En hund og ti små cyklister

Det findes næppe noget mere ynkeligt end en Bob, der bliver trukket med ud i regnen. Han gider det ikke. Om det så er hans halestump hænger den nedslået mellem benene og turen går i et opskruet tempo så han kan komme hjem i tørvejr.

Det silede ned da vi startede vores eftermiddagstur, men inden vi nåede rundt om Præstens Plantage var regnen stilnet af og halen var igen glad.

Hundeføren er ikke nær så glad.

Forruden i hendes bil er revnet, det er snarere reglen end undtagelsen at transportiden til jobbet varer over en time pga. kø ved Limfjordstunnelen og så er vi nu reduceret til 2,5 mand i afdelingen i Aalborg. En ressource til at sørge for det administrative på landsplan, en ressource til hjælpe med tekniske problemer både i Aalborg og Aarhus samt en halv ressource til at klargøre maskiner og styre lagret.

Det er næsten som i sangen med de ti små cyklister. Da jeg begyndte i afdelingen var vi ti. Nu er vi to og en halv. Det er vel ikke en overdrivelse at mene at vi er en afdeling i afvikling?!?

2 Comments

  • Karin

    Det lyder ikke rart, altså med så lav kapacitet i din afdeling, det er sjovere at være flere. For jeg tror ikke arbejdsmængden er reduceret tilsvarende.
    Godt du kom hjem og fik en stund med næsten tørvejr sammen med BobD. Der er ikke noget der kan klare hjernen bedre end en dejlig tur ud i det fri.

    • Mette

      Du har fulstændig ret – vi løber bare hurtigere. Særligt vores unge tekniker, som har alt for stor en byrde lagt på sine skuldre. Vi gør vores bedste for at hjælpe/støtte ham, men jeg er bange for at ledelsen ikke har forståelse for hvad og hvor meget vi laver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *