Ugen der gik

  • Det holdt kun kort med den nye stillingsbetegnelse – nu er jeg Teknisk konsulent igen. Det må have været en fejl i systemet – eller også er der noget på bedding og nogen er kommet til at trykke på knappen for tidligt.
  • Læste at 77% af den japanske befolkning har en genvariant, der gør, at de producerer mere ørevoks og har øget kropslugt. Så ved I det.
  • Jeg har mødt en hund (og en mand), som viser sig at bo på et gods. Ikke det ringeste sted for Bob at have en legeaftale.
  • Bob og jeg har dagligt flere gange dagligt en mindre uoverenstemmelse om hvorvidt bademåtten skal ligge på badeværelset eller i køkkenet.
  • Til morgen havde vi også en uoverensstemmelse. Jeg havde glemt at fortælle ham, at jeg ville arbejde hjemme og vi derfor kunne sove en time længere. Bob insisterede på at vi skulle op til sædvanlig tid.
  • Samme Bob har i dag været hos Dr. Dyr til vaccination, sundhedstjek og udstedelse af pas. Han meldes i topform og er nu rejseklar. Fine kridhvide tænder, blank og sund pels, rene ører, vægten siger 10,9 kg. og så er Bob en meget potent hanhund. Dr. Dyr havde i hvertfald sjældent set så store boller på en 10 kg’s model. Måske er de årsagen til det eneste lille issue der var: en forhudsbetændelse, som mange hanhunde døjer med. Jeg fik noget at rense med og tænkte, at det nok blev samme kamp som da jeg ville prøve at børste tænder på ham. Det gjorde det så IKKE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *