Skrevet af Mette, onsdag 25. august 2010 kl.08:59
Det lakker mod enden
Til sin 10 års fødselsdag fik Poden halvpart i denne småbuttede fjordhest.
Hun har den endnu, men det bliver sværere og sværere at finde både tiden og lysten til at tage til Langholt og ride. Der er så meget andet der trækker og hun er ved at komme til den erkendelse, at det nok er ved at være tiden at sige farvel.
Det er en svær beslutning mor… men Zindy er jo ikke død, så jeg kan jo bare tage ud og snakke med hende.
Jeg forstår hende godt. De har været sammen flere gange om ugen de sidste 7 år. Zindy pruster Nanna velkommen så snart hun hører hendes stemme i stalden og gensynsglæden er gengældt. Hun håndterer det store dyr som var det en chihuahua og har sågar vundet dressurstævner på den stædige krikke.
Nanna er den pige, der har højst anciennitet i stalden. De fleste er faldet fra tidligere i deres teenagetid. Og nu er tiden så altså også kommet her. Jeg har dog en helt klar formodning om, at hun en dag vender tilbage… når roen igen sænker sig i hendes liv!
Don’t cry because it’s over,
smile because it happened.
Maj-Britt skrev den onsdag 25. august 2010 kl 10:04 #
Årh den følelser kender jeg kun for godt… Jeg købte min første pony da jeg var 9 år gammel og havde ham indtil jeg blev 16 år. Vi havde heste derhjemme, så det var dejlig nemt. Men med gymnasie+arbejde i butik forsvandt tiden til det, desværre.. Vi fik solgt alle hestene og dermed også min pony.
Her 5 år efter salget har jeg fundet ham inde på heste-galleri, da jeg sad og kiggede for sjov. Han har det godt og det er nu en anden lille 10-årig pige som rider på ham og elsker ham..
Min kæreste og jeg købte hus sammen for over et år siden og dengang gjorde jeg ham opmærksom på at det skulle være på landet – for inderste inde vidste jeg jo godt at jeg ville have heste igen – engang.. Pt. er tiden ikke til det pga. studie+job, men naboen har heldigvis 5 små ponyer gående ved siden af som jeg kan ‘tale’ lidt med
Det bliver en hård beslutning for Nanna, men tomrummet bliver nok hurtigt fyldt ud med andet – og hvis blot du minder hende om at hun jo altid kan vende tilbage til heste-livet, så går det nu nok..
Svar
Mette
onsdag 25. august 2010 kl 15:21
Lige nu tror jeg det bliver en lettelse for hende at slippe for sin dårlige samvittighed over ikke at have tid.
Og som du siger så er det jo ikke endegyldigt slut… det kan altid genoptages.
Svar
Jimmy skrev den onsdag 25. august 2010 kl 11:31 #
Sidder og får helt tårer i øjnene:o)
Svar
Mette
onsdag 25. august 2010 kl 15:22
Du er da også så blød Jimmy
Svar
Deborah skrev den onsdag 25. august 2010 kl 12:57 #
Tag det helt roligt. Hun skal nok komme tilbage, det er jeg helt sikker på. Da jeg var hendes alder skete nøjagtigt det samme. Også jeg havde egen hest på det tidspunkt, men faldt fra nogle år. Senere vendte jeg tilbage, og fik part på to forskellige heste, og senere kom jeg til at ride galopheste, og de har så været min passion lige siden. Og du ved jo, hvor meget det fylder nu
Svar
Mette
onsdag 25. august 2010 kl 15:25
Jeg er sikker på det bliver genoptaget på et tidspunkt… når drenge og fester ikke længere fylder så meget
Svar
Jens Larsen skrev den onsdag 25. august 2010 kl 13:25 #
Den kan vel sælges, så kan du få nye fælge til Poloen
Svar
Mette
onsdag 25. august 2010 kl 15:29
Fælge… på Poloen… det tror jeg næppe
Men det kunne være sjovt, hvis jeg havde pengene/evnen… “Pimp din Polo” med fælge, lak, krom og hvad har vi
Svar
Monica skrev den onsdag 25. august 2010 kl 15:52 #
skønt billede . Min datter på 12 er lige holdt op med ridning efter 5 år som trofast rideskoleinventar… “jeg må se om jeg savner det for meget, mor, så kan jeg starte igen efter jul!”
Hun brugte sommeren til at skrive lister med plus’er og minus’er, og tog så sin beslutning. Har nu fået et hav af ekstra tid . Og det syns jeg er dejligt for hende.
Svar
Mette
onsdag 25. august 2010 kl 18:54
… det er også det jeg siger, “du kan altid starte igen”.
Svar