Væmmeligt og bekymrende

Midt i håndboldkampen i aftes var der en masse tumult af den gamle over i hundekurven… da jeg kiggede over kunne jeg se, at hun krampede, havde fråde om munden og svært ved at trække vejret. Jeg troede først, hun var ved at sluge sin tunge, så den fik jeg hevet ud af munden uden det hjalp noget overhovedet.

Efter et halvt minutstid stilnede det af og hun virkede bare konfus. Hun kom på benene igen og gik underligt forvirret rundt et par minutter.

Og derefter ingenting!

Hun er fuldstændig, som hun plejer.

Jeg er overbevist om, at hun havde et epileptisk anfald.

Doktor Dyr er kontaktet og den gamle skal til 10.000 km eftersyn.

18 Comments

  • Fruen i Midten

    Øv da! Håber dyrlægen kan finde ud af ‘noget’, og at dette ‘noget’ kan kureres/modvirkes, så det ikke sker igen. Mennesker kan jo få medicin, der modvirker epileptiske anfald. Måske kan dyr også?

  • Rikke

    Puha Mette, jeg er godt nok bekymret sammen med dig 🙁 Håber Bastholm kan finde ud af hvad det var der skete.

    • Mette

      Hun får det helt store tjek i morgen. Jeg ved ikke helt hvad han mistænker, men hun skal have taget blodprøver og så må vi se om de viser noget.

      Heldigvis er hun helt sig selv igen, men hun får jo ikke bare epilepsi uden grund.

  • Catarina

    Puha sikke en væmmelig oplevelse 🙁 Jeg kan skisme godt forstå at du er bekymret, det ville jeg sgu osse være. Håber Dyrlægen kan finde us af hvad det er og om der er en god behandling.

      • Anette B

        Hej Mette

        Min Balian havde jo epilepsi – og jeg forstår til fulde din frygt for at det kan ske igen… det er bestemt også en grim oplevelse, og jeg håber at du ikke skal opleve det igen…! Jeg har skrevet en besked til dig… Mange kærlige tanker
        Anette B

  • Anita

    Det lyder nøjagtigt som en hund, vi havde i familien for nogle år siden. Vi fandt efterhånden ud af at det skete specielt hyppigt i forbindelse med kraftigt blæsevejr (selvom hun selvfølgelig var inde). Hun blev urolig hver gang det blæste og opførte sig atypisk, ville f.eks. ligge andre steder end hun plejede. Anfaldet forløb som du beskrev; kramper og anstrengt vejrtrækning Efter et anfald var hun træt men opsøgende for at få kærlighed og kæl. Det kan være virkelig skræmmende at se. Det her er nogle år siden og dengang var der ikke så meget hjælp at få, måske findes der medicin at få nu. God bedring til hende.

  • Birgitte Bonde

    Uha…Mette…sikke en grim oplevelse! – jeg må medgive dig, at det lyder som et epileptisk anfald. Det havde min “barndomshund” – og det var bare så skrækkeligt at overvære. Håber dyrlægen kan hjælpe, så det ikke sker igen. Kh, Birgitte

    • Mette

      Da jeg beskrev det for dyrlægen sagde han også, at det lød præcis som et epileptisk anfald. Det er bare usædvanligt at få det om 8½ årig og det er det der bekymrer mig mest. Jeg er lidt bekymret for hvad der ligger bag.

Skriv et svar til Dorthe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *