Temperaturen har allerede sneget sig op på 20 grader i skyggen på min terrasse, solen skinner og himlen er blå. Jeg tror, det bliver rigtig varmt i det nordjyske i dag og dermed bliver det en af de dage, hvor både den rødhårede og undertegnede overmandes af ugidelighed og hvor al aktivitet gemmes til aftentimerne.

- hvad skal man forresten med sommerferie sydpå, når en ganske almindelig hverdagsfredag kan nydes i haven, under parasollen, i det bare ingenting (næsten), med fødderne oppe, en god bog i hånden og kaffe i kruset?

Mange gange… rigtig mange gange i løbet af dagen er blikket faldet på uret på mobilen og jeg har taget mig selv i, at længes mod nøjagtig dette øjeblik på fredagen, hvor jeg kan smække benene op og puste ud.

De vejrforstandige lover godt vejr i det nordjyske. Hele weekenden. Temperaturen på terrassen lige nu siger 28, solen skinner og der er udsigt til grill mad, kold Heineken og skønt selskab.

Jeg ved ikke med dig… men jeg trænger

Selvom man er i overalls, har komøg på gummistøvlerne og jord under neglene kan man sagtens se godt ud.

Jeg tror, hun bliver et hit på den landbrugsskole…

Der skal ikke herske nogen tvivvl om, at Arabella er glad for sin Fatboy. Der bliver fyldt krøyerkugler på flere gang om året og det er fordi den bliver brugt. Meget.

MEN. For sådan et er der også. Den skal vaskes med forsigtighed, hvilket vil sige ved 30 grader. Og det er altså bare ikke nok til at holde den ren og lugtfri. Brugeren er en hund som uden at blinke med et øje går i seng med snavsede poter og våd pels.

Tager du chancen og hæver temperaturen til blot 40 grader smuldre den indvendige belægning og stoffet bliver tyndt og er ikke længere vandtæt. Det punkt er vi forlængst forbi og der er stort set ingenting indvendig mere.

Træls. Og prisen på sådan en fætter taget i betragtning… rigtig træls! Det bør de kunne gøre bedre.

Jagten på et alternativ er indledt. Jeg har allerede kigget Bia Bed, men hvis du nu har et helt fantastisk forslag hører jeg gerne fra dig. Og hav lige i mente, at hun er vejer ca. 50 kg. så et tæppe henne i hjørnet er altså ikke  fyldestgørende som seng.

 Hun bliver forresten 5 på søndag… så hun fortjener vel også lidt ekstra

Nogen dage havde man gjort bedst i at blive hjemme under sin dyne. Den her var en af dem. Jeg havde sovet skidt, havde en dårlig hårdag og mensessmerter. Ingenting lykkedes og det føltes som om al teknik i hele verden havde rottet sig sammen imod mig

Min makker er netop gået på 3 ugers ferie – så i morgen har tingene dæleme af at arte sig ellers ramler det hele da. Heldigvis er min ønlingsmakker, at træffe på Lync fra Århus, så kan jeg altid tude ud ved hans brede skuldre,  hvis det bliver nødvendigt. Jeg er ikke helt overladt til mig selv før i næste uge, hvor også han er på ferie. SÅK. Jeg kommer til at kede mig ihjel.

På positiv siden blev tirsdagen helt sommerlig. Det er næsten vindstille og for første gang i dagevis har det været en fornøjelse at være ude med kameraet. En time ved fjorden med hund og kamera kan redde selv en tirsdag i helvede.

Og nej, det er ikke en af mine kolleger

Firmaets HR afdeling opfordrede via intranet til at holde 1 minuts stilhed i dag kl. 12 for at mindes ofrene for massakren i Oslo og Utøya.

Det gjorde mig trist men også en smule vred, at opleve den mangel på respekt for opfordringen, der blev udvist på mit kontor.

Kun et par stykker bøjede hovedet i stilhed, mens resten klaprede løs på deres tastatur og plaprede i telefon. Ikke blot var det mangel på respekt for opfordringen, men også for de valgte at sende en tanke mod nord.

… sådan er vi så forskellige.

Touren er slut… abstinenserne er begyndt at vise sig, for hvad pokker skal jeg nu bruge eftermiddagene på? Nåmen, så er det vel et eller andet sted godt, at det lige præcis var til morgen, jeg skulle starte på job igen efter ferien. Og det er ikke bare undertegnede, der skal på job…. Poden skal faktisk arbejde 35 36,5 timer i den kommende uge. Hun er træt alene ved udsigten, men når det så bliver regnet ud hvor mange penge, der ryger ind på kontoen, så forsvinder trætheden som dug for solen.

Sidste aften i ferien brugte vi på at gå i biffen med efterfølgende spisning på vores ynglingsrestaurant. Vi så “Brudepiger” i en biografsal fyldt med kvinder… ikke én eneste mand var blevet lokket med ind og det var da også humor på et plan, hvor de færreste mænd kan være med.

Det var nemlig en film om når kvinde er kvinde værst. Jeg tror de flest i salen kunne identificere sig med hovedpersonen (som Poden påpegede har en slående lighed med Mia Lyhne), så når det blev grinet mest, grinede vi dermed også af os selv. Og det er sundt.

Hele historien i Brudepiger er egentlig ganske klassisk. Annie er bedste veninde med Lillian og det har de været siden de var børn. Det kommer derfor også helt naturligt, at Lillian beder Annie og at være hendes førstebrudepige, da hun skal giftes. Annie tager glædeligt imod opgaven og æren, men det viser sig at blive alt andet end ligetil.

Ikke mindst på grund af Lillians kommende mands chef’s kone Helen, der lader til at være alt for god til at være sand. Udover at hun så småt er ved at overtage Annies rolle som bedste veninde, så prøver hun også ihærdigt at overtage rollen som bryllups og polterabends arrangør. Noget der bestemt ikke passer Annie. Det hjælper dog ikke, at Annie langt fra er i samme økonomiske situation som Helen og de andre brudepiger. Hun er gået ned med sin kageforretning, og arbejder nu i smykkeforretning, hvor hun spreder alt andet en glæde og begejstring blandt kunderne og ejeren.

Samtidig hænger hendes kærlighedsliv meget dårligt sammen. Hun prøver at få mere end tilfældig sex ud af bollevennen Ted, hvilket han på ingen måde er interesseret i. Og da hun møder politimanden Nathan træffer hun alle de forkerte valg.

Vi sluttede aftenen af på “Kunst og Spaghetti” med den sædvanlige menu ved vores stambord (man skal jo helst ikke forny sig).

Og det var så den ferie.!

Første del af min ferie er meget snart slut. Fra mandag er det igen vækkeuret, der sætter dagsordenen. I næste uge er vi to på job, men derefter bliver jeg overladt til mig selv i hele tre uger og det sker samtidig med at de fleste medarbejdere begynder at komme retur fra ferie og der derfor med garanti bliver ret travlt. Jeg må gøre mit bedste… mere kan de vel ikke forlange.

Næste del af min ferie – 2-3 uger - falder i september.

Som tidligere nævnt skal Poden opereres den 31. august og jeg kommer til at bruge en del feriedage på at agere sygeplejerske, når hun er klar til udskrivning forhåbentlig allerede 1. september.

Jeg tumler lidt med nogle tanker om min involvering i hendes hospitalsophold. Selvom hun er 17 år er hun jo stadig mit barn og jeg har tænkt mig, at være til stede både ved forundersøgelserne dagen inden operationen, men også hele dagen før/under/efter operationen. Men er det for meget? Er hun voksen nok til, at mor ikke behøver være der? Jeg tænker ikke så meget på hende selv, for jeg tror hun tager for givet, at jeg ikke overlader hende alene før hun skal sove. Jeg tænker mere på personalet på afdelingen, lægerne, sygeplejerskerne … vil de synes jeg er en hønemor? en pestilens?

Jeg kan ligge vågen længe om aftenen med ondt i maven ved tanken om at min dyrebare skal lægges i narkose og skæres i… hun er ikke selv specielt nervøs og jeg stoler da også på, at de er så dygtige, at de passer på hende og at resultatet bliver perfekt. Og selvfølgelig gør det det.

Men hvor ville jeg ønske det ikke var nødvendigt.

Det er en forfærdelig tragedie der har ramt vores broderland… 91 var dødstallet nået op på her til morgen.

Jeg var overbevist om i går, at det var en terrorhandling - mest pga. bomben i regeringsbygningen - og jeg var begyndt et indlæg, hvor jeg rasede mod terrorister, Al-Qaeda og muslimer i almindelighed. Men jeg besindede mig og da vi så senere hørte om skyderierne på Utøya måtte vreden kanaliseres et andet sted hen, for det lignede alligevel ikke Al-Qaeda metoder. Det forlyder også nu, at det mest sansynligt er en enkelt mands værk… en 32 årig almindelig udseende ung nordmand med forbindelser til et højreekstremis­tisk miljø i Norge.

Det gør det ikke mindre fortvivlende tragisk og jeg føler med de mange mange berørte nordmænd.

Det må aldrig blive frygten for religiøse/politiske galninge,
der skal bestemme hvad vi skal sige, skrive eller tegne!

Med kun tre etaper igen tør jeg godt tro på, at jeg for tredie år i træk har lammetævet de der knejter i Tour de France managerspillet. Min nærmeste konkurrent ligger 2,5 millioner bag mig og medmindre jeg virkelig klokker i det, kan jeg ikke nås.

Bortset fra to etaper i starten af spillet, hvor jeg lige røg ned på en 2. plads, har jeg kørt i gult hele touren. Ta’ den gutter.!

Måske skulle jeg ligefrem overveje at lade Poloen omlakere… i Tour de France gult selvfølgelig