Julebag

Chris Rea er ‘driving home for Christmas’ imens jeg bager årets første (og måske eneste) omgang brunkager.

Det er en opskrift fra en anden Mette B. og de smager himmelsk af krydderier, mandler, appelsinskal og pistachio.

Dejen blev samlet i går og har hvilet natten over. I dag er de så skåret i fine tynde skiver og bagt nogle få minutter i ovnen. Mette B. ville helt sikkert have kommenteret lidt på afbagningen – min ovn bager skævt – men selvom nogle af dem er lidt til den mørke side smager de stadig skønt.

I dag er lyset helt udeblevet, så billedet er fra sidste års produktion, hvor også afbagningen var bedre kan jeg se 🙂

2 Comments

  • Rikke

    Her har den også stået på julebagning i dag, men brunkagerne lader jeg altså Kurt klare. Det er min farmors gamle opskrift med svinefedt og rosenvand, og den er ikke helt let at håndtere uden han kører hele køkkenets maskinpark i stilling 😉 Jeg ‘nøjes’ med dine vidunderlige pebernødder (eller er det Lagkagehusets) og så fedtebrød. Ingen jul uden fedtebrød! Og så kom der da lige en portion boller med på et afbud, da fryseren var ved at være tom.
    For øvrigt bager min ovn også lidt skævt, men pyt, så kan man se det er hjemmelavet <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *