Et misforstået ansigt

Kategorier Bob D, Fransk Bulldog

En af mine kolleger fortalte i går, at han havde købt hundehvalp, en Staffordshire Bull Terrier han. Det fortæller jeg min skrivebordsmakker til morgen.

– har den også sådan et misforstået ansigt?

Det måtte han lige uddybe, men det var det ‘sørgmodige’ udtryk, som mine hunde har haft/har han mente 🙂

Vi er helt enige om på kontoret, at den vordende hundeejer vinder en klar førstepræmie i fantasiløse hundenavne.

De sidste to han har haft hed Tulle og Basse – og denne her skal hedde Buller eller Bølle!?!

Det er selvfølgelig hans og familiens eget valg, men vi mobber ham alligevel (kærligt) med den totale mangel på fantasi 🙂

Som billederne viser er Bob efterhånden ret fortrolig med vandet.

Jeg er meget spændt på se om han også kan svømme. Til sommer. Jeg har hørt racen ikke kan, men jeg har også set flere eksempler på det modsatte.

Er det mon som med humlebien… den bør ikke kunne flyve, men det ved den ikke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *