Jeg gider det ikke

Da jeg gik i seng i aftes kunne jeg godt fornemme, at jeg nok have raget et eller andet halsonde til mig og ganske rigtigt… til morgen gjorde halsen ondt og næsen var stoppet.

Jeg gider det ikke.

I weekenden venter en aftale jeg har glædet mig til rigtig længe. Ikke at ondt i halsen forhindrer mig i at tage af sted, men det er trods alt sjovere, hvis man er på toppen.

• • •

Da jeg kom hjem ville ‘bare lige’ skille køkkenhanen af for at finde ud af, hvilken type pakning jeg skulle købe… det blev jeg ikke en pind klogere af, så jeg samlede skidtet igen og blev enig med mig selv om, at det måtte vente til et håndværker besøg.

Da jeg tændte for vandet pissede det ud… nede i skabet!!!

Jeg fik fat i Ole Husejer og blev henvist til Hou Hals VVS. Ove tog telefonen og kunne rykke ud med det samme.

Ove viste sig at have passeret pensionsalderen og var pænt nysgerrig efter at vide, hvad pokker jeg beskæftige mig med til daglig, siden jeg sådan kunne skille en vandhane af. Jeg tænker, at man i Oves generation er vant til, at den slags klart er defineret som ‘mandearbejde’.

Nåmen Ove skiftede en masse under vasken, hvilket jo ikke hjalp på det oprindelige problem: drypperiet fra hanen.

Je går u etter e nyt batteri,  meddelte Ove. Et nyt blandingsbatteri koster ikke ret meget mere end ny indmad til den gamle, så den løsning var jeg fint tilfreds med. Desuden betaler Ole.

Ove kunne så i øvrigt fortælle, at det kræver specialværktøj at skille sådan en vandhane af, så det var ikke uden grund, at jeg måtte give fortabt.

• • •

Nu står den på varm te under et tæppe på sofaen og så ser vi, hvad en god nats søvn kan gøre for helbredet. Forhåbentlig kan den udøve mirakler.

7 Comments

  • Karin

    God bedring. – Krydser fingre for farmakonom tippet hjælper, så du er fit for fight til weekenden.

    Måske er det bedre at ringe straks til Ole husejer lidt før 😉

  • Deborah

    Rigtig god bedring. Jeg kender da om nogen til at få mine planer væltet af den slags.

    Med hensyn til vandhane, har jeg også været der, men mindre kunne gøre det, og jeg undlod at kaste mig ud i demontering .

  • Rikke

    Ski da dejligt med en ny hane, så du kan få ro fra drypperiet i stålvasken ?
    Prøv lige at runde dit lokale apotek og køb en Coldzyme. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men denne lille sag kan få virus til at dø ud på 2-3 dage, og så er du jo frisk til weekenden ? God bedring

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *