Lang lørdag i Hals

I Hals startede lørdagen før klokken seks. Lillebror må afgjort have glemt, at det er fridag for han begyndte at tusse rundt, som var det en hverdagsmorgen.

Det er okay, når bare man kan starte langsomt med bløde bukser, morgenhår og kaffe.

Der er snart Mads og Monopolet i min radio. Chefen har et dilemma med. Det bliver sjovt at høre Rudolph, Rasted og Pind’s mening om sagen.

På køkkenbordet står smørret fremme og bliver blødt… der er gjort klar til det første hold pebernødder og når kaffen er indtaget og jeg har været i bad, skal der trilles nødder.

Jeg skal forresten også nå at gøre vinduerne klar til næste weekends julepynt… ruderne skal pudses og persiennerne have et brusebad. Det samme skal min mors og det har jeg lovet at hjælpe med.

Jeg må hellere…

2 Comments

  • Catarina

    Er du sikker på at du ikke er julemanden kone eller sådan noget. 😉
    God fornøjelse med alle dine weekend aktiviteter Mette og gid jeg var en af dine kollegaer som helt sikkert bliver forkælet med lidt pebernødder. 😉

    • Mette

      Det er da derfor jeg aldrig har mødt den eneste ene… det er jo julemanden 🙂

      Kollegerne må vente til næste portion nødder. Denne her er reserveret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *