Mens vi venter, gør jeg mig tanker

Den kemiske kastration af Bob er forløbet så fint, at jeg stærkt overvejer at gøre det permanent. Men først henne omkring juletid, hvor jeg kan være hjemme hos ham efter operationen.

Det har taget hanhunden ud af ham – uden at gøre ham tandløs.

Er jeg så heldig at han skal være ‘storebror’ til januar tænker jeg, at det er en god ide at have en operation overstået inden en hvalp kommer til.

Jeg har tidligere haft tæve/han og tæve/tæve sammen – aldrig han/han og jeg er sådan i syv sind om jeg skaber problemer for mig selv ved at vælge en han mere, selvom den ene (evt begge) er neutraliseret.

Har du nogen erfaring?

Foreløbig ved vi ikke engang om tæven er drægtig eller hvad en evt. kønsfordeling er – men jeg gør mig jo allerede nogle tanker 🙂

4 Comments

  • Susanne

    Vi har haft to hanhunde ( schæfere) på en gang, uden problemer. De finder selv ud af rangordenen.
    Jeg kender en jæger der har to tæver, godt nok mor og datter, men der er hellere ingen problemer.

    • Mette

      Jeg tror godt, at jeg tør tage chancen. Bob er jo heller ikke nogen aggressiv type, men venlig overfor alle, så mon ikke han vil tage godt imod en hvalp uanset køn.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *