Det er måske ikke helt comme il faut… men jeg kan faktisk rigtig godt li’ Medina.

Det er en af de dage, hvor det eneste, jeg har lyst til at sige, er:

LÅRT..!

Op med hagen og bedre held i morgen Frøken Bech.

Alt godt kommer til den, der venter… blandt andet december og dermed “tilladelsen” til at finde den store julekasse frem…

Det blev den i dag og nu er der kogler og levende lys på bordet, stjerner i vinduet og lys i træerne.

Lige om lidt går jeg i krig med denne juls første pebernødder… det første (og eneste) bagværk jeg nogensinde har haft succes med. De smager himmelsk og jeg forventer, at måtte bage adskillige portioner inden vi når jul.

Det var VILDT deroppe i dag. Helt vildt. Og vist heller ikke ubetinget ufarligt.

Jeg var drivvåd til skindet, for jeg blev selvfølgelig overrasket af adskillige bølger, som nåede helt op i lårhøjde. Men udover dét slap både den røde og jeg fra oplevelsen uden skader (-:

Kameralinsen er skide svær at holde fri for den fedtede hinde saltvandet lynhurtigt skaber, men det lykkedes mig at få taget en del billeder alligevel. Der er flere i fotoalbummet. Så “enjoy” hvis du ikke selv kom ud i det.

Fire julegaver, en fødselsdagsgave og et kram, der kan mærkes endnu… det er ikke en helt tosset start på lørdag.

Der var en million milliard mennesker i City Syd og køer ved alle kasser… men jeg havde taget mit mest tålmodige smil med og klarede det, uden at få røde knopper over det hele.

Fire klaret.. fem (ca.) tilbage!

Måske skulle jeg bare nøjes med at snakke om vejret…

- så kan jeg vel for fanden ikke komme til at fornærme nogen eller træde nogen over tæerne

Arrrrgh..!

Med kun 5 timer til fyraften er jeg begyndt at glæde mig. Til en weekend hvor der står “mig” på min kalender. Ingen aftaler, ingen planer, ingen pligter… kun ren og skær fornøjelse. Det gider jeg altså godt.

De lover blæsevejr. Meget blæsevejr. Og mon ikke Pelsdyret, Poloen og jeg er at finde ved Vesterhavet. Jeg tror det.

Se nu der… nogen ting kan fylde så meget i hovedet, at man glemmer alt omkring sig.

Ikke nok med, at jeg kørte for langt… jeg missede oven i købet TO afkørsler og i stedet for at dreje fra ved afkørsel 16 mod Dronninglund/Hjallerup for at hente min mor på Dronninglund Sygehus, måtte jeg helt op omkring Flauenskjold ved afkørsel 14 for at vende :-/

Hvor det lige gik galt ved jeg ikke. Jeg forsøgte at skylde skylden på mørket og regnen men jeg tror desværre ikke det er den hele sandhed.

“Not all who wander are lost” og jeg fandt da også både Dronninglund og min mor… omend noget forsinket.

Med kun én måned til jul, er det vel tilladt at kigge lidt på, hvad der skal på ønskesedlen

Jeg ønsker mig for eksempel denne her…

Den er fra Pandora og jeg bruger str. 57… hvis nu! (-:

Familiens gamle huslæge havde dette Norman Rockwell billede hængende i venteværelset. Billedet og historien optog mig meget som barn. Som voksen er jeg knap så facineret.

På min arbejdsplads er “fortrolighed” et fremmedord. Det bliver tisket og hvisket og sladret om stort alt og jeg har på kedeligste vis erfaret, at den eneste man kan stole på er sig selv. Uden undtagelse.

I dag gik der cirka 15-20 minutter, så blev der hvisket åbenlyst om en information, jeg havde fået i fortrolighed… ingen holder sig for gode til at sprede de “glade” budskaber.

Min gamle makker og jeg talte om at lække en historie om, at han havde sagt sit job op til en helt særlig kollega, gøre opmærksom på at der er helt fortroligt og så lave et væddemål om, hvornår historien nåede op på 3. sal til mig.

4 timer lød væddemålet på.

Måske gør vi det en dag.

(jeg tror forresten ikke, der verserer historier om mig lige pt… ikke i de kredse i hvert fald… jeg må virkelig være faldet af på den!)

Jeg fik købt en julegave i dag.

Den første.

Den sværeste.

Den vigtigste.

Den dyreste.

Så bliver det nok alligevel jul i år også.

Så kan den godt fise af… tågen… ellers emigrerer jeg!

Jeg skulle hente min mor i Dronninglund, køre hende hjem til Hals og derefter returnere til Vodskov. Og den tur tog jeg nærmest i blinde. Fog.

Jeg drømmer om storm, sne, frost… alt andet end den tåge, der har ligget over Nordjylland nærmest konstant den sidste uges tid og som iflg. vejrmanden i mit tv, har tænkt sig at forsætte et stykke ind i næste uge. I hate it.

Jeg ville ha’ været ved stranden, men det er der ikke meget sjov ved, når sigtbarheden kun er omkring 5 meter (cirka). Det blev i stedet til en tur på det militæreareal ved Hvorup Kaserne sammen med et par firbenede legekammerater.

“En” synes, det er temmelig letsindigt, at bevæge sig rundt derovre… men jeg tænker, at krigen er sat på standby på søndage og at Hammerbakker er mere risikofyldt med en flok skydegale jægere i området (hvis det da fortsat er jagttid).

Vi er ikke tossede… bare lidt på forkant (-:

Vi har i en uges tid beriget vores mange køreture med julemusik. I dag er lyskæden sat op udenfor… MED lys i. Kalenderlyset er klar. Og om ganske kort tid bliver den store julekasse fundet frem.

Jamen altså… det er jo 1. søndag i advent om 8 dage og der er 34 dage til juleaften… det er ikke et sekund for tidligt.

- og mens vi venter på det, så tager vi da lige min all-time-favorite julemelodi, den smukkeste af dem alle: Let love be love!

Ellers skråler vi glad og gerne med på

• Last Chritmas
• Driving Home for Christmas
• Jul på vesterbro
• Så blev det alligevel jul
• Kære Julemain
• One Wish
• This Christmas

Jeg behøver vel ikke nævne, at vi her på matriklen elsker december, men alt hvad den indebærer! Vel?

Happinesss is not a destination.
It is a way of life.

Og for at være sikker på ikke at glemme det, slæbte vi skiltet med hjem… og nu står det her og minder os om det hver eneste dag!