En god tur ved stranden og lidt leg med en labrador endte med at panikken bredte sig da vi nærmede os bilen.

Efter at have klappet på alle lommer i min jakke – mere end en gang – måtte jeg konstatere, at jeg havde tabt, ikke bare min bilnøgle, men også min husnøgle.

Heldigvis går vi ikke så forfærdelig langt, så jeg begyndte at gå turen baglæns. Jeg troede, at jeg havde tabt dem da jeg hev Bobs snor op af lommen. Bob var træt så ham havde jeg på armen, men selvom jeg vidste præcis, hvilken vej vi var gået, fandt jeg ikke nøglerne.

Jeg ved min niece har en nøgle til huset og så var det blot at håbe, at hun var hjemme så hun evt. kunne hente os i Bisnap.

Men hvad med bilen? Og job i morgen? Og. Og. Og.

Jeg bandede mig selv langt væk – pisosse – hvorfor putter jeg ikke også bare den nøgle i en lomme, som ikke er fyldt med hømhøm poser, hundesnore og godbidder, hvor man hiver ting op af i tide og utide og der derfor er stor risiko for at tabe noget.

Tilbage ved bilen tog jeg håbefuldt i døren. Jeg kunne være heldig, at jeg havde glemt at låse så Bob kunne komme ind og få lidt varme og så kunne jeg selv gå turen igen.

Døren gik op og i tændingslåsen sidder… NØGLEN!

10 tanker om “Det endte godt

  1. Godt du fandt den

    Min løsning blev nøgler bor stadig i lommen, men for ikke at skulle have hunde ting i alle jakker har jeg en bæltetaske med guf, høm høm poser samt plads til mobil og pung (teoretisk også nøgle) nu tabe jeg ikke nøgler når jeg tag poser op og omvendt (pose der ruller rundt i sne fordi man skal låse op er heler ikke sjovt)
    Til tider så det kun den taske jeg har med… nemt 🐾

  2. Jeg har så stort et bundt (selv uden bilnøgler, at de ikke burde kunne blive væk. Til trods for det, så har jeg en nøglesnor jeg tager om halsen i den slags situationer.

    Så kender alt for godt fornemmelsen, hvor man lige tror…..

  3. Held i uheld 🙂
    Jeg har knyttet en “snor” med en karabinhage til min nøgle, så jeg kan hæfte den fast i taske – bukser eller hvad jeg har ved hånden – man kan også lave en lang, som kan hæftes rundt om halsen. Jeg havde den dårlige vane, at jeg lagde den fra mig i butikker og lign. 😉 men når jeg går tur, er det også en stor hjælp. Måske kan du bruge ideen.

    1. Den metode brugte vi til min mor da min far var indlagt. Hun brugte hele køreturen fra Dronninglund til Hals på at rode i sin taske. Hver enste dag i 4 måneder. Jeg fik fat i en skriggrøn nøglesnor som jeg bandt til hendes taske. Det hjalp. Måske er det den fremgangsmåde jeg også skal bruge på mig selv 🙂

  4. Til at smile af i dag, men py-ha kan godt fornemme følelsen du må ha’ haft i går !! Heldigt at det endte så godt, og så er du den erfaring (klogere) rigere 🙂

    1. Udover den umiddelbare panik over ikke at kunne komme ind i hverken bil eller hus forbandede jeg mig også over mig selv.

      I dag havde jeg nøglen i en inderlomme MED lynlås – intet gik galt 🙂

  5. Puha der var du heldig. Har prøvet det samme, bare ved en strand. Og vi havde gået en lang tur. Vi fandt den ikke og havde ringet hjem og bedt om ekstra nøglen. Da vi kom op til bilen, så nøglen ved bilen. Er den ærlige vinder evigt taknemlig. Men ved ikke hvem det er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *