Full Circle

Da jeg for maaaange år siden købte min første lejlighed købte jeg også sofa på bud hos Brd. Nielsen Møbler i Aalborg. Da jeg år senere fik nyt betræk på den, viste det sig at være en Søren Lund sofa.

Nu har jeg igen købt mig en Søren Lund. Magen til ovenstående, men med andre ben. Jeg er ikke så vild med de stilletter den står på. Til gengæld er jeg vild med resten. Den er klassisk uden at være kedelig (synes jeg). Læderet er toplækkert og det er sådan en sofa som indbyder til at man slænger sig i den.

Jeg har hund – også i sofaen – så den skal være praktisk, hvorfor valget er faldet på den sorte læder. Den er i semianilin okselæder, hvilket betyder at læderet har fået en overfladebehandling som gør den modstandsdygtig overfor pletter.

Det er en udstillingsmodel fra Vodskov Bolighus og jeg fik den rasende ‘billigt’.

Jeg har i 10 år – siden jeg blev skilt – levet med min Ikea sofa. Det har fungeret fint, men nu vil jeg gerne se noget andet. Sofa og lænestol flytter til Tylstrup, hvor nogen andre kan få glæde af det.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *