Jeg har overvejet smartphone længe. Alt for længe. For hvad skulle jeg købe… iPhone er alt alt for dyr for min tegnebog og  – bilder jeg mig derfor ind - både for stor og klodset.

For en månedstid siden købte jeg HTC Wildfire til Poden i fødselsdagsgave… det gav mig, omend ganske kortvarigt, fornøjelsen af at lege lidt med den inden den skulle pakkes ind og foræres væk. Og jeg synes om det korte møde… den er prisvenlig og har en rigtig handy størrelse, så nu har jeg kastet mig ud i købet.

Den er magen til Podens blot med et S bagefter. Mobilnørderne ved ganske sikkert, hvad S’et indebærer – her er hvad jeg har kunnet Google mig til:

Den har ligesom forgængeren en skærm på 3,2 tommer, men opløsningen er blevet hævet til 320 x 480 pixel. Processorhastigheden er hoppet til 600 megahertz, og styresystemet er også blevet opgraderet til det nye Android 2.4, men har naturligvis stadig HTC’s roste brugerflade Sense lagt ind over.  Kameraet er på 5 megapixel, og der er både turbo-3G, WiFi og GPS indbygget i modellen.

Godt han ikke ser så tæskelækker ud til hverdag… så jeg tror squ nok, at jeg ville have noget kun svært ved at holde på de professionelle omgangsformer (-:

I øjeblikket afløser den ene slags selskabelighed den anden. I aftes var det afslutningsfest i bokseklubben og om lidt gøres der klar til svendegilde. Sammen med mine kolleger fejrer vi i formiddag Henriette, som for nylig er udlært it-supporter i vores afdeling.

Men så holder jeg altså også weekend bagefter..! Jeg har forsømt både hus og have i den forgangne uge og inden weekenden er omme, skal jeg altså ha’ luftet både støvsuger og græsslåmaskine.

Men det er ikke endnu… først fornøjelser og så pligter

Nåmen jeg skal så til fest i bokseklubben… mon ikke jeg bør begynde at forberede mig..? I min alder tager det immervæk en rum tid at komme til at se bare nogenlunde præsentabel ud

God fredag og god weekend!

I går glædede jeg mig over et par verdensklasse kolleger… i dag blev jeg ked af det. Meget. Over en kollegas helt bevidste inkompetence, som endte med at sætte mig i forlegenhed.

En har et åbenbart et horn i siden på mig – uden jeg i øvrigt ved hvorfor.

You can’t win em all..!

Jeg havde en forventning om, at der ville være stille på jobbet i den her uge… troede folk fortsat holdt ferie… at jeg kunne slippe lidt nemt gennem at være alene på pinden de her 4 dage. Men sådan kan man tage så grueligt fejl. Der har været tryk på fra 7 – 15 både i går og i dag – og er det sikker også i morgen. Der kommer fortsat spørgsmål og opgaver, hvor jeg er helt blank. Noget kan vente til min makker dukker op på mandag, men andet er jeg nødt til at løse efter bedste evne. Her og nu.

Oraklet sidder overfor. Han  ved det meste. Og ved han det ikke, er han villig til at hjælpe med at finde en løsning. Ikke uden lidt mundhuggeri, men så er det godt jeg kender ham. Han mukker, jeg venter og så kommer hjælpen lige så stille (-;

Vi har sådan en lidt pudsig omgangsform. Vi småmundhugges en del og er sjældent enige om noget som helst – men er der andre, der blander sig, holder vi sammen. Som ærtehalm.

Et andet orakel fiksede skiftet til sommerdæk på Poloen. Uden mukken

Gode kolleger er ikke sådan at kimse ad!

Gæt lige engang hvor meget Post Danmark tillader sig at tage for at sende en lille bitte pakke på 333 g til Tyskland… 210 kroner… det er fandeme lige før jeg kunne ha’ startet Poloen og afleveret den selv.

Der var engang, hvor man næsten med 100% sikkerhed kunne regne med, at et brev nåede frem dagen efter det var sendt… men den service har Post Danmark vist også afskaffet. Jeg har i hvert fald mere end en gang oplevet at et fødselsdagskort sendt rettidigt ikke nåede frem.

En anden gang endte det med at koste mig 100 kr. at sende et julekort. Post Danmark nægtede pure at acceptere, at de havde lavet en opmålingsfejl trods det, at der blev skrevet stolpe op og stolpe ned om det i medierne lige på den tid – husker du Anette B?

Nej, jeg er fandeme ikke fan af Post Danmark… de trænger gevaldigt til at stramme ballerne og yde noget service, hvis de skal kunne forsvare de store portoforhøjelser. Eller også trænger de bare til at få noget kvalificeret konkurrence!

Nå ja… så blev det alligevel ikke i dag støvsugeren blev luftet. Men skidtet ligger der såmænd nok også i morgen!

I stedet for at køre med støvsugeren kørte jeg Poloen til Hals for at hente mine sommerdæk… jeg tror risikoen for sne og frost er definitivt slut for denne vinter, så jeg må hellere følge trop og få skiftet.

Mens vi drak kaffe på terrassen spurgte jeg min far om anvisning på at fjerne den smule rust, der er omkring Poloens bagrude og ved den ene dør. Før jeg fik set mig om, havde min far fundet alverdens remedier og var gået i gang med projekt rustfjernelse.

Da først overfladerusten var fjernet kunne vi se, at skaderne faktisk ikke er så omfattende som først antaget. Heldigvis.

Nu ved jeg så hvordan man gør, og da jeg kom hjem bestilte jeg en spraydåse i den originale lakfarve ”LA5T Middelbalu met”. Jeg håber, jeg kan få repareret skaderne lidt pænt, men vigtigst er det alligevel at få stoppet udviklingen af rust.

…

I morgen er det igen arbejds- og skoledag. Hverdag. Poden gav udtryk for, at hun ligefrem glædede sig til at komme i skole igen. Jeg ved ikke helt, om jeg vil bruge ordet “glæde mig”… jeg synes jo lige det gik så fint med at holde fri, sove længe, læse i solen, dandere den… og desuden er jeg vist alene på pinden… så glæde mig er et lidt stærkt udtryk at bruge!

Vi sluttede påsken af med en lang fjordtur og med hver vores is i hånden - den rødhårede fik lov at slikke det sidste af pinden. Fornøjelsen var stor og hun endte med næsten at spise pinden også.

Det er sidste fridag og jeg forsøger ihærdigt, om jeg kan mobilisere bare en lille smule mere aktivitet end jeg præsterede i går, hvor pulsen næppe nåede over 20.

Der hænger allerede nyvasket sengetøj på tørresnoren i haven, den rødhårede er luftet og når kæresten og Poden er stået op, tror jeg også støvsugeren skal ud og køre…

- men så må det vel også være nok. Det er jo helligdag og der er vist noget med, at man skal komme hviledagen i hu… eller var det i går… eller monstro den rødhårede kommer den nok i hu for os allesammen

Poden er taget til familiepåskefrokost, kæresten er kørt hjem, naboerne har forladt kvarteret…. der er kun den rødhårede og jeg… og intet - absolut intet - der kan ødelægge min eftermiddag i solen med en god bog og kaffen inden for rækkevidde!

I LÅVVVVE IT

Langholt Kirke lagde scene til dagens barnedåb. Matti Junior Johansson fik officielt sit smukke navn. Gudstjenesten endte lidt utraditionelt i spontane klapsalver og i at gæsterne forlod kirken til tonerene af bryllupsmarchen… det skete efter barnefaderen tog ordet og kom til at nævne lidt omkring noget udsigt til et bryllup i selv samme kirke. Det fangede kordegnen hurtigt og stemmede i med bryllupsmarchen – ret friskt, når man tager den danske folkekirkes stivhed i betragtning.

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag i selskab med blandt andet maleren, smeden og solkongen! Maden var super lækker og vejret smukkere end smukt.

Klokken var ikke ret mange da den rødhårede begyndte at røre på sig nedenunder. Hun kan være meget insisterende, hvis der er noget hun skal, så jeg kunne akkurat lige så godt så op og lufte hende i stedet for at forsøge ignorere hendes rumsteren.

Nu er jeg så frisk og klar til at gå i krig med langfredagen og så ligger hun bare der og flader ud… men hun kan tro om… nu er det min tur til at rumstere og insistere. Vi skal på langfart i det skønne vejr. Og det er nu. Formiddagslur eller ej!

God langfredag.

Tv-kokkene i mit fjernsyn kaster sig med jævne mellemrum over en råvare, som på kort tid udvikler sig til en ny darling i køkkenet.

Lige nu hedder det ramsløg eller Allium Ursinum.

Og med god grund. For det første smager den godt, og for det andet har den et meget stort indhold af jern og C-vitamin, faktisk mere end 10 gange så meget C-vitamin som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og kolesterolnedsættende.

Jeg kender den godt. Mine forældre boede på et tidspunkt i Risskov. Når vi cyklede ind mod Århus kom vi forbi et lille skovområde, hvor luften på visse tidpunkter af året stank af hvidløg. Vi var helt klar over at at lugten kom fra de hvide blomster, men det var på et tidspunkt hvor Ruccolaen endnu ikke var blevet hip og vi anede ikke at ramsløg nogensinde ville blive det.

Jeg har hørt, at den skulle være fantastisk at lave pesto af, så nu består kunsten så i at finde den i det nordjyske… kender du et sted (i Nordjylland) så giv lige et pip.

Vi vil nemlig også gerne være hippe

Den rødhårede og jeg er vist de eneste beboere, der er hjemme på “Wisteria Lane” og vi har tilbragt den dejligste og fredeligeste eftermiddag i solen… med afstikkere til fjorden, til Vestbjerg, i Netto og til bilvaskepladsen.

Camilla Läckbergs “Fyrmesteren” er læst liggende på den nyindkøbte drømmeseng… gad vide om ikke den bliver sommerens bedste køb. Drømmesengene altså. Ja, ikke fordi… bogen er skam også god!

Poden har været i Mou og køre gokart. Sammen med kæresten og dennes bror. Jeg er for en gangs skyld en kende bekymret. Det er ingen hemmelighed, at hun har arvet sin mors fanden-i-voldske-overmod og tingene har det med at gå en lille bitte smule galt, når vi kaster os ud i discipliner, som vi ikke rigtig har den store erfaring i (men som vi tror, vi er Verdensmestre i)… heriblandt, for Podens vedkommende, at føre et lavtflyvende motoriseret køretøj.

Nåmen jeg har ikke hørt noget, så mon ikke det er gået uden uheld – intet nyt er godt nyt – er det ikke sådan man siger?

På vores fjordtur lykkedes det mig for første gang at komme på skudhold af et rådyr. Den rødhårede holdt vejret. Jeg holdt vejret og det stod stille præcis så længe, som det tager at fyre tre hurtige skud af og så var det smuttet igen. Humlebien ovenover var langt mere medgørlig og lod sig ikke forstyrre af hverken hund eller kamera.

I morgen ser ud til at blive nøjagtig lige så dejlig – sol, 20 grader og næsten ingen vind. Kan man så forlange mere? Jeg tror det næppe!

Endelig er der forårstegn at finde i naturen… køer på græs, bristefærdige knopper og gæs i flok. Vi drog på aftentur i den bette blå og havnede omtrent på Gjøl, hvor køerne var langt mere eksotiske end forventet… den korte køretur taget i betragtning.