Der er ikke mange timer tilbage af 2011. Årets sidste dag er startet eventyrlig smuk og… ikke mindst… isende kold.

Jeg har aldrig haft ret meget lyst til at spekulere og gøre status over det år, der er gået. Nøjes blot med at konstatere, at også 2011 startede smukt og nyt… og som året gik, blev der samlet både sorger og glæder i massevis. Som der jo gør. Og i år måske flere end nogensinde. Både af de gode og af de mindre gode.

2012 tegner knap så lyst fra starten. Synes jeg har en del at tumle med - men alligevel vælger jeg at tro på, at det bliver et fantastisk år for Poden og jeg… fyldt med varme rummelige mennesker, fede oplevelser og masser af LÅÅÅVE … især masser af LÅÅÅVE ♥

Fyr den af i aften… men pas på dig selv og de andre…

Og her gik jeg og troede, at de der militærfolk faktisk lavede et seriøst stykke arbejde… og så spiller de bare Matador… med levende brikker…

Jeg nyder den stille langsomme morgen (som nu snart er blevet middag), morgenkaffen og chat med gode venner. Jeg redigerer billeder, mens TV2 News flimrer i baggrunden. Poden sover endnu… det samme gør Pelsdyret.

Sidstnævnte var på operationsbordet i går og det har vist taget ganske hårdt på hende. Hun spiste normalt i aftes og deltog, omend med nogen modvilje, i et par lufteture, men ellers har hun sovet. Og sovet. Og sovet.

Jeg har en aftale i eftermiddag og må nødvendigvis ud af nattøjet. Poden skal på job kl. 16, så også hun må ud af fjerene på et tidspunkt. Pelsdyret har hverken en date eller et job… så hun får bare lov at sove videre.

I mit næste liv vil jeg være en hund. Tænker jeg.

Der venter en millionmilliard billeder fra aftenens Juleboksestævne i kameraet. De skal sorteres og redigeres inden de bliver lagt på AK Jydens hjemmeside.

Mañana…

Den slags adresseringer er det svært, at have indvendinger imod… (:

Thank you so much Stephen – you made my day ♥

Jeg vil godt lige slå et slag for det traditionelle og hyggelige boksestævne, som finder sted i morgen i Europahallen i Aalborg. Trænger du at få julen lidt på afstand, så kom ud og se lidt god boksning.

Poden og jeg er at finde ved ringside… med garanti!

Nyskudt rådyr lever… der er én, der skal forkæles i aften (:

Jeg ville ha’ forkælet samme pelsdyr ved at købe en bunke tørrede/røgede kalveunderben som en lidt forsinket julegave. Fandt dem på nettet til 30 kr. stykket. Det var en okay pris taget i betragtning, hvor meget fornøjelse, der ligger i sådan et… men da jeg kom til kassen ville forretningen ha’ 120 kroner for at sende… uanset om jeg købte ét eller ti!!! Så droppede jeg det indkøb igen.

Efter en masse larm og følelsesballade er det ren terapi, at tage den rødhårede og kameraet med til fjorden sådan en tidlig december morgen. Der er en velsignet ro og der er så smukt dernede, at uanset hvad man tumler med, så bliver man betaget af skønheden og glemmer det trælse for en stund.

En af mine gode venner mistede sin far nogle få dage inden jul. Den triste nyhed nulstillede ligesom den smule julestemning, jeg endelig havde fået oparbejdet efter i december, at have mistet en god ven… eller i hvert fald troen på venskabet. Ikke at de to ting tåler nogen som helst sammenligning overhovedet – men trist er det alligevel, når tilliden og fortroligheden brydes.

Ordene var mange og smukke. Men viste sig, at være kun dét.

Ord.

Så blev  jeg så klog!

- Mor, hvor mange mandler er der i risalamanden i år?
- Årh… det har jeg ikke helt tal på..!

Men der var faktisk kun én. Til gengæld var der fire mandelgaver.

Sidste år var det omvendt…

Det er ikke så nemt at blive gammel og glemsom (-:

Dejlig aften, gode gaver, lækkert mad, godt selskab, afterparty hos naboen med lidt for meget rødvin…

Det var en god aften/nat.

Gaven fra Poden var denne “hearttail” til Poloen.

Var der no’en der sagde tøseøse? (-:

Jeg nåede det igen i år. Det hele. Den sidste gave er købt og det sidste julebrev er sendt. Alt ånder fred… i det mindste på overfladen. Men det trælse, som ligger og lurer lige under, nægter jeg at give plads. Og da slet ikke her i julen. Jeg vil kun tænke glade tanker og være omgivet af mennesker, der gør mig godt. Sådan skal det være. Og er det ikke dét julens budskab i virkeligheden handler om… tro, håb og en vildt masse kærlighed…

May you have the gladness of Christmas which is hope, the spirit
of Christmas which is peace and the heart of Christmas which is love.

Det vælger jeg at tro på..!

20. december siger kalenderen i dag. Det er på høje tid at gå på julenetpause. Jeg trækker mig ind i min lille trygge privatsfære sammen med de mennesker, der holder af mig og vil mig noget godt – og så vil jeg samtidig forsøge at glemme dem, der ikke vil.

Inden jeg ønsker glædelig jul, vil jeg minde jer om den kendte strofe fra en af John Lennons sange: ”Life is what happens to you, while you are busy making other plans”.

For det jo lige nu, midt i al planlægningen, midt i knokleriet, midt i osen fra anden og forventningerne til juleaften, at livet sker. Det sker også, mens vi drømmer om fredeligere tider, venskaber og kærlighed og mens vi lover os selv, at til næste år skal det hele være anderledes, mindre stresset og mere meningsfyldt.

Der er ikke noget perfekt liv, der er kun livet. Man kan ikke elske det hele tiden, men man kan stoppe op og mærke, at man lever det.

Rigtig glædelig jul til jer alle sammen!

Jeg plejer at ynde at sige, at jeg er boss i mit eget liv… det er jeg i og for sig stadig… men nu har jeg valgt at dele det med en anden også… en “opvaske Bosch”!

Mens “Tommy” klarede opvaskemaskine installationen i køkkenet, blev der også arbejdet i bryggerset.

I sommer fik vi skiftet varmtvandsbeholder samt hele mekanismen, der måler forbruget af varmt vand og varme. Ja, ikke bare os, men hele bebyggelsen, som består af omkring 200 boliger. På et tidspunkt kom der en ingenør og tjekkede installationen. Så langt så godt.

I dag skulle, der så læses varme af for første gang og så viser det sig, at smeden, der har monteret her hos os, har vendt et eller andet forkert så aflæsningen af både varme og vand stod på nul komme nul dut.

Ja, jeg klager da ikke – hvorfor skulle jeg det – ja, altså, med mindre de nu laver et eller andet estimeret forbrug, som ikke er acceptabelt. Men så må vi ta’ den derfra.

Min værktøjskasse består af en lyserød skruetrækker og ditto hammer… så jeg har i hvert fald ikke vendt nogle rør og derefter plomberet dem.

Nå ja… og så har jeg da også et vaterpas. Gult!

Men ingen rørtænger!

Og jeg tror forresten da heller ikke, jeg blev mistænkt for fusk.

HA… jeg lugter penge tilbage i vand og varme (-:

Der popper mange morsomheder ud af gemmerne, når man rydder op… både mentalt… men også sådan rent praktisk. Her en smalfilm fra midt tresserne, digitaliseret af min far. Kvaliteten ikke verdens bedste, men jeg for mig er den nu temmelig sjov alligevel.

Familien på sommerferie til Italien… den yngste (i blå badedragt/underbukser med lodden vrang) er undertegnede (-:

… ja altså pebernødder!!!

Sidste portion for i år er bagt og klar til at levere videre til mine meget pebernøddeglade kolleger. Jeg har forsøgt at distribuere opskriften videre, men alt jeg fik ud af det var, at de ville starte en indsamling til indkøb af ingredienserne, som jeg så kunne bage af :-/

Jeg kunne  skyde en hvid pil efter morgenmaden på sengen… i stedet måtte jeg tidligt ud af fjerene og ud i en kold bil for at køre Poden på job. 14 timer skal hun stå bag disken i Kvickly og hun var ikke just positiv, da jeg ønskede god dag. Så kommer du nu forbi hende, så send hende lige et stort smil… jeg tror hun får brug for det i dag… og i morgen med, hvor arbejdsdagen er på 11 timer.

Lørdagen ligger lige for og der skal fyldes gode ting i. Mens vaskemaskinen kører nyder jeg en stille kop morgenkaffe og ”weekend weekend”. På køkkenbordet ligger smørret og bliver blødgjort. Mine kolleger har længe råbt på flere pebernødder og om lidt skal der bages. Jeg har fyldt adskillige dåser og de er væk hurtigere end jeg kan nå at sige december. Jeg har ikke spist ret mange selv, men delt ud til højre og venstre. Mit lille bidrag til julestemningen både her og der.

Julestemningen lader vente på sig i mig selv. December har været turbulent. Dét der gav mig styrke til, at klare de andre ting, der er svære, blev pludselig hevet væk under mig, så mit fokus har ligget et andet sted end på julestemningen. Nu er der mere ro på igen. Jeg er landet. Med begge fødder.

Og når min søsters hjem om en uge er fyldt med familie, forventninger, gaver og duften af and… så er jeg sikker på, at julestemningen nok skal indfinde sig.

Indtil da kan jeg forsøge piske en julestemning op med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song

(lørdagaftens indhold holder jeg fortsat for mig selv…)

Ha’ en dejlig lørdag… hvad fylder du i din?