…sikke et navn!

Poloen har længe lydt sådan lidt hul-i-lydpotten-agtigt, og på vejen hjem lagde jeg vejen omkring KvikCentret i Nørresundby… “Hej Mette”… lød det da jeg trådte ind. Jeg ved ikke helt, om jeg skal være beæret eller bekymret over tilsynelandende at være så kendt et ansigt derovre..!

Nåmen Poloen blev hevet op i liften og der var ganske rigtigt hul og et hul, som det ikke kunne svare sig at reparere på. Der blev bestilt en ny del og aftalt tid til udskiftningen. For ikke at glemme det bad jeg ham lige notere datoen på en lap papir… og her er hvad jeg fik stukket i hånden

Så er der ikke noget at være i tvivl om - og så kan jeg jo gå hjem og aflevere den til mine forældre!

De er ret kvikke i det KvikCenter

Det kunne godt være pendlerne ville ofre safetyvideoen lidt mere opmærksomhed end de gør i dag – godt gemt bag de lyserøde sider i JP – hvis Air New Zealand’s video blev brugt i de morgentrætte SAS flyvninger mellem Aalborg og København

Design dit eget halsbånd… og hvorfor ikke… det behøver jo ikke være så’n kedeligbrunlæderhalsbåndagtigt det hele.

Poden og jeg har været i gang hos Minxdesign og klædt den rødhårede på i pink, sort og og regnbuestriber… og mon ikke nok det skal vække opsigt i  hundeskoven :-)

“Noget mellem ørene“  kan godt kompensere for mangler andetsteds… mens det omvendte sjældent er tilfældet..!

Og dog… nu havde jeg lige vænnet mig til at se det første morgenlys titte frem i horisonten, når den rødhårede og jeg begiver os ud på den tidlige morgentur… og pludselig måtte vi igen trave i mørke. Det er heldigvis kun kort tid så er den time vundet igen.

Mandag på jobbet. Morgenkaffen blev indtaget, mens vi fik snakket fredagens bisættelse igennem og der blev sat lidt ord på, hvordan vi hver især havde haft det efterfølgende. Det var ikke nogen rar oplevelse, men vi var enige om at være glade for, at vi havde deltaget. Enige var vi også om, at det var dybt pinligt, at en havde glemt at slukke sin mobil, som selvfølgelig bimlede midt i præstens tale.

I morgen er sidste dag oraklet er på job den næste måneds tid. Jeg vil nødigt indrømme det… og da slet ikke overfor ham… men selv om jeg har fået lov at låne den fede plads i hjørnet OG lægge beslag på hans lækre udstyr, så kommer jeg til at savne ham. Meget. Hvem skal jeg nu pingponge med… mundhugges med… sparre med..?

Ellers var det en mandag, hvor Poden blev indkaldt til samtale om et fritidsjob, jeg fik penge tilbage i skat, papbarnet fejrede sin 21 års fødselsdag og jeg forelskede mig i en kortbenet!  

En mandag som mandage er flest… altså næsten!

En strand, et pind og en logrende hale. Det der er imellem er uden betydning.

Jeg overvejer om ikke Poden skal overtage mit EOS 20D… når jeg altså (engang) får nyt… hendes evner fejler i hvert fald ikke noget!

Og ikke bare er hun ret ferm med et kamera i hånden… hun er også ret god for selvtilliden… hun mente nemlig, at hendes aldrende model godt kunne være med i en ”The North Face” reklame… trods rynker og uorden i håret :-)

Det med uorden i håret fik jeg nu rådet bod på til morgen. Jeg havde en tid kl. 8 hos Frisør Hanne på Boulevarden. Tidligt på en lørdag, men til gengæld uden de fjerneste parkeringsproblemer.

Parkeringsproblemer havde derimod de billister, der parkerede på torvet i Ågade, hvor der onsdag og lørdag er torvedag og derfor parkering forbudt. Da jeg kørte forbi lidt i 8 var politiet i gang med at kontakte ejerne, udstede bøder og slæbe biler væk. Det gav reminiscenser til min tid som beboer i lejligheden over Café Rantzau i netop Ågade… min første lejlighed. Jeg er mere end én gang blevet banket op tidligt om morgen af politiet og blevet bedt om at fjerne min 2CV. Altid med et smil og aldrig efterfulgt af en bøde… men dengang var jeg også ung og smuk… og uden uorden i håret!

Om lidt blir her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik du hørt din melodi

Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt
går i stå på sin line
i et sanseløst sekund

Om lidt, om lidt er vi borte
vi ses måske igen

Tårene stod højt i øjnene hos selv den mest hardcore af mine kolleger, da koret i dag sang Kim Larsens smukke melodi og vi sagde et sidste farvel til en god ven og kollega i Vejgaard Kirke.

Den smukke kirke var fyldt og vi tog en smuk – men desværre alt for tidlig - afsked med et menneske, som vi vil savne at have blandt os..!

En sagde til mig i går; Ole fik det liv han havde ønsket sig, han fik drukket de bajere og røget de smøger han skulle. Han har ret. Og et eller andet sted tror jeg også, at han fik den død han kunne ha’ ønsket sig – for tidligt ja, men alligevel hurtigt og forholdsvist smertefrit. Lige midt i et aktivt liv. Nøjagtig som cirkusprinsessen, der…

- går i stå på sin line i et sanseløst sekund!

Et lillebitte lyspunkt på en ellers trist uge… for hvor glad bliver man ikke lige, når man kommer hjem fra job og finder den smukkeste buket ventende uden for døren? Meget glad!

Det hjalp ingen verdens ting at starte mandag… tirsdag kl. 11… første dag i ugen er generelt åbenbart en skod dag. Den her tirsdag har ikke været nogen undtagelse.

Skod dag på jobbet… og skod dag herhjemme!

Den er en ommer, som starter onsdag morgen. Tak!

I modsætning til vores første møde med Plastik Kirurgisk afdeling for knap 2 år siden, var formiddagens besøg en overvejende positiv oplevelse. Søde interesserede læger som talte med os i stedet for til os og som tog sig god tid til at svare på spørgsmål og fortælle om de forskellige muligheder, de kunne tilbyde.

At operationen bliver en anden end Poden have håbet på, er så eneste streg i regningen. Men der var gode og tungtvejende argumenter for den løsning lægerne anbefalede og jeg tror, at hun i længden bliver glad for det (uden jeg ønsker at komme nærmere ind på hvad hendes ”defekt” består i). Nu er der så blot ventetid tilbage. De ville, så vidt det var muligt, tage hensyn til vores ønske om, at det kan foregå i sommerferien… uden at kunne love noget. For yderligere at forbedre chancen kom hun på en liste over de patienter, der kan indkaldes med dags varsel.

Efter hospitalbesøget spiste vi en dejlig frokost på “Caféministeriet”, efterfulgt af en strøgtur og lidt shopping i det, der klart mindede om rigtigt forårsvejr.

På vejen hjem passerede vi firmaet, hvor flaget vejrede på halv… der blev stille og glæden over foråret måtte vige for vemod og vi blev igen mindet om, hvor skrøbeligt livet også kan være.

Om et par timer sidder Poden og jeg på Plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd. Forundersøgelse og en forhåbentlig positivt tilkendegivelse at de vil og kan rette hendes fødselsdefekt. Nu. For to år siden var hun for ung.

6 ugers sygemelding venter og derfor håber vi, at de er i stand til at tage så meget hensyn, at det kan blive i hendes sidste lange sommerferie. Så det ikke kommer til at gå ud over den uddannelse, hun skal starte på efter sommerferien. Jeg har fribillet fra kolleger og chef… jeg kan holde ferie som det passer mig, som det passer med en evt. rekonvalescens.

Vi holder fri begge to i dag. Når undersøgelsen er overstået spiser vi brunch/frokost i byen. Det tror jeg vi fortjener.

Hun synger oppe i badet. Ikke det fjerneste bekymret. Det er kun undertegnede, der er et nervevrag

Den gode weekend, den gode dag fik en brat ende da der til aften tikkede trist nyt ind på mobilen… en afholdt kollega og ven er stille sovet ind efter ganske kort tids sygdom. Vi var godt klar over, at det var alvorligt men håbede alligevel, at han var i stand til at komme gennem det. Men sådan skulle det altså ikke være..!