Foran kameraet

Det er ikke så ofte jeg befinder mig foran kameraet, men i dag havde jeg selskab i hundeskoven af en, som gerne ville afprøve Fuji.

Det blev til temmelig mange billeder. Af mig. Af Bob. Af os.

Det er lidt skræmmende at komme så tæt på sig selv. Rynkerne, de tunge øjenlåg, den slappe hud på halsen… forfaldet bliver så uhyggelig tydeligt  i den høje opløsning.

Om nogle få måneder bliver jeg 57 og trods alle Podens forsøg med cremer, der nærmest lover evig ungdom, så ville det vel være for mærkeligt, hvis alderen overhovedet ikke kunne ses.

Der er bare det, at jeg ikke helt er klar til forfaldet endnu.

Mistforstå mig ikke – jeg trives fint med min alder, jeg gad bare godt at det ikke var så tydeligt udenpå.

8 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *