Havnen i dobbelt A

Blomster, lys og breve fra pårørende er desværre ikke noget særsyn ved havnen i Aalborg.

I onsdags fandt man endnu en ung mand druknet og i aftes kom jeg forbi det sted, hvor venner og pårørende har taget afsked. Det er så uendeligt trist.

Havnen er gennem de sidste år blevet omdannet til et rekreativt område. Rigtig dejligt på en sommerdag, hvor stedet summer af liv, men dødsensfarlig at færdes på alene om aftenen/natten.

Byens gå-i-byen gade ligger ikke langt fra havnen og min teori er, at de unge mænd går langs havnen, når de skal hjem. Skal de tisse på vejen er det fristende at gøre det i fjorden og er man så beruset… ja, så skal det gå galt.

Men det er bare min teori.

Hver eneste gang det er sket, har man talt om hvad man kan gøre præventivt: rækværk, flere stiger, lys og hvad har vi. Men måske er der håb forude.

Jeg læste for nylig, at man eksperimentere med nogle specielle kameraer som alarmerer beredskabstjenesten, hvis nogen falder i vandet. Foreløbig er det på forsøgsstadiet og man har haft uendelige rækker af falske alarmer fordi måger også giver udslag, men vi har da lov at håbe, at de får held med finjusteringen så vi ikke ser flere af disse dødsfald.

4 Comments

  • Helle

    Din teori er vist den offentlige mening – og jeg siger det stadig til mine voksne drenge (når de er hjemme og taler om, at de skal i byen) – især fordi den ene har en kammerat som bor nabo til din arbejdsplads, så når de fester/sover hos ham … min dreng mener, at de er så gode svømmere (spiller/har spillet undervandsrugby), så skal det nok gå, men jeg er ikke sikker på, at det er nok, hvis de er fulde og kolde. Nå men ingen grund til at male fanden på væggen eller noget, jeg hører allligevel ikke om, hvor de opholder sig om natten – han er jo forlængst flyttet hjemmefra.
    Jeg har tænkt, at mere lys ville være godt og måske flere stiger, men nu må vi se, hvad de finder ud af.

    • Mette

      Jeg tror på ingen måde, at deres svømmetalenter er nok, hvis de er fulde og vandet er koldt. Nanna og hendes venner er så søde til at psse på hinanden. Ingen får lov at gå alene hjem og jeg håber det forhindrer de værste ulykker. Men ellers har jeg det ligesom dig… hun er voksen og ansvaret er hendes.

  • Catarina

    Jeg er sikker på at din teori er helt rigtigt og det er bare SÅ sørgeligt at unge liv på den måde går tabt. ØV ØV
    Jeg håber at de finder en metode hvor alarmen ikke udløses af måger, men det er nok ikke en let opgave – men heller en måge for meget end et menneskeliv.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *