Date i Düsseldorf

Som nævnt tirsdag er første skridt på vejen taget til igen at blive hundeejer.

Jeg er nu også noteret på ventelisten og så er det blot at væbne sig med tålmodighed.

Tæven skal i den kommende weekend på date i Düsseldorf med en “outstanding” tysk han (herren til højre) med det pompøse navn Valentino.

Han har fine sundheds papirer:
30 cm
13,5 kg
Kw/1 (ryg)
PA/0/0 (knæ)
HD/frei (hofter)
HZ/ob (hjerte)
Farblokus Ay-Ay/Ee (farve genetik)

Jeg krydser fingre for, at han lever op til score navnet og at det bliver et frugtbart møde.

Både tæve og han er i farven fawn og med mørk maske, så det bliver hvalpene så vist også.

Som Poden tørt kommenterede: så er den også meget nemmere at fotografere 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *