Mange sukker over mørket og kulden, vinterdepressionerne står i kø og man ser kun frem til, at det igen bliver forår.

Jeg er vild med vinter. Ikke fordi jeg bruger det som en undskyldning for at holde mig indendøre. Nærmest tværtimod. Der findes ikke noget bedre end at klæde sig varmt på og være ude.

Så når nogen mener, at vinter er en træls tid at have hund på… så er det ikke mig.

De unge mennesker renoverer deres lille nye landhus. Det er noget med en masse maling og et gulv, der skal lægges. Jack går mest i vejen, så ham tog jeg med hjem.


.
Eller det vil sige, først kørte vi en tur til Blokhus og gik en lang tur ved stranden.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været ved Blokhus strand og det er der en god grund til. Der er der alle andre også kører hen, når de tager til stranden og så er det ikke så velset med løse hunde. Vi gik langt mod syd og nåede det øde sted mellem Blokhus og Rødhus hvor Jack kunne tumle sig både i vand og klitter uden bånd.

4 tanker om “Lørdags billeder

  1. Kæææft, hvor er der en stor personlighed gemt i det lille kræ 🙂 Og tak for vandbilleder, det er vist det eneste vandblik jeg får i denne weekend, med mindre jeg går ned og glor på Damhussøen. Det er bare ikke helt det samme…

    1. Damhussøen ser da også dejlig ud, men Vesterhavet og stranden deroppe er alligevel helt særlig. Jeg drømmer lidt om, at jeg skal bo i Lønstrup når jeg bliver pensionist.

      Det har været rigtigt godt at kunne låne Jack. Det er noget helt andet end en ny Felix, men han har et skønt temperament og det har bekræftet mig i, at jeg sagtens kan leve med en mindre hund. Eller måske to 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *