Min makker meldte sig syg i dag og efterlod mig uden rygstøtte… altså ud over den som jeg selvfølgelig kan hente fra oraklet, der sidder overfor.

Der er stadig mange mange ting, jeg bli’r i tvivl om og når jeg så ikke lige har en ved hånden, jeg kan spørge, bliver det let lidt famlende. Jeg er ikke sikker på, at jeg har kørt helt efter bogen i dag, men så må jeg jo tage de tæsk der kommer.

Om lidt skal Poden og jeg til dét, der sikkert bliver den sidste skolehjem samtale nogensinde. Der skal tales med en studievejleder og så går der ikke mange måneder, før vi vinker farvel til folkeskolen for sidste gang.

Poden har valgt – med hjertet og maven – at forfølge drømmen om at komme til at arbejde med dyr. På den ene eller den anden måde. Hun starter derfor på AGRI College efter sommerferien. Muligvis på karrierelinien, som er af lidt længere varighed, men hvor man så også har fag på højere niveau og hvor innovation og iværksætteri vægtes højt.

Hundefrisør har stået højt på listen. Dyrepasser ligeledes. Det er sikkert ikke nemt, at blive nogen af delene men…

It’s better to have dared and lost
- than to never have dared at all!

Det var rent lækkeri i en afdeling der sætter stor pris på kage - men alligevel håber jeg ikke, det er belønningen hver gang vi yder god service. Det ender da rent galt så! Med vægten altså.

Som en siger: jeg har ikke én sød tand… de er søde allesammen

Der var engang hvor jeg strikkede uafbrudt… den ene sweater efter den anden gled af pindene. Blandt andet har jeg selv strikket den (synes jeg selv) smukke norske genser jeg har på her. Det er 20 år siden. Mindst.

Jeg har brugt i tusindvis af kroner på garn og slæbte hjem, når vi var på besøg hos min daværende kærestes bedsteforældre, der boede lige klods op af Rauma Ullbarefabrikk.

Da jeg fik Poden var der ikke længere plads til strikkepindene. Jeg har stadig en sød ”Marianne Isager sag” siddende på en rundpind - i str. 2 år - som aldrig blev færdig. Nu er det ligsom for sent… størrelsen er i hvert fald helt forkert :?

Jeg har for nylig igen forsøgt mig med pindene. Men for det første driller nærsynet og så kunne jeg heller ikke længere holde koncentrationen – så også mit sidste projekt sidder ufærdigt på pindene.

Jeg tror bare, jeg vil undlade at drømme, når jeg ser de smukke ting, der frembringes rundt omkring - og så vente til  jeg bliver en gammel mormor… så måske!

Poden er ikke hjemme og jeg glemmer derfor nemt det der med maden… i dag havde jeg glemt at købe ind og middagen måtte derfor konstrueres af det køleskabet i forvejen indeholdt. Der blev lagt en pizza dej… med skinke, friske tomater,  frisk mozarella og frisk basilikum… dryppet med lidt god oliven olie og drysset med salt. Og så et kvarters tid i ovnen.

Jeg skal lige hilse og sige det smager godt… Pizza al la Bech og en kold Heineken!

Det var koldt og blæsende og fuldstændigt mennesketomt på stranden ved Ejstrup. Klitområdet er militært og ikke et sted, der bruges af ret mange. Det passer os glimrende og den rødhårede og jeg nød et par timer med at trave, kaste pinde, storme rundt i klitterne og soppe i det kolde vand. Uden snor!

Lørdagen fik ben at gå på og nu restere blot at lave lidt mad og så skal der hygges med en god film på dvd’en og en varm hund ved fødderne.

Ha’ en dejlig aften..!

Jeg arrangerede
Jeg ordnede
Jeg bestilte
Jeg købte
Jeg ansatte
Jeg lavde
Jeg sørgede for
Jeg
Jeg
Jeg

Hvor er det uklædeligt at nogen mennesker synes, at de skal tage æren for alt..?

Det var en fredag, hvor jeg blev kaldt ind på et kontor, fik en dejlig gave og en hilsen med ordene: tak for indsatsen og tak for du altid siger ja med et smil! Hvor glad bli’r man så ikke lige..?

Og det var en fredag, hvor jeg blev spurgt om jeg var klar til at få bygget noget teknik ind i mit job. Om jeg er… jeg er så klar! To formiddage om ugen skal jeg i teknikkælderen og lære alt det der sker, fra en pc bliver modtaget fra leverandøren til den er klar til at levere ud til en medarbejder. Jeg er tilmeldt ITIL kursus i maj og håber at komme med på et windows 7 kursus i nærmest fremtid.

Behøver jeg at sige, at jeg er tosset med med her nye job og tosset med udsigten til, at det er en verden i rivende udvikling og at der derfor heletiden sker noget nyt, der skal læres.

Men lige nu er der et par fridage i udsigt – så ha’ lige en

Tirsdag den 11. januar ringede Patientforsikringen, “du hører fra os i løbet af det par dage” lød beskeden. I dag måtte jeg ringe og rykke for afgørelsen endnu engang - og endnu engang lød beskeden; ”du hører fra os i løbet af det par dage“. Min sag var færdigbehandlet tirsdag den 11. januar og ventede blot på en underskrift. Hvor længe den havde fået lov at ligge i dén bunke uden et telefonopkald, er ikke godt at vide, men min erfaring med Patientforsikringen har lært mig, at der udelukkende sker noget, når man rykker for det!

Den 5. februar 2009 startede hele sagen… i næste uge er det således to år siden de fik min anmeldelse, som de hele tiden har beskrevet som “lige til benet”. Jeg ville nødigt skulle ha’ behandlet en knap så enkel sag

Man kan så også overraskes positivt over sundhedsvæsnet…

I tirsdags var vi nemlig ved lægen med Poden. Der var et par spørgsmål, som med baggrund i min sygdomshistorie, skulle afklares med Trombose Center Aalborg. Vores læge ville sende en mail med svaret så snart det kom. Det skete allerede onsdag! Samme dag blev Poden henvist til Plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus… og allerede i dag indeholdt postkassen indkaldelsen til forundersøgelse!

Der er åbenbart vidt forskellig opfattelse af, hvad der er rimelig ventetid.

Til morgen satte jeg min (private) bærbare på skrivebordet hos en af vores teknikere. Ikke lang tid efter blev den returneret, renset for støv. Indvendigt. Og med nypudset skærm.

Efter en tur i “Oraklets” vindueskarm, en lille smule brok, lidt mundhuggeri og et par bandeord spiller den også sammen med den scanner, som jeg har panglet med at få til at køre under Win7.

Det er ikke mindre end verdensklasse, at have sådan nogle kolleger lige ved hånden..!

Nogen gange springer der nogle bomber rundt omkring, som man ikke helt fatter meningen med og omfanget af… i september 2010 fik vi en morgen at vide, at den afdeling jeg på det tidspunkt var ansat i skulle outsources. Så vidt vi ved, er outsourcingen stadig på tegnebrættet men i mellemtiden er den øverste chef for afdelingen rejst og i går kom så meddelelsen om at en anden af cheferne også er smuttet!

Så sidder man tilbage med et “NÅ”, mens man forsøger finde hoved og hale i alle de rygter, der uvægerligt løber lige i hælene på sådan en udmelding!

Sådan hedder billedet jeg vandt i gårsdagens udtrækning.

Det er kunsteren Lise Balle der står bag. Billedet er 20 x 75 cm og i festlige og fornøjelige farver.

Der er tikket en besked ind på min mobil: Du har vundet nr. 6

Jeg havde i fredags udstyret en kollega med en fuldmagt til at udvælge en evt. gevinst på mine vegne ved årets udtrækning i firmaets Kunstforening. Jeg havde valgt nogle ganske få malerier som jeg var interesseret i, blev udtrukket og har altså vundet nr. 6… hvad det så end er for et :-)

Poden er ret begejstret for L.O.C., som udgiver albummet “Liberteiner” den 14. marts og derfor er det noget af en appelsin i turbanen, at der venter hende en signeret cd og to billetter til et privat releaseparty den 12. marts i Århus.

Hvor heldig har man lige lov at være

Selv en forlænget weekend får ende og i morgen banker hverdagen igen på døren.

Mandag blev brugt på nærmest ingenting. Poden lå i sengen med feber, kæresten kom for at underholde og så var min tilstedeværelse li’som overflødig.

Udover lidt småprojekter var det derfor ren afslapning med te, gode bøger og lange gå ture. Jeg er – desværre - i gang med Jussi Adler-Olsens sidste bog om Afdeling Q… eller det vil sige, det er min sidste. Jeg fik bøgerne i en lidt bagvendt rækkefølge, så jeg startede med nr. fire i rækken, så nr. tre og først derefter et og to. Bortset lige fra referencerne til de tidligere sager og historien om Assad, så har det ikke gjort den store forskel. Rigtig fin underholdning med styr på plot og person tegning.

Til morgen var Poden igen klar til skolen, i hvert fald var hun feberfri og ville gerne af sted. Jeg var heldig, at komme med på et afbud hos Frisør Hanne, så nu er det grå gran trimmet til en styrbar størrelse.

Vi har aflagt lægen et besøg og Poden er sendt videre i dét system, der på sigt gerne skulle kunne afhjælpe hendes lille fødselsdefekt. Vi har været turen gennem før, men dengang mente lægerne, det var for tidligt at operere hende. Håbet er, at der kan tages så meget hensyn, at det kan blive i sommerferien, så det ikke går ud over hendes uddannelse. Men det er måske for meget at forvente, at det offentlige system kunne være så fleksibelt!!! Vi får se.

To fridage er brugt. Godt. Onsdagen kan bare komme an!