Skoven er skøn… selv en småfugtig halvmørk mandag eftermiddag. Den sidste dag i oktober. Der er ikke meget lys at hente og det forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at få røjserne på. Men efter en dag på jobbet, hvor jeg næsten følte mig ansat i en børnehave fyldt med urimelige unger, så er det ualmindeligt befriende at trave en tur… bare den rødhårede og jeg.

Der er sørget for min mor. Poden er ikke hjemme.

Jeg kan bare række ud efter stjernene…

I dag bliver verdensborger nr. 7 milliard født… det er fanjensme mange!
(hvordan man så lige har regnet det ud ved jeg ikke… men pyt)

Da jeg blev født var jeg verdensborger nummer 3.179.381.533

Hvad nummer blev du?

Hvor i Aalborg eller nærmeste omegn kan jeg bestille/købe en rigtig lækker lagkage?

Ved du det?

Og spørg ikke til hvad, for det er den hemmelighed.

Og det gør vi så Poden og jeg. Prøver. Ofte lykkes det fint… måske ikke helt efter bogen, men hvem siger vores måde ikke er lige så god?

Nogen gange er jeg dog begrænset af min fysik. Andre gange af min manglende evne. Men aldrig af min vilje. Jeg er meget bevidst om hvor langt min fysik/evne rækker og jeg har lært at be’ om hjælp. Eller… jeg er i hvert fald blevet bedre til det. Og så er det herligt, at være omgivet af mennesker, som træder til der, hvor jeg selv må gi’ fortabt.

I dag var en af dem… tak for hjælp og arbejdskraft og tømmerlus (-:

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod at jeg ikke kendte risikoen… for det gjorde jeg, omend jeg troede, at den var så bittelille, at den på det nærmeste var ikke eksisterende. Lige indtil jeg lå der og var blevet ramt at blodpropper i venstre ben og i begge lunger.

Mine p-piller hed Cileste og tilhører det, der i artiklen herunder, kaldes 2. generations p-piller og burde altså være mere sikre end de nye, der er på markedet.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor man sælger den slags piller og overlægen på Trombose Center Aalborg havde faktisk en forklaring…

Der er risiko for bivirkninger og komplikationer, når man vaccinerer børn. Nogle får efterfølgene ganske alvorlige skader… MEN det intet imod det antal alvorlige skader, der ville opstå, hvis man undlod at vaccinere og lod børnene gennemgå børnesygdommene. Det er ikke “bare” røde hunde og mæslinger… de kan faktisk give temmelig alvorlige komplikationer.

Han forklarede, at det er det samme med p-piller. Uden dem ville der komme langt flere gravide og risikoen for, at få en blodprop under en graviditet er langt større end ved indtagelse af p-piller… og så er der jo også risiko forbundet ved at skulle have en abort efter en evt. uønsket graviditet.

Det lød som en fornuftig forklaring… og som sagt… jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke kendte risikoen.

Jeg var den ene ud af de 1000… det er ikke altid kun naboen den slags rammer.

Hjemme hos os er der ikke langt fra tanke til handling… beslutningen om at ommøblere og male Podens værelse blev truffet tirsdag aften og i dag er værelset ryddet og der er gjort klar til en omgang hvid maling. Den gamle seng er kasseret og resten har hun smidt ind på mit værelse… der er dog levnet et lille hul i bunkerne, så jeg kan komme i seng.

Det bli’r vist endnu en lang og travl weekend.

Kl. 13.44 – præcis – er det ét år siden min mobil ringede og A tilbød mig jobbet som Teknisk konsulent. Det er en mærkedag næsten på lige fod med Nannas fødsel… nå okay, måske ikke helt, men jeg var i hvert fald voldsomt ekstatisk da jeg fik den besked.

Vi snakkede om det i går og A kunne også godt huske, at det var i dag. Om det er positivt eller negativt kan jeg så gruble lidt over…

Men måske jeg gør bedst i at leve i lykkelig uvidenhed. Eller noget :-)

Bloklys og spotpærer stod der på sedlen da Poden og jeg drog mod City Syd og IKEA. Det holder ikke en meter, det ved jeg jo godt og vi kom da også ud med alverdens andre go’e sager… incl. beslutningen om at Poden skal have den længe ønskede seng. Og helst i går

Hun ville selv betale og hvornår troede jeg lige det kunne arrangeres? Første hurdel bestod i at få den fragtet hjem. En lille annonce på Facebook “Chauffør og bil med træk søges. Snarest.” og en SMS til min søde nabo med tilsagn om lån af hans trailer klarede det lille problem på under en time. Der var oven i købet flere, der reflekterede på min “annonce”. Så langt så godt.

Men det kræver jo så også en ommøblering af værelset.

Og hvad sker der når man gør det? Jamen så skal billeder og lamper også flyttes og en omgang maling af værelset er uundgåeligt.

Nåmen, så ved jeg så også, hvad jeg skal bruge weekenden på.

Jeg kom til på et tidspunkt, at lave en netannonce til Solsidens Dyrehandel.

Indehaveren havde selv lavet et temmelig ubehjælpeligt forsøg i et worddokument (sorry, men det var det altså)… det kunne jeg altså ikke få mig selv til at lægge på nettet og jeg lavede derfor et forslag selv. Det faldt heldigvis i god jord… og åbenbart i en sådan grad, at jeg blev spurgt, om jeg ville lave en annonce til den lokale sprøjte også.

Om jeg ville? Jeg ville elske det. Min lyst til et lave den type opgaver er stærkt understimuleret pga. mit nye job, så jeg tog mod opgaven med kyshånd.

Og her er resultatet, som fylder en ½ side i den udgave af Limfjordsavisen, der udkommer den 1. november (og jeg tror altså ikke tilbudene gælder før, i fald du skulle føle dig fristet).

Endelig er der nyt fra Jo Næsby og dermed også om den brogede Harry Hole. Jeg fik hele samlingen af mine kolleger da jeg blev alvorligt syg for nogle år siden… og jeg har nydt hvert et sekund sammen med Kriminalbetjent Harry Hole. Enspænderen. Drukkenbolten. Enfant terrible i  Oslo politidistrikts Drabsafdeling.  (-:

Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til  allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen.

456 sider uovertruffen Nesbø… jeg glæder mig til gensynet. Når jeg er færdig med Slaughter og Ohlsson.

Tatoveringer har aldrig gjort noget godt for nogen… sorry!

Men ellers er det da en “concealer”, der vil noget

I uge 5, 6 og 7 rejser Poden til Irland for at deltage i arbejds- og familielivet på en lokal gård et sted på den grønne ø.

Vi har i eftermiddag været til møde og er blevet informeret om de praktiske ting omkring praktikopholdet. De er 8, der skal rejse sammen til Dublin og herfra skilles deres veje. De heldige bliver hentet i lufthavnen ved ankomsten, resten skal på egen hånd finde ud til deres praktikfamilie. Et sted i Irland. Selvfølgelig med grundig rejse instruktion… men helt alene.

Vi fik en introduktion til dagliglivet i Irland og mødte sidste hold, der har været afsted. Nogen havde været på store gårde, hvor de blev betragtet som tyende, andre på mindre steder, hvor de var blevet optaget som en del af familien. Men alle var de positive og var vendt hjem med store oplevelser i bagagen.

Da jeg var 17 rejste jeg til Israel. Alene. Da jeg landede i Tel Aviv Lufthavn vidste jeg ikke, om jeg skulle mod nord eller syd. Jeg fandt ud af det. Og det samme gør Poden. Selvom hun lignede en, der havde lyst til at stikke halen mellem benene.

Forfatterspire..? Næppe!