De kysser ikke samme dag de spidser munden..

Kategorier Et øjeblik...

10009873_412757562253622_194302342_nEeeendelig langt om længe dukkede præmien op for den fotokonkurrence jeg vandt sidst i juli under Tall Ships Race i Aalborg. Præmien var 1000 kr. på et Master Card fra Spar Nord.

Det har også ladet vente på sig.

19. august blev jeg kontaktet af SparNord – de skulle bruge en kopi af både sygesikringsbevis og kørekort.

I sidste uge modtog jeg et velkomstbrev fra Spar Nord i min eboks: “Du har tilmeldt dig følgende….” Jeg har ikke tilmeldt mig en skid… men er nu åbenbart kunde i SparNord UDEN nogen har ulejliget sig med at spørge om jeg var interesseret!

I dag er selve kortet – i GULD – dukket op i min postkasse og tilbage er nu blot at vente på at pinkoden også kommer.

Jeg var egentlig pissesur over, at blive påduttet både konto og netbank i en bank, jeg ikke har bedt om at blive kunde i – men i stedet for at blot at hæve pengene, klippe kortet i stykker og lade alt deres arbejde  være spildt, tror jeg sørme, at jeg vil lade det være en anledning til at spare nogle penge op. Hvis de er helt ude af syne tænker jeg, at de måske har en bedre mulighed for at vokse sig til mere.

Arjmen… hvem skulle nu ha’ troet, at jeg ville blive så fornuftig.

10 tanker om “De kysser ikke samme dag de spidser munden..

  1. Først og fremmest tillykke med gevinsten.

    Jeg ved desværre ikke om det er lovligt at “bondefange” dig på denne måde? – Hvis der er overskud kunne det jo være godt at undersøge det med forbrugerstyrelsen. Det vil jo kun koste tiden du bruger på at “strikke” en mail sammen.
    God fornøjelse med din opsparingskonto.

  2. tillykke med præmien – det er da sejt at vinde noget !!
    og i øvrigt ku’ det da også være sejt at hedde Mette Maren Undine Jensine – efter din tip tip el.l. 🙂

    1. Det er ikke bare temmelig uartigt… jeg tænker også om det overhovedet er lovligt. De har på intet tidspunkt spurgt om jeg ønsker at være kunde i deres bank og jeg har som nævnt i indlægget ikke tilmeldt mig noget som helst.

    1. Jeg bliver ikke nogen storkunde… jeg ér ikke nogen storkunde i min nuværende bank, idet jeg hverken har gæld eller formue, så det er ikke mig de tjener penge på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *