Danmark bliver digital

Kategorier Et øjeblik...

DigitalJeg blev squ sådan lidt stødt over at blive mødt af denne besked i min e-boks…

Jeg har en far på 83, som kun har meget lidt syn tilbage og en mor på 80, som ikke er i stand til at bruge en computer. Jeg tænker, at der er rigtig mange af deres slags og at man i den alder får meget post fra netop det offentlige.

Hvad har man mon forestillet sig de skal gøre?

Spurgt ud i kontoret kom svaret promte fra min skrivebordsmakker; “de kan bare lægge sig til at dø, man regner dem alligevel ikke for noget“.

Det er lige før jeg vil give ham ret.

Jeg har dog fundet ud af, at man ved henvendelse til Borgerservice kan søge fritagelse… i særlige tilfælde. En fritagelse gælder to år!?! (hvorfor kun to år… min mor bliver næppe bedre til at bruge en pc, når hun bliver 82).

Tør man tro/håbe, at man tager disse mennesker i hånden og hjælper dem gennem enten tilmelding/brug af e-boks eller til en ansøgning om fritagelse… eller skøjter man let og elegant hen over dem som vanligt?

Jeg tror desværre på det sidste!

14 tanker om “Danmark bliver digital

  1. Da jeg læste at al kommunal og offentlig post kun vil komme via e-post, forespurgte jeg, og svaret var

    ” Du kan jo få adgangen, og printe ud til din mor ”

    Jeg føler det er at umyndiggøre den ældre generation, der ikke kan, og ikke har muligheden for at gå på kursus etc., for at lærer, og igen ikke altid kan komme på kommunen, da helbredet er svingende. (KOL)

    1. Jeg forstår sagtens at det er smart at få så mange som muligt over på digital post (jeg får selv mest mulig post i e-boks) men jeg går bestemt ikke ind for tvang.

      ” Du kan jo få adgangen, og printe ud til din mor ”… det er vist ikke lovligt :-/

  2. Det undrer også mig, hvorfor det digitale samfund skal tvinges igennem med rekordfart. Lad dog de gamle, der hverken har interessen eller evnerne, få deres post fra det offentlige som hidtil, og så kan vi andre få det digitalt. Hørte i radioen i morges, at det er frivillige i kommunerne, der skal undervise de ældre i it. Jeg blev sgu småforarget over, at den opgave tørres af på dem. :-/

    1. Det burde være frivilligt uanset alder. Man kunne køre nogle kampagner, udskrive en konkurrence eller lign. for at få flest muligt med… men jeg synes ikke man kan tillade sig at tvinge nogen.

  3. Jeg ved sgu snart ikke, hvad det er for et samfund. Jeg står i nøjagtigt det samme med min far. Han har aldrig haft en computer og orker det heller ikke. Jeg må også søge den fritagelse!! Det erhelt horibelt.

  4. Kære Mette

    Der er nogen der gør noget…

    Ældre Sagen gør alt hvad de kan for at hjælpe dem der blive berørt af dette! tjek aeldresagen.dk.

    Jeg kunne ikke lade være med at gøre lidt reklame for min gode arbejdsplads.

    Linda

    1. Det er dejligt at høre og du er velkomme til at reklamere, når det er i en god sags tjeneste (:

      Jeg kiggede lige indenfor og faldt over et godt ord: Aldersdiskrimination. Det er lige før jeg har lyst til at anklage beslutningstagerne af det her tiltag for netop det.

  5. To år! de regner nok med at de er døde så! Kan kun give dig ret i at det er skammeligt, at man bliver tvunget til det uanset alder.

    1. Præcis. Min søster er 60, har ikke e-boks og er heller ikke en skid interesseret. Hvorfor skal hun ikke selv have lov at bestemme?!?

    1. Jeg tror der er rigtig mange af din og min mors slags. Mon ikke de skulle overveje at droppe de ‘to år’ og lade fritagelsen gælde permanent.

  6. Det er vist lige en, der skal tage sig en snak med sin gamle moster på 82! Jeg prøver at få hende i gang med internet og en iPad eller tablet.Tænker det må være det letteste at gå til for hende. Hun er interesseret, men kan ikke rigtig komme ud af hullet. Ender måske nok også med, at jeg må søge om fritagelse for hende hos Borgerservice. Tak for det tip. Og ja, det er skammeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *