. 10 og lagt i narkose inden jeg gik. Dyrlægen havde fået selskab af en erfaren kollega med stor viden på øjenområdet.

    Da jeg forlod klinikken havde de endnu ikke fået talt færdig om hvad var den bedste behandling af Bob, så jeg var lidt spændt på at blive ringet op efter operationen.

    I stedet for at lukke øjet havde de ladet det stå åbent. De havde trukket blod og lavet serum af Bobs eget blod, som skal benyttes som øjendråber de næste 5 dage. Den metode skulle være lige så god som at sy øjet sammen. Og mere skånsom, da der ingen sting er der skal fjernes under endnu en narkose.

    Han er temmelig medtaget af narkosen og kunne kun akkurat holde sig på benene til at tisse i gården.

    Nu er det så med ‘lampeskærm’ de næste mange dage, men så forventer jeg sørme også, at vi endelig kan lægge den skade bag os.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Solveig,  Tumling

    Fastelavn er mit navn

    Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.

    Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂

    . . .

    Der har – af mange årsager – været stille herinde.

    Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.

    På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.

    Desværre.

    Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.

    Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.

    Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.

    Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.

    Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.

    Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.

  • Et øjeblik...

    Siden sidst

    Jeg var super optimist da jeg i fredags mødte op hos Dr. Dyr med Bob. Jeg synes, at det gik skide godt efter vi havde fået lov til at dryppe øjnene med Spersadex.

    En farvning af øjet viste desværre noget helt andet. Næste kontrol er 2. februar. Er det ikke bedre – MEGET bedre – skal han opereres mandag den 5. februar. Det er så synd for ham, men vi gør hvad vi kan for ham.

    Solveig har det heller ikke for godt. Hun har mellemørebetændelse med et infektionstal på 60 og op mod 40 i feber. Lægen har nu ordineret antibiotika og mon så ikke det vender.

    Det lille pus.

    . . .

    På strikkefronten er der gang i at få brugt noget af alt det garn, jeg har i kurven. Den gule på billedet er strikket i CamaRose Yaku og Midnatssol købt sidste år på tilbud hos min lokale garnpusher Kreativiteket.

    Modellen er Knitting for Olives ‘Daisy sweater’ og så har jeg broderet tekst på brystet i stedet for de små blomster som opskriften foreskriver. Det er str. 4 år og der er brugt i alt 172 g garn – så det er ikke fordi der bliver gjort noget alvorligt indhug i garnbeholdningen.

    I kurven lå også 5 nøgler chokoladebrun Pernilla. Det fortaber sig i glemslen, hvad de er indkøbt til, men nu bliver 3 af nøglerne til endnu en sweater til Solveig. Også str. 3-4 år. Opskriften er en af Hanne Rimmens, som jeg har fundet på Filcolanas hjemmeside. Det bliver helt min egen udgave, men jeg kunne rigtig godt li’ den måde ribkanterne var konstrueret på og så freestyler jeg finishen 🙂

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Seks år siden

    Det er i dag 6 år siden vi hentede Bob D i Vejle efter en meget laaang ventetid, hvor vi både ventede på løbetid, parring, bekræftet drægtighed, fødsel og 8 ugers hvalpetid før han endelig var klar til at hente.

    Knap 2,5 kg vejede han og var ikke andet en tobak for en skilling i forhold til de hvalpe vi tidligere har haft. En 8 uger gammel Bordeaux hvalp vejer omtrent det samme som fuldvoksen fransk bulldog 🙂

    Det har været 6 år uden de store problemer og i hvert fald uden de racespecifikke problemer man hører og læser så meget om. Måske kan de øjenskader han har haft tillægges de lidt udstående øjne han har, men det må siges at være i småtingsafdelingen.

  • Et øjeblik...

    Gud bevare Kongen

    En historisk dag lakker mod enden. Vores nye konge var helt tydeligt rørt til tårer og hvis jeg ikke så meget forkert, så var også Margrethe meget berørt da hun forlod statsrådet forud for udråbelsen.

    Han er den nu.

    Jeg forestiller mig, at det er overvældende og skræmmende.

    Foto fra den første Royal Run i Aalborg – 2018 – hvor Bob og jeg havnede lige ved siden af Frederik

    Min største frygt for dagen var, at nogle tåber ville forsøge at bruge mediebevågenheden på at kapre begivenheden, men heldigvis var der ingen optræk til det eller også blev det stoppet inden det nåede så vidt.

    Det var en festlig og historisk dag, præcis som den fortjente at være.

    For en gangs skyld er jeg lidt misundelig på københavnerne, som har 1. parket til sådan en begivenhed – jeg ville gerne ha’ stået på Christiansborg Slotsplads lige i dag.

    Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark