Sommerferien er begyndt.

For bare et par timer siden.

I sidste uge var kalenderen – udover vores tur til Berlin – helt tom, men jeg fik lyst til noget mere, så jeg har booket nogle dage ved det forblæste Vesterhav. Lige der på hjørnet ved Hanstholm. Bare til Bob og jeg.

Et sted langt fra alting, et sted hvor minibaren er skiftet ud med en vinylplade bar, med fine udvalgte vinyler og hvor fjernsynet er lille bitte med ufattelig få kanaler. Morgenmaden bliver bragt til døren og restauranten på stedet har lokal Thy øl, et godt køkken og rar portvin.

Begge aftener optræder Lars Hjortshøj på Madbaren med et ‘testshow’ og jeg er inviteret både til show og langbordsmiddag – der er totalt udsolgt, men dem der bor på stedet er der selvfølgelig plads til.

Ellers var tanken bare at trave lange ture, mig med kameraet over skulderen og Bob sikkert med snuden i sandet, at sidde på terrassen med et glas, en god bog og Danmarks vildeste udsigt, og sove til lyden af det brusende hav.

Det var slet ikke med i mine planer at jeg skulle andet end rejse til Berlin, men efter et tungt forår hvor alting på ganske kort tid blev både uendeligt meget lettere og uendeligt meget sværere, trænger jeg til at lade oplevelserne synke helt ind, til at gå offline og til at gøre noget for mig selv.

Jamen der er jo ingenting i Hanstholm, argumenterede min kollega.

Nej netop!

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig helt vildt.

10 tanker om “Slow living

  1. Er sikker på du får en fantastisk ferie, og du har så meget fortjent det. Havet er magisk, og det kan udrette mirakler ved bare at være der.
    Om få timer stævner vi ud på det store vand, 32 timer på søen. Når jeg kommer frem, kravler jeg op på et bjerg, helt op under himlen, hvor jeg kan se havet til alle sider. Så nyd dit hav, jeg sender dig en hilsen med strømmen højt fra nord 😊

    1. Det er Hanstholm Madbar. De nogle få lejligheder i forbindelse med stedet og jeg var så heldig, at der kunne blive plads til Bob og jeg også – selvom det var med meget kort varsel. Det krævede lidt flytten rundt på deres bookinger, så jeg glad da det lykkedes.

  2. Der er så meget i Hanstholm. Ikke mindst en fantastisk udsigt fra lige netop det sted. Nationalparken. Stenfyldte strande, men hvilke sten – smukke, flade slebet at naturen. Er du til fisk, skal du helt sikkert besøge Det Gamle Røgeri, som ligger på havnen mellem maskinværksteder, fiskenet og reservedele.Bunkermuseet er bestemt også et besøg værd.

    God ferie 🙂

    1. Tak Pia. Jeg har fået anbefalet Røgeriet så det skal helt sikkert besøges, og ellers er det mest havet, stranden og roen jeg kommer efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *