Parasitter og fæces – så er du advaret

Kategorier Bob D, Fransk Bulldog

Matas har helt sikkert udviklet deres små prøvebeholdere til noget mere lækkert og velduftende end det jeg har tænkt mig at putte i dem de næste tre dage… nemlig afføringsprøver fra Bob (:

Det skal tjekkes om vi har fået udryddet giardia’en fuldstændig. Den udskilles ikke nødvendigvis hver dag og derfor skal vi levere prøver fra tre dage.

Vi har været godt hjulpet af de mange dages frost og jeg har været flittig med rodalon og tæppevask, så jeg håber på tre negative prøver.

Der er intet der tyder på, at han er inficeret nu. Tværtimod leverer han de fineste pøller og skal (hvad jeg har hørt) modsat mange Franske Bulldogs ikke tørres bagi.

De er kendte for at have lidt sarte maver, men der er intet der tyder på, at mit eksemplar har den skavank.

7 tanker om “Parasitter og fæces – så er du advaret

  1. På Apoteket kan du købe prøveglas beregnet til fæces – der er indlagt ske 🙂 de koster 16 kroner, så …
    Jeg tager urinprøver af min hund, det troede jeg, ville være svært, men det er jo pærelet.

    God fornøjelse med prøverne – og krydser for at alt er ok nu.

    1. Jeg så godt den fine urinopsamler du havde. For mange år tilbage løb jeg rundt efter min cocker med en dyb tallerken – det er heldigvis blevet nemmere 🙂

  2. Undskyld men du prikkede lige til nogle minder fra mit arbejdsliv.
    Jeg har 2 uddannelser bag mig, og den ene er laborant. På et tidspunkt var jeg ansat som vikar på et slagteri, på det tidspunkt blev der kørt en screening på samtlige svinebesætninger i Jylland, det var for salmonella. Det sker med afføringsprøver fra svinene. Der var mange forskellige koncentrationer. Længe leve for stinkskabe.

    Krydser fingre for Bob D er fit for fight

  3. De bøtter ser noget Bette ud, men nu Bob jo også en lille hvalp.
    men smart kan man købe/få dem i matas.
    vi har en del hjerte-lunger hvor jeg går så regner med at teste Zorro årligt selv hvis der ingen symptomer er.
    god fornøjelse med prøverne.
    dejligt at det ser ud som om alt er godt.

    1. Bøtterne er leveret af min datter som arbejder i Matas – en prøve kræver kun en meget lille mængde afføring så det er helt fine til formålet 🙂

      Jeg har godt hørt om den hjerte/lunge orm – den er heldigis sjældent set i Nordjylland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *