The more I see of men the more I like dogs

Søndagen lakker mod enden og Jack D. er afhentet. Jeg tænker, at vi efter en aktiv weekend nok begge kan trænge til en slapper på sofaen.

Nu er der kun omkring 15 dage +/- en dag eller to til fødsel i Vejle. Jeg er ved at sprænges af utålmodighed for at få vished … er der en hvalp til mig eller ej?

Det har været rigtig godt for mig, at få lov at prøvekøre sådan en lille model – og hvis Jack er prototypen på en Fransk Bulldog, så har jeg kun grund til at glæde mig.

Der er lidt mere go i ham end der var i Felix, men ikke på nogen anstrengende måde. En lille klovn som nok kan holde en ældre model (altså undertegnede) på tæerne.

Jeg håber, at den der flytter ind her, viser sig at havde samme charmerende væsen.

Egentlig havde jeg lagt mig fast på, at det skulle være en hanhund, men nu er jeg ikke længere så sikker på, at det betyder noget. Jeg har jo tidligere haft både hanner og tæver – og lige nu er det meste afgørende for mig, at det er en sund og glad hund jeg får og så kommer kønnet i anden række.

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig? (:

2 Comments

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *