Published by Mette on 31 okt 2010
Gennem Bakkerne

Published by Mette on 31 okt 2010
Den 27. november har Poden og jeg en date med et par dygtige makeup artister og for nu ikke at blive så smukke helt forgæves, har jeg bestilt billetter til DR store juleshow, der optages i Aalborg Kongres og Kultur Center samme aften, hvor vi så kan flashe vores flotte makeup

Vi skal bl.a. opleve:
Shakin’ Stevens, Sissel Kyrkjebø, Suzanne Vega, Erik Hassle, Alphabeat, Medina, Burhan G, Nik & Jay, Poul Krebs, den nordisk gospel trio Marie Carmen Koppel, Ole Børud og Samuel Ljungbladh, Iben Hjejle, Nikolaj Steen, Troels Lyby, Sonja Richter, Kristian Anttila og Sylvia Vrethammar.
Og således sat i julestemning på allerbedste vis, kan vi passende finde den store julekasse frem om søndagen og omdanne huset til et inferno af lys, gran, sølv og glimmer!
Jeps… jeg glæder mig meget til jul
Published by Mette on 30 okt 2010
I aftes lagde Poden og vejen forbi Ikea. Der var ingen af os, der gad lave mad og ingen havde inviteret os ud, så vi blev enige om at køre mod syd, handle nogle småting og så spise samtidig.
Ikeas cafeteria er forbavsende godt og billigt. Vi fik grillet kyllingfilet, pommes og bearnaisesauce… 39 kr… og det smagte rigtigt godt! Drikkevarer til 10 kr. og så kunne vi fylde op så ofte vi havde lyst. Det kan næsten ikke gøres billigere hjemme og så slap vi oven i købet for opvasken!
Der blev købt sorte Ribba rammer og de danner nu grundlaget for det, der engang gerne skulle ende som et trapperum fyldt med fotografier… egne fotografier vel at mærke. Jeg bruger oceaner af tid på min hobby og jeg er egentlig lidt ked af ikke bruge dem til andet end nettet, så nu er Galleri Bech erklæret for åbent

Published by Mette on 29 okt 2010
2 x ½ time med to af Danmarks dygtigste makeupartister… sådan en invitation kan man være heldig at få, når man lige fiser forbi Sallings MAC stand og køber to mascaraer på vejen til frisøren! Poden og jeg skal i stolen den 27. november og gæt om vi glæder os til at blive forkælet.
Sikke en uge… måske bør jeg købe en ekstra Lotto kupon til i morgen, med det held jeg har i sprøjten lige nu

Jeg ville ønske, jeg var nået dertil, at jeg havde fået kontrueret et mini fotostudie efter Catarinas instruktioner – så jeg kunne tage nogle ordentlige produktbilleder, men så langt er jeg ikke kommet… endnu… så I må nøjes!
Published by Mette on 28 okt 2010
Jeg er blevet mobbet hele dagen både af gamle og nye kolleger
Aiii hvor godt, nu slap vi af med hende…
-nu kan I døje med hende fremover
lød det fra min gamle skrivebordsmakker til min nye.
Senere på dagen var jeg lige oppe og afprøve min nye stol og kigge min nye kollega lidt over skulderen… bordets 3. beboer dukker op med ordene
Hvem fanden har inviteret hende?
Kan vi ikke nå at fortryde?
Og tænk jer bare… jeg er så glad og føler jeg er kommet hjem igen… gi’r det mon mening for andre end mig
Published by Mette on 28 okt 2010
Natten til tirsdag sov jeg ikke, fordi jeg skulle til samtale. Natten til onsdag sov jeg ikke, fordi jeg vidste, at resultatet af samtalen ville blive kendt i løbet af dagen. Natten til torsdag sov jeg ikke af bar begejstring over jeg fik jobbet.
Jeg blev oven i købet så overstadig, at jeg shoppede lidt nyt julepynt. December er jo nærmest lige om hjørnet. Poden og jeg blev enige om at en bunke af de her pink gurilander med glimmerjuletrær på fornemste vis vil suppelere alt vores sølvglimmerstads.
Nu holder jeg altså fri i morgen… jeg trænger vist til en anelse “ro på”. Ja det vil sige, når garnet i morgen er blevet trimmet, skal jeg lige den vej af min nye boss og underskrive kontrakten på jobbet… det må jeg hellere få gjort, så han ikke når at få kolde fødder over weekenden
Published by Mette on 27 okt 2010
Arjmen altså… hvor glad og heldig og lykkelig og … har man lige lov at være?
Jeg har fået nyt job. Og ikke hvilket som helst job. Et job jeg har ønsket mig. Et job med masser af udfordring og forskelligartede opgaver. Og et job med ene kendte ansigter blandt kollegerne.
Behøver jeg at sige, at jeg har noget svært ved at få armene ned
Published by Mette on 26 okt 2010
Min bærbare blev går fejlmeldt til HP og afhentes på jobmatriklen i morgen. Jeg har læst mig til at HP havde lidt problemer med at anerkende denne her defekt og jeg havde alle de gode argumenter klar allerede inden jeg tastede nummeret. Men stik modsat hvad jeg havde hørt, kendte HP Danmark godt problemet og det skulle selvfølgelig udbedres. Okay så..!

Selvom det er en fysisk defekt omkring tastaturet, skulle jeg alligevel være forberedt på at få en nyformateret maskine retur… ja, jeg fatter ingen ting, men der er så meget jeg ikke forstår
Oraklet måtte konsulteres og til aften er den gjort klar til aflevering. Der er backuppet efter alle kunstens regler og nu håber jeg så blot på hurtig ekspedition!
Imellemtiden må jeg ud på lånemarkedet.
Published by Mette on 26 okt 2010
Var det alligevel for meget at håbe på, at vinden ville blæse bare en lille smule min vej? Har jeg satset for højt? Håbet for meget?
Eller skal heldet virkelig tilsmile mig denne gang?
Jeg trænger til medvind. Til lykke. Til held. Til at finde et sted med plads til mig.
Jeg kan næsten ikke trække vejret af spænding, tænderne er hårdt bidt sammen og der er kun tilbage, at vente på resultatet af dagens møde…
Bare de dog vil skynde sig!
Published by Mette on 26 okt 2010
Den rødhårede og jeg trak lange skygger i månelyset, frosten knirkede under støvlerne og kulden bed i kinderne… favoritmorgenvejr som jeg pga. en noget urolig søvn ikke helt var i stand til at nyde.
Et afgørende og vigtigt møde fra morgenstunden har spøgt i baghovedet og tankerne har ikke kunnet beskæftige sig med ret meget andet.
Kryds lige fingre og send de positive vibes mod nordjylland mellem ni og ti. Jeg får brug for det!
Published by Mette on 24 okt 2010
Stilheden i skoven er øredøvende sådan en regnfuld søndag i oktober. Det eneste man kan høre er vindens susen i træ toppene. Vi var også stille… ingen grund til at råbe RØV… absolut ingen grund til at råbe noget som helst, andet end Hallelujah måske

Weekenden har været indholdsrig. Fnisende og forelskede tøsepigebørn. Præsentation af en ny (cute) svigersøn. Nogle timers underholdende selskab af den lysebrune Ninja. Og sidst men ikke mindst en hyggelig date med skagboen, lækkermåsen og rockelskeren Mr. D. Gad vide hvad det kan føre til… om noget overhovedet
Efter sådan en weekend kan det altså godt være lidt svært at hidse sig op til at skulle på job i morgen.
Jeg prøver om en kop te og en bolle med ost kan få mig ned i hverdagsgear igen.
Fortsat god søndag til jer derude!
Published by Mette on 23 okt 2010
Så står jeg der og forsøger at se rigtig medfølende ud og finde de mest trøstende ord frem, mens “naboen” fortæller at deres hund er død. Det er trist for dem… selvfølgelig er det det… det er det altid, når man må sige farvel til en god ven…
- alt i mens jeg tænker: Jubiiiii, så slipper vi for at høre den irriterende lille køter gø morgen, middag og aften!
Hvor er jeg i grunden grum
Published by Mette on 22 okt 2010
Overetagen summer af musik, tøsefnisen og glad forventning. Der dufter af parfume og der indtages håndmadder og Mokaï. De er snart klar til stor elevfest og alle sejl er sat til for at være toplækker. Den sidste tid har der været en del “love in the air” og han kommer også i aften…

Godt nok er jeg blevet en halvgammel pige, men de sommerfugle de tøsepigebørn har i maven lige nu, kan jeg sagtens huske. Faktisk er det kun nogle få år siden, jeg selv oplevede den igen. Forelskelsen og det der følger med. Forresten rigtigt dejligt at erfare, at den slags mavebobler ikke behøver være at afsluttet kapitel… selv om man er 40+… men den romance endte inden den blev. Gad vide hvor vi havde været hvis…
Nå det var dengang… og i dag kan jeg få lov at agere chauffør
Published by Mette on 22 okt 2010
Varm cacao, Ice Age 2 på flimmeren og benene oppe i de røde stole…
