Bob, Fuji og jeg var fuldstændig uforberedte på pludselig at stå få skridt fra Kronprinsen. Vi havde kun fået et glimt af ham på lang afstand inden han blev sendt ud på løbeturen og vi var så småt på vej hjemad. Vi sad i skyggen – på den forkerte side af en afspærring – og lige pludselig stod han der.

Med en sprit nyt kamera i hånden var det ikke så nemt og jeg hev det bare op til øjet og skød uden at nå at tjekke hverken det ene eller det andet, hvilket både kan ses på lys og skarphed. Pyt.

Det er åbenbart ikke så nemt tiltale en mand i løbetøj som De – Borgmesteren rodede lidt i det, men Frederik er heldigvis ikke den, der lader sig mærke med sådan en bagatel.

Han var et stort smil og løb i spidsen sammen med en stor flok unger.

Bob tog den royale virak med ophøjet ro og lagde sig ned i skyggen og studerede de mange mennesker. Vi holdt os i udkanten af arrangementet, men alligevel nær nok til at give noget by socialisering. Og altså til at møde Frederik.

Jeg havde parkeret bilen ved firmaet og vi stak lige næsen ind og satte Bobben på pakkepostvægten. 8,7 kg MED halsbånd. Han er præcis et halvt år i dag og jeg synes, at det lyder af meget taget i betragtning, at dyrlægen vurderede en slut vægt på 10 kg.

Den tror jeg ikke kommer til at holde stik.

Mine gamle forældre måtte i dag lægge ansigt til mit nye kamera. Jeg øver mig og synes at billedet af min 88 årige far blev ret vellykket.

Det er præcis sådan han ser ud. De blå øjne ser ingenting længere og det bærer barberingen lidt præg af, men det passer mig fint, at det ikke er så velfriseret, men i stedet gengiver virkeligheden.

Billedet af min mor blev ikke nær så vellykket. Jeg kan se, at lyset fra vinduet giver genskin i hendes helt hvide hår, men det er er taget ved kaffebordet blot med det lys, der falder ind af vinduerne og så må det være sådan.

Det gør jeg bedre næste gang.

Indtil videre er jeg tosset godt tilfreds med Fuji

Skarpheden fejler ikke noget på mit nye fotogrej.

Jeg har først modtaget objektivet i dag – laaang historie – så jeg har endnu ikke haft tid til at udforsket de mange funktioner, men bare taget et par skud fra hoften.

Af Bob så klart 🙂

  • Min sprit nye iPhone X fejler i ørebøfstikket og skulle derfor sendes til rep.
    Sikkerhedskopiering/gendannelse i iTunes åbnede en Pandoras æske af tekniske problemer, så jeg brugte arbejdstiden fra vores morgenmøde sluttede kl. 09:30 og frem til kl. 13:00 for at komme op og køre på en lånetelefon – hjulpet af mine tre kolleger, som alle er dygtige teknikere.
  • Som om det ikke var nok, så har jeg også måtte fejlmelde min MacBook Pro (5 mdr. gammel). Den fejler i tastaturet – en fejl som rigtig mange klager over på nettet. Hos mig er det mellemrumstangenten, der ikke reagerer ved tastetryk, så jeg skriver meget laaaaaaange ord. Behøver jeg at sige, at jeg ikke er imponeret af Apple.
  • Mit nye kamera er ankommet til Hals… desværre modtog jeg på samme tid en mail om, at det kun var huset – objektivet ville følge om et par dage. De havde lovet mig det inden weekenden, men jeg har endnu ikke modtaget det. Øv, jeg havde sådan glædet mig.
  • Garnet er blevet trimmet. Efter mere end to måneder trængte det.
  • Lige syd for Melholt så jeg, hvad jeg er tror, er en ulv. Den sad/stod midt på vejen da jeg kom kørende. Jeg satte farten ned og da jeg nærmede mig, luntede den ind i skovbrynet. Det kan også have været en løstgående schæfer, men den havde ulvens karakteristiske hængende hale. Der er observeret en ulv i Sæby, som ligger lidt længere nord på, så det er slet ikke utænkeligt, at det var en ulv jeg så.
  • Samme aften som jeg mødte ulven, endte iGo med at sidde fast i bilvasken. Tre gange måtte jeg ringe til vagten som genstartede skidtet. iGo er grundigt vasket, men blev aldrig tørret. Jeg har en vask til gode.
  • Mens jeg stod der og ventede med en bil, der sad fast i en vaskehal ringede P. En opgave med deadline fredag (i dag) kl. 12 var ‘fucked up’ og han var tilbage ved en version i word, som var flere dage gammel. Det er ikke første gang, det er sket for ham. Det ER klaret – og opgaven finpudset og afleveret.
  • Jeg har fået ny indkørsel – og onsdag fik jeg sørme også granitskærver på, så den nu er helt færdig.

Det var vist ugens begivenheder… som om det ikke var nok! Og så har det jo været en uge med sommer fra morgen til aften… æbletræet sprang ud og jeg vovede at plante mine tomatplanter udendørs.

En af de lokale dukkede op til morgen i en stor rendegraver og i løbet af formiddagen forvandlede han min bulede og tilgroede indkørsel til noget, der ser ordentlig ud.

Der skal toppes med granitskærver. Håber jeg. Heroppe rider man dog ikke samme dag som man sadler, men ‘lige pludselig’ dukker han sikkert op igen med et læs topping.

Foreløbig er jeg fint tilfreds med en jævn indkørsel… med vendeplads.

Nogen har glemt at fortælle Bob, at han ikke kan svømme. Eller at racen ikke kan. I hvert fald tog han en lille svømmetur i dag, helt frivilligt og uden at gå til bunds.

Bagefter synes han så, at det så var fedt at rulle sig i sandet.

Det kostede et bad da vi kom hjem, men nu har jeg så også et stk. lækker, træt og citronduftende dyr ved siden af mig i sofaen.

Poden skal være havfrue til årets karneval og det krævede min og min symaskines involvering. Vi fik lavet den fineste havfruehale i formiddag og jeg tror, at hun tog hjem med et kostume, som blev bedre end hun havde forestillet sig.

Skønne lange dage tilbragt udendørs i sol og varme. Vi har bytrænet i Aalborg, besøgt hundevenner i Nibe, travet tur ved stranden, ‘delt’ en lille is og ellers bare nydt haven.

Bob er en rigtig selskabshund og han ser ud til at stortrives ved at være med i det hele. Jeg vil gerne have en hund, som jeg kan have med alle steder og som tager alle situationer med ro, så vi træner vi i alle slags miljøer.

Han klarede byturen fint. Vi parkerede ved firmaet og gik langs havnen ind mod midtbyen, satte os på en bænk ved Nordkraft, hvor biler, busser og mennesker suser forbi i en lind strøm. Tilbageturen gik af Østerbro, som også er ret trafikeret. Det var mange indtryk og han var træt bagefter, men turen var en succes.

På længere ture har jeg stor glæde af, at han er burtrænet. Så snart jeg sætter ham i buret i bilen falder han til ro eller lægger sig til at sove. Forlader jeg ham i bilen er han også helt tryg ved det.

Selvfølgelig er der stadig mange ting, der kan/skal forbedres, men taget i betragtning han kun er knap et halvt år synes jeg, at det går over al forventning.

Jeg har længe gået og tumlet med tanken om at udskifte eller i hvert fald supplere mit nuværende fotogrej med et systemkamera, som er lidt lettere at have med sig altid, men uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Kvalitets systemkameraer er pænt dyre, så jeg har været vidt omkring i min søgen efter det rigtige, læst et hav af anmeldelser og set lige så mange youtube videoer.

Jeg tror, at jeg er landet på Fuji XT-2 og skal man tro diverse anmeldelser, så har det en kvalitet, der gør, at det godt kunne ende med et senere salg af mit noget tungere Canon grej.

Jeg overvejer lige lidt mere…