Lørdag er gået med at sætte en pc op til den gamle på plejehjemmet, køre sække med affald på genbrugspladsen og lokalisere de papirer ejendomsmægleren skal bruge i forbindelse med salget.

Jeg havde medbragt alverdens kabler sammen med pc’en, men selvfølgelig manglede jeg præcis det ene, der skulle til for at forbinde min fars touch skærm. Jeg måtte ind på jobbet og bytte til det rigtige.

Det lykkedes og han er nu på nettet, hvilket var et stort ønske for ham.

Min aftensmad stod i firmaets køleskab, så det passede mig udmærket at skulle en tur omkring Aalborg.

Jeg havde Bob med og vi gik en tur ved havnen, men det var ingen fornøjelsestur. Det blæser fortsat en halv pelikan nede ved havnen, både i Aalborg og Hals. Tænker, at det er resterne af Knud, der hærger.

Bob runder lige straks de 11 kg.

10,9 kg. vejede han helt præcist på Dr. Dyrs vægt i dag.

Vi var på endnu et besøg fordi hans mave ikke kan blive sådan helt rigtig i orden. Det meste af en måned har det svinget op og ned, med dage med meget tynd mave og manglende appetit og andre dage, hvor det har været helt normalt det hele.

Han har fået penicillin en gang og det hjalp. Nu prøver vi en anden slags kombineret med et helt nyt ‘gastrointestinal’ produkt – og så må han udelukkende få Hills skånekost og ikke en eneste godbid eller tyggeben de næste 5 dage.

Mange hunde tåler ikke den protein, der er i oksehud og griseører – jeg havde ikke tænkt så langt, at et tyggeben også ville kunne påvirke fordøjelsen.

Han er heldigvis fuldstændig upåvirket, glad og smart-i-en-fart præcis som han plejer – så jeg er ikke det mindste bekymret.

DMI har udsendt stormvarsel over Nordjylland. Det er set før og endt som en storm i et glas vand. Alligevel forbereder jeg mig. Sætter krukker i læ og fjerner de ting, der kan risikere tage en flyve tur.

I morgen står den på hjemmearbejde afbrudt af et indflytningsmøde på plejehjemmet om formiddagen, som jeg gerne vil deltage i.

Efter arbejde har Bob en tid ved Dr. Dyr. Vi kan ikke rigtig få bugt med den halvsløje mave han har døjet med et stykke tid. Ikke konstant bare sådan lidt op og ned. I går spiste han overhovedet ikke og til morgen heller ikke.

I eftermiddag var der så bedring og han har også spist sin aftensmad med stor appetit.

Nu ser vi hvad Dr. Dyr siger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på forsiden af deres hjemmeside en tæller, der tilkendegiver hvor mange stramninger man har gennemført på udlændingeområdet.

Er det mon sådan en: når vi har nået 100, så giver Inger kage til hele Christiansborg tæller?

Må jeg foreslå Thyra Frank i Sundheds- og Ældreministeriet en lignende tæller: nu har vi skåret x antal kroner på ældreområdet, så de gamle nu kun får ét bad og rengøringshjælp 20 minutter om måneden. HURRA.

Nej vel?!?

Det er fandeme usmageligt – og det er en officiel regeringsdrevet hjemmeside!!!

Man kunne ønske sig, at de havde mere fokus på at fremhæve hvilke tiltag de har gjort for at fremme integrationen. Om nogen.

I tre dage har den stået på flytning af de gamle fra Fjordgade til Fjordparken kun en spytklat væk. Jeg kunne godt have brugt en plads samme sted, for jeg er træt som et helt alderdomshjem.

Jeg synes, at vi har fået indrettet deres plejebolig rigtig hyggeligt og nu håber jeg, at de falder til derovre. Min mor tusser rundt og forstår ikke så meget, men havde været svært tilfreds med at få serveret havregrød til morgen ganske som hun plejer.

I dag blev de indledende øvelser til salg og tømning af huset gjort.

Jeg udnyttede lejligheden ved at have stærke arme og en stor bil til rådighed og fik flyttet selve kassen til min fars sjove skuffedarium og i dag har jeg tømt alle skufferne og flyttet dem. Eller næsten tømt… alle min fars skruer, søm, møtrikker og andre dimser nænnede jeg ikke at kassere. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for en skrue.

Skuffedariet stammer fra IBM’s reservedelslager i Aarhus, hvor min far engang var ansat. Der var en hel række af dem og på et tidspunkt skulle de kasseres. Min far tog heldigvis et med hjem.

Der er oceaner af plads i de 36 skuffer og nogle af dem indeholder de små originale papæsker som sikkert har været fyldt med små reservedele og som nu kan rumme alverdens små dimser. Det står i det hele taget helt originalt med håndtag og numre.

Nogen vil helt sikkert synes, at det er noget gammel lort, men jeg synes, at det er det fedeste møbel ever.

Jeg nyder kaffen og en stille morgen inden vi kl 10 mødes hele familien og indleder flytningen af de gamle.

Fredagen blev brugt på at sortere og mærke tøj, pakke de få køkkenting de skal have med, rydde reolen for bøger, køre et par kasser over, så vi i dag mest mangler de store ting.

Det er lige gået op for mig, at det kun er lørdag i dag. Forvirringen opstod sammen med fredagsfridagen. Måske kan Bob og jeg nå at nyde weekenden lidt i morgen

Vi vil i hvert fald prøve.

  • Mandag var jeg med Poden til forundersøgelse på Frederikshavn sygehus (ikke noget alvorligt)
  • Tirsdag havde jeg en aftale på Borgerservice. Måske skulle de sløjfe ‘service’ for den var der ved Gud ingen af. Jeg havde dagens allerførste tid og allerede på det tidspunkt så medarbejderen ud som om han var træt af livet. 10 minutter havde jeg fået tildelt og da hans mobil efter et par minutter ringede og jeg kunne høre det var en privat samtale stirrede jeg på ham indtil han godt kunne se på mig, at han nok gjorde klogest i at afbryde
  • Familien har holdt møde med den ejendomsmægler, der skal sælge mine forældres hus
  • Jeg læser ‘Fucking Jøde‘ af Martin Krasnik. Da jeg var meget ung tilbragte jeg et halvt år i Israel og jeg læser med stor interesse bogens indblik i jødisk levevis og traditioner
  • Ny profil på IG, som jeg med interesse har fulgt i denne uge:  triplets_of_copenhagen. Onsdag så tre nye verdensborgere lyset. Fascinerende hvad kvindekroppen kan præstere
  • Jeg har genoptaget arbejdet på svøbet jeg startede på for snart et år siden. Jeg har set en trøje, som jeg gerne vil strikke, men jeg skal først være færdig med det igangværende projekt… sagde hun!!!
  • Torsdag var der et lille hul i kalenderen, så udover en tur omkring Boxit efter flyttekasser blev der tid til en laaang tur i hundeskoven
  • Jobbet… don’t get med startet!

Hvis du mener du så et glimt af en sort klædt Ninja i City Syd Aalborg til morgen, så var det mig.

Jeg havde en lang indkøbsliste og gik målrettet efter den.

Ingen svinkeærinder

Bilka. Ind. Ud.

Ikea. Ind. Ud.

På ingen tid.

Nu har jeg så en millionmilliard håndklæder, der ligger i vand til i morgen, inden de skal vaskes og nummereres.

Altsammen er det forberedelse til de gamles flytning om en uge.

Jeg ved ikke, hvad der er normalt at have på badeværelseshylden, men jeg har aldrig ejet så mange håndklæder på samme tid som de forventes at medbringe på plejehjemmet.

Dagene flyver afsted og det er svært at finde bare lille smule tid til sig selv.

Kameraet har ligget ubrugt hen hele uge og Poden kontaktede mig bekymret, fordi jeg ikke havde været aktiv på FB længe. Det afspejler meget godt, at det er en periode med stor travlhed.

Projekterne/opgaverne ligger tårnhøjt på mit skrivebord på jobbet og når jeg kommer hjem kan jeg bare fortsætte. Jeg sover rigtig tungt om natten i øjeblikket – det kan jeg love jer.

En lille ugen der gik liste

  • Mit frirum er traveturene med Bob og køreturene frem og tilbage på jobbet, hvor Mofibo underholder og leder tankerne ud og væk. Jeg er færdig med ‘Et lille liv‘ og ovenpå den holder jeg en lille læsepause. Jeg overvejer, om jeg skal finde strikketøjet frem i mellemtiden, men jeg kan lige forestille mig, hvor interessant Bob vil synes pinde og garn er… det er vist et umuligt projekt.
  • Naboens sharpei er i løbetid og det er også interessant i en grad, at Bob næsten ikke kan være i sin lille krop.
  • Min MacBook Pro er fejlmeldt og skal afleveres til rep. i næste uge. Apple har erkendt at det er problemer med tastaturet. Jeg sidder med MacBook nr. 2, som fejler. Det er bare ikke ok på en maskine til kr. 20.000. Spændende er det så om reservedelen er bedre.
  • Jeg er trappet ud af Prednisolonen. Udover bivirkningerne, synes jeg kun, at der har været en smule mærkbar effekt på mine skulderled.

Om lidt går turen til City Syd – Bilka og Ikea. De gamle skal flytte på plejehjem om en uge og der skal købes ind og pakkes som var det en større flok spejdere, der skal sendes på sommerlejr.

Bogen er på knap 800 sider, hvilket er mere end 33 timers oplæsning på Mofibo.

Det har ikke været ét sekund for længe.

Den har været med mig i bilen, på gåturen med Bob, under rengøringen og græsslåningen.

Det er en stor og voldsom bog. Barsk, ubønhørlig og uden nåde. Den griber, gyser og bevæger i et sprog, som er letflydende og nærmest poetisk selv i de mest grusomme passager.

Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig. Og meget svær at lægge bag sig.

Det er årets helt store læseoplevelser og jeg vil for altid have lidt af Jude St. Francis hos mig.

Det er barsk læsning. Så er du advaret.


Forlagets beskrivelse:

Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.

Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.

Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.