Archive for juli 20th, 2010

Published by Mette on 20 jul 2010

Alle sømænd er glade for piger…

Poden og jeg har ferie sammen nu. Og det gi’r frihed til at gøre lige nøjagtig, hvad vi lyster. Og i aften var det altså at tage ind til TSR2010 for høre lidt musik, studere folk og fæ og ikke mindst kigge lidt på sømænd. Og der var nok at kigge på.

 Årets Tall Shipes Race har målby i Aalborg og i den forbindelse er alle sejl sat til… i mere end en forstand… for at lave en gigantisk havnefest.

De store sejlskibe er begyndt at ankomme til Aalborg. Det gjorde de faktisk allerede i går, men der mangler stadig en del. Blandt andet verdens 2. største sejlskib, det russiske Kruzenshtern, som iflg. meldinger stadig ligger og roder rundt ude i Nordsøen mellem Norge og Danmark. Men mon ikke også det kommer på plads før festlighederne for alvor går i gang. Det tror jeg på.

Firmaet har købt et arrangement ombord på det hollandske skib Eendracht fredag aften, og poden og jeg skal være billetdamer. Her befinder vi os så også på første parket til det fyrværkeri, så skal afslutte festen og som skulle være ret spektakulært.

Der er lidt flere billeder at se på fotosiden – og mon ikke galleriet vokser over de næste dage.

Det her er aftenens favorit foto… jeg synes, han er så sød med seler og rollator :-)

Published by Mette on 20 jul 2010

Overlade tur retur

Lørdag formiddag hentede vi podens nye kærlighed i Overlade… Overlade!!!! – jeg havde end aldrig hørt om den by og det viste sig også, at være en lille flække nær Risgårde Bredning… kunne hun ikke ha’ fundet en lidt tættere på?

Nå, men altså, afsted kørte vi… hun havde beregnet knap en times kørsel for som hun sagde, “Mor, vi kører jo ikke helt efter loven”. Øhhh nææææ, det gør vi vel ikke, men nu havde jeg jo planlagt lidt fotografering undervejs… altså… jeg kører jo ikke sådan udenfor lands lov og ret uden mit kamera… så vi lagde fra land, så vi havde god tid. Og der skulle vise sig at være utroligt smukt i området omkring Overlade!

Fyren vi skulle hente viste sig at være lidt af en rod… i hvert fald at se på. Men belært af erfaring dømmer jeg aldrig folk før jeg har lært dem at kende og da slet ikke på deres udseende/påklædning/navn/profession. Desuden har jeg den holdning, at bare han er sød ved Nanna og behandler hende ordentligt – så kan han ikke være noget ringe menneske.

Poden har været hos sin far og jeg fik ikke lejlighed til at stifte nærmere bekendskab med fyren. Ja altså bortset fra, at jeg fik lov at køre ham tilbage til Overlade igen!

Jeg håber ikke, de unge mennesker regner med, at Poloen skal til at fræse mellem Vodskov og Overlade i tide og utide. Det er min tid og i øvrigt også benzinen for dyr til! Og der er grænser for hvor ofte jeg kan lokkes med maleriske landskaber og smukke bygninger :-)