Everyone thinks they have the best dog and none of them are wrong.
w. r. purche

Det er omkring tre måneder siden, at jeg sagde farvel til Lillebror.

Kun tre.

Det føles som en evighed.

Den glade logrende hale, hans tilbedene blik, duften af den bløde pels, de mange gåture, selskabet, en at give et kram… sorgen ligger fortsat lige under huden og overmander mig fra tid til anden.

Jeg har fortsat ikke truffet nogen endelig beslutning om hund eller ikke-hund. Der er fordele og ulemper ved begge valg og jeg har svært ved at finde ud ad, hvad der vægter tungest.

Men bliver den rigtige hvalp født i foråret tænker jeg, at jeg bliver overmandet af fristelsen og slår til. Det der med at være et hundemenneske uden hund… det fungerer jo ikke skide godt.

6 tanker om “Tyndhudet

  1. Jeg forstår dig til fulde. Lige nu forbander jeg mine katte langt væk, men jeg ved også godt hvor tomt huset er, når vi ikke har nogen. Og som du selv siger, så er du jo et hundemenneske 🙂 og det der med at låne en hund er ikke helt det samme. Jeg vil godt være hundepasser, når du skal væk i flere dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *