Billedet til højre er fra november 2011.

8 uger forinden havde min far fået en blodprop i hjernen og var indlagt på Dronninglund sygehus til genoptræning.

Det var også her de første tegn på min mors demens viste sig, eller i hvert fald her, at jeg første gang lagde mærke til, at noget var på vej. Måske fordi vi tilbragte en del tid sammen. Næsten dagligt hentede jeg hende i Dronninglund og kørte hende hjem til Hals.

Hun var forvirret over mange ting, gentog den samme historie igen og igen og man kunne ikke give hende en besked og regne med at den kom videre. Jeg tror, at jeg på det tidspunkt slog den hen med al den uro min fars indlæggelse førte med sig, men jeg tror hurtigt derefter jeg fandt ud af, at der var noget rivende galt.

Nu 7 år senere er hendes demens ganske alvorlig og især det sidste år er den eskaleret voldsomt. Hun kan ikke længere formulere en sætning og hendes kognitive funktioner er stærkt nedsatte. Ja, nærmest ikke eksisterende.

Det har været en årrække, hvor vi har betragtet udviklingen med undren, grinet af demensens pudsigheder til at vi nu er fortvivlede og bange for at lade dem være alene. Flere situationer har desværre vist, at hun er til fare både for sig selv og min far, som fortsat sidder i kørestol og også næsten er blind.

De har frem til nu boet i eget hjem – men nu går den ikke længere og de flytter inden længe over på plejehjemmet Fjordparken her i Hals. Rosenhaven hedder afdelingen, hvor deres lejlighed ligger

Det har voldt min far en del kvaler. Han er en mand, der altid har klaret sig selv og jeg tænker, at det må være meget svært at skulle erkende, at det kan man ikke længere. Derudover har han svært ved at skulle opgive alt det han og min mor har bygget op gennem et helt liv.

Jeg forstår det godt, men vi må forsøge at gøre den lille lejlighed så hjemlig som vi overhovedet kan og bare glæde os over, at der blev en plads her i byen. Plejehjemmet ligger kun 5 minutters gang fra mit hjem, så det bliver nemt lige at stikke forbi og sige hej.

Det bliver et travlt efterår, som udover flytningen kommer til at stå på tømning, salg af indbo og forberedelse til salg af hus, men det er det mindste… hovedsagen er at professionelle tager over på de to gamle og vi kan sove roligt om natten igen.

Vi har været på besøg i dag, mødt deres kontaktperson og set lejligheden. Den ligger super godt og har en terrasse ud mod ‘sansehaven’, hvor der både er springvand og drivhus og den fælles opholds-/spisestue ligger med byens bedste udsigt ud over fjorden. Der virker rigtig rart og jeg er ret sikker på, at det bliver et godt sted for dem at være.

4 tanker om “Rosenhaven

    1. Det er en meget svær beslutning, som nok er truffet et halvt år forsent. Man skal jo også inkludere ventetid på en bolig og selv om der er lagt tungt pres på alle steder fra måtte vi selvfølgelig vente på en ledig lejlighed.

      Byen er ikke større end der er 5 minutters gang til alt 🙂

  1. ❤ Det bliver godt for jer alle, også selvom der er et par kameler at sluge (nok mest for din fars vedkommende). Bekymringerne for de gamle bliver mindre når de professionelle holder øje, og så sover man mere roligt om natten. Så skal I nok komme gennem både oprydning og hussalg, selvom det nok også kan blive en opgave i sig selv.
    Tanker herfra

    1. Det bliver så godt. For alle. Det virker som et rart sted med meget højt til loftet. F.eks. står der en seng i opholdstuen, hvor en beboer, der ikke kan lide at opholde sig i egen lejlighed, sover. En anden har været vant til et glas rødvin til sin mad… det får vedkommende selvfølgelig fortsat.

      Jeg har meldt mig ind i stedets FB gruppe og det er ikke småting, der foregår sådan et sted. Det bliver et helt nyt liv for dem. Ikke mindst for min far… der er nogen at snakke med og han kan lægge barnepigejobbet fra sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *