Rejsen

Stenaline bragte os til Sverige med den sædvanlige afgang fra Frederikshavn kl 8:15.

Vi medbringer selv morgenmad. Den kaffe og og mad man kan købe på færgen er dyr og ikke værd at putte i munden: kedelig kogt kaffe og tørre boller med Lätta.

Det fejl begik vi kun første gang vi var afsted og siden har vi selv medbragt en morgenmadpakke.

Overfarten tager tre timer og et kvarter og der er ikke meget at foretage sig udover at sove eller læse. Nanna gør det første og jeg det sidste.

På turen hjem i år var vi udendørs det meste af overfarten – det dejlige vejr gjorde det muligt at nyde udsejlingen gennem Götaälven og skærgården.

Smuk natur og en drøm om en ferie i et lille rødt træhus i skærgården fik næring lige der… mens vi sagde farvel og tak for denne gang til Sverige og de gæstfrie svenskere.

Vi ses igen, det er helt sikkert.

One Comment

  • Karin

    Tænker på tiden med Storebælt, deres berømte kaffe og mad. Og for mig deres te.

    Måske bliver der engang, hvor det lille røde hus, skifter fra drøm til virkelighed. Kunne godt se BobD nyde livet der.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *