Bob boblede i den lækre stuehundekurv da jeg skulle gå til morgen. Jeg overvejede kort, om jeg skulle prøve at lade ham gå i hele huset mens jeg var væk, men tog ham alligevel med ud af stuen og lukkede børnegitret.

Det var nok meget godt.

Da jeg kom hjem så det nemlig ud som om, at der var sprunget en bombe. En skumgummibombe. Den billige Biabed kopi fra Biltema var skilt af i atomer, som fyldte det meste af entreen.

Kan vi konkludere, at den HELLER IKKE faldt i Bobs smag!?!

Jeg er glad for, at jeg ikke tog chancen og lod ham gå i stuen også. Der er krøyerkugler i mine to pufs og jeg er sikker på, at der også er noget spændende i sofaen. Men dét har jeg ikke lyst til at se hvad er.

‘Baljen’ er fundet frem igen – den må han så leve med. Den kan han i hvert fald ikke ødelægge.

Møgkøter!

6 tanker om “Møgkøter

  1. Åhh ja, de kære hunde. I denne uge har min lille Freja revet hul i min dyne og min næstsidste hovedpude. Det er så tredie dyne, og syvende – ottende pude, har ikke længere tal på dem. NU er det buret fremover, når hun ikke kan komme med.

    1. Jeg har heldigvis en dejlig entre/bryggers hvor Bob er når jeg ikke er hjemme. Der er ikke noget han kan ødelægge – udover sin egen senge altså 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *