Af hjertet tak

Kategorier Et øjeblik...

Tårene triller, mens jeg læser jeres søde beskeder både her og der.

Det varmer at blive tænkt på, at nogen forstår, at det ikke ‘bare’ er en hund, men at det er min bedste ven gennem de sidste 4 år, jeg har mistet.

Af hjertet tak ♥

9 tanker om “Af hjertet tak

    1. Men jeg ville også sige, at lillebror har haft det bedste hundeliv, man kan ønske sig. Må det være en lille trøst.

  1. Kære Mette trist at høre at du måtte sige farvel til Lillebror. Det er altid et stort tab at miste sin bedste ven. Jeg vil savne dine dejlige billeder og fortællinger om ham. Der bliver tomt her på siden.

  2. Årh, hvor trist, Mette 🙁
    Jeg kan stadig huske og mærke tomheden, og tårerne der flød, da jeg holdt i pote og sagde farvel til alle mine fire hunde.
    Det var ikke ‘bare hunde, de var mere end det. Og til hver hund knytter der sig særlige historier fra ens eget liv.
    Kaj Munk skriver så godt om sin lille røde Gravmand i “Farvel til en ven”, måske kender du den. PS. Det var dine ord om ‘de to røde kommoder’, der i tidernes morgen vakte min nysgerrighed 😉

  3. Kære Mette
    Hvor trist. Gennem dine fine beskrivelser og fotos har vi læsere fået indblik i et fantastisk. hundeliv i Hals. Lillebror vil blive savnet. Mange tanker til dig

  4. Kære Mette. Det gør mig virkelig ondt. Jeg har som Anne Marie fulgt dig og hundene gennem flere år og nydt dine gode ord og flotte fotos. Varme tanker herfra.

  5. Det gør mig så ondt. Jeg har med glæde fulgt dig og din søde hund i flere år og beundret dine dejlige fotos. Varme tanker til dig.

  6. Åh nej, Mette. Hvor gør det mig ondt! Selv om vi ved, at det kun er på lånt tid, vi har dem, får de en stor plads i ens hjerte.

    Klaus Lynggaard skrev i en hyldest til sin hund i Information, da den døde: “En hund er ikke bare en hund. Det er den dér helt specielle hund, man har fulgtes med gennem tykt og tyndt i et vist antal år. Det er et væsen, som i den grad besidder personlighed ofte i højere grad end mange mennesker.”

    Gennem billeder og beskrivelser af Lillebror har jeg det indtryk, at han præcis passer på den beskrivelse. Og om end, han ikke fik et langt hundeliv, så fik han i hvert fald et godt et af slagsen.

    Mange tanker til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *