• Et øjeblik...

    Klimakteriesild

    Jeg er inde i sådan en af-min-jak’ og i-min-jak’ periode… forstået sådan at hedeturene overmander mig med jævne mellemrum og så smider jeg ‘tøjet’ (så meget der nu er anstændige) for ikke at koge over… for kort tid efter at kunne tage det på igen.

    Det er hæsligt.

    dvarge_smallJeg har haft sådanne perioder før, men denne har været ekstra slem. Specielt aften og nat er jeg hårdt ramt. Det betyder rigtig dårlig søvn, som så igen medfører dage uden det store overskud.

    Eftersom jeg i 2008 blev blev ramt at blodpropper i det ene ben og begge lunger, som kan relateres direkte til mit brug af p-piller, er hormon behandling udelukket – selvom jeg nærmest er fristet over evne på at insisterer.

    Tidligere har jeg prøvet Melbrosia og var overbevist om, at jeg havde god effekt af det – men anden periode virkede det overhovedet ikke, så det bruger jeg ikke flere penge på.

    Det findes et hav af den slags alternative produkter på markedet – alle med tvivlsom effekt og at finde et der virker på mig, er som at lede efter en nål i en høstak.

    Deborah sendte mig en artikel omhandlende planteøstrogen, som findes især i soya. Det skulle selvfølgelig studeres nærmere – men også her viser undersøgelser, at effekten er tvivlsom. Kun asiater og ganske få vesterlændinge er i stand til at omdanne planteøstrogenerne til noget ‘brugbart’ hormon – og skal det have effekt skal man desuden spise meget store mængder soya.

    Det går over, jeg ved det – jeg ved bare ikke hvornår.

    Og de der dværge, ikk’… de ligner mig squ meget godt, hver og en!

     

  • Mor-stuff

    På den igen… i oktober

    Mit personlige efterår falder meget tilfældigt sammen med årstidens. Åbenbart. Sidste år i oktober måtte jeg ty til Melbrisoa for at klare de tiltagende hedeture, det svingende humør og de søvnløse nætter.

    De hjalp lynhurtigt, men da jeg havde spist mig gennem den første pakke glemte jeg (typisk mig) at købe flere. Og det gik så’n set meget godt. Længe. Indtil for en uges tid siden, hvor termostaten igen gik grassat og jeg igen mærkede alle de irriterende symptomer. Og begyndte at savne min nattesøvn i særdeleshed.

    Nu er jeg så igen på Melbrosia. Og igen i oktober.

  • Et øjeblik...

    Pist forsvundet!

    Melbrosiakvinders foretrukne middel mod overgangsalder gennem 40 år” foreskriver en kur, der siger: 3 tabletter dagligt i 10 dage, 2 tabletter dagligt i 10 dage og derefter blot 1 dagligt fremover! Jeg startede i mandags og allerede nu oplever jeg væsentlig mindre gener. Hedeturene er så godt som væk og de sidste to nætter, har jeg for første gang meget længe sovet igennem.

    Hvordan et produkt, der indeholder blomsterpollen, perga pollen og gelée royale overhovedet kan have nogen som helst indflydelse er mig en gåde…

    tilfælde..? mirakel..? eller er det bare troen, der flytter bjerge..?

    Jeg ved det ikke, og er det i grunden ikke også ligegyldigt. Væsentlig er det, at jeg har det betydeligt bedre!

  • Et øjeblik...

    Det måtte jo komme…

    Da jeg i 2008 brat måtte stoppe med mit mange årige indtag af p-piller blev min krop fuldstændig hormonhysterisk… jeg ved ikke helt hvad den troede, men overgangsalder var en af de desperate ting den kastede sig ud i. Kun kortvarigt ganske vist indtil mine østrogener genfandt et tåleligt leje.

    Sidste år i december gik termostaten så igen grassat… i en periode… og nu er den helt gal igen!

    Denne gang er det virkelig slemt. Jeg kan ikke sove om natten, mit humør svinger op og ned, jeg bliver ked af de mærkeligste ting på de mærkeligeste tidspunkter,  jeg er grådlabil og hedeturene er rædselsfulde… det kan hverken jeg selv eller mine omgivelser være tjent med og jeg er nødt til at gøre et eller andet.

    Hormoner er af gode grunde fuldstændig udelukket i mit tilfælde, så jeg må forlade mig på de naturpræparater, der findes på markedet. Jeg er startet med apotekets Melbrosia, som er det produkt jeg oftest har hørt/set omtalt og krydser fingre for, at de kan dæmpe nogen af de gener jeg har.

    Overgangsalder må så absolut være noget fanden har besluttet vi skal igennem 🙁