Kystens Perle

Jeg har mange minder fra Kystens Perle. Det var her min ex-mand og jeg ganske ofte mødtes over en fyraftens øl (vi arbejdede om aftenen på det tidspunkt) inden vi skiltes og gik hver til sit. Så ofte, at når bilen svingede ind på p-pladsen, så var der stillet to øl frem til os.

Det er et super hyggeligt sted i Aalborgs Vestby og beliggende midt i bådehavnen. I dag sad vi ude med fjordudsigt og nød en dejlig frokost og en kold fadøl.

Vi kunne såmænd havde siddet der endnu, hvis ikke det var fordi jeg til morgen havde været nødt til at bestille en tid ved dyrlægen til Bob. Et meget irriteret øre skulle tilses.

Den dyrlæge jeg har brugt til Bob havde ikke tid og da jeg ikke havde lyst til, at Bob skulle gå weekenden i møde med det øre ringede jeg til den dyrlæge Nanna og Daniel bruger.

Jeg har shoppet lidt rundt siden Bastholm (min dyrlæge gennem 30 år) holdt op, men ikke fundet noget jeg har følt mig tryg ved. Jeg gider ikke City Syd – de er helt sikkert fagligt dygtige, men det er også stort og upersonligt.

Jeg ringede til Sulsted Dyreklinik og her kunne jeg få en tid.

Det var en rigtig positivt oplevelse. Mogens, som dyrlægen hedder, virker utrolig rar og kompetent.

Bob har fået nogle øredråber og så skulle det meget gerne hurtigt hjælpe.

Han synes i øvrigt at Bob er en meget flot hvalp: flotte tænder, fin pels, ubesværet vejrtrækning…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *