Så få det da for fanden overstået

Det er dagen efter mandagen, hvor det blev bekendtgjort, at 25% af mit forretningsområdes stillinger skal på polske hænder.

Det kommer sikkert ikke bag på nogen, hvor demotiverende for arbejdslysten sådan en udmelding er. Selv min skrivebordsmakker, som er noget af en pedant, skred tidligt hjem i dag… bare fordi!

Jeg har lavet en del opgaver, men uden det store engagement og bunken var større da jeg gik hjem end da jeg kom.

Det er ikke sådan, at jeg skal øffe om det her hver eneste dag den næste måned, men lige nu fylder det en del, både i hovedet og i samtalerne på kontoret. Og det vil det med garanti gøre igen, når prikkedatoen nærmer sig.

Det er klart den økonomiske konsekvens af en fyring, der fylder. Hvordan får jeg det lige til at hænge sammen med kun en understøttelse? Hvad er satsen? Kan jeg få boligstøtte? Betaler man fuld fagforening, når man er arbejdsløs? Er jeg nødt til at flytte? Kan jeg få et andet job?

Nåmen jeg har 6 måneders opsigelse til at finde ud af det og forhåbentlig er der hjælp at hente hos min fagforening til alt det praktiske.

13 Comments

  • Susanne

    Skulle det gå så galt, så skal du udover din opsigelsesperiode også have fratrædelsesgodtgørelse, da du har været ansat i firmaet i så mange år. Krydser fingre for, at du får lov at blive?

    • Mette

      Jeg har udover opsigelsesperioden også en tryghedsaftale, der træder i kraft, så jeg behøver ikke gå fra hus og hjem den første tid.

  • Ilse

    Jeg har slet ikke ord for sådan en behandling af mennesker, det burde ikke være tilladt. Håber og ønsker for dig at du når igennem med et godt resultat. Held og lykke til.

    • Mette

      Som jeg også svarer Monica, så mener jeg, at det er noget lovmæssigt, der gør, at det skal varsles når det er en større fyringsrunde. Og tak Ilse 🙂

  • Deborah

    Jeg ville nok for en periode på måske nogle uger her nu, sygemelde mig og få alle de usikre momenter på plads, så du ikke skal være usikker. Og når du så ved, hvordan du står, står du også stærkere og så er det knap så opslidende.

    Bemærk dagepenge var pr. UGE ikke måned!

    Alt det bedste din vej. Du skal nok klare den.

    • Mette

      En sygemelding lige nu, er vist ikke det rigtige signal at sende 🙂

      Jeg er klar over, at det er pr. uge – men brutto er det fortsat mindre end jeg har netto nu. Der er lige til de faste udgifter og så 0 kroner at leve for.

      Selvfølgelig klarer jeg også det, men det kommer til at kræve en ordentlig omvæltning i mit liv.

      • Deborah

        Okay det kan jeg godt se, at så er det op ad bakke. Nej er godt klar over signalværdi en, men er det ikke snart ligemeget?? Kan godt forstå, det ikke er sjovt ihvertgald.

  • Karin

    ØV øv øv – det er noget (L***).
    Mht. boligstøtte, så er der noget med kvm når man er enlig, jeg får lidt stadigvæk, trods jeg er i fleksjob og har har en rimelig indtægtskilde til trods for reguleringerne i 2013. Jeg her noget mere end max dagpenge.
    Husk lige af dagpenge betaler du ikke de 8% AM bidrag., det gør jeg ikke af min fleksløntilskud. Desværre smutter dit beskæftigelses fradrag.
    Krydser fingre for de 6 mdr. vil løse alle dine bekymringer.

    • Mette

      Jeg mener at det er noget lovmæssigt – når det er en prikkerunde i det antal skal det vist varsles. Men der er rigtig grimt uanset.

  • Susanne

    Ja det er noget l**t, vi, her i familien har prøvet det mange gange, (at gå arbejdsløs) men det var før de strammede så meget op, som de har nu.
    Uanset, hvor meget du har tjent er max dagpenge pr. uge 4.180 brutto.
    Ja du betaler fuld fagforening, Boligstøtten, skal jeg ikke gøre mig klog på, da vi har eget hus og der kan man ikke få noget.
    Krydser fingre og tæer x for dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *