Archive for juli 11th, 2010

Published by Mette on 11 jul 2010

Den havde de ikke set komme…

Hvad gør man, når man gerne vil have vasket sin hund, men har badeværelse ovenpå og en hund der er et skøvl på trapper..?

Arabella har af samme årsag ikke været i bad længe. Hun bader i havet og fjorden og det har været alt rigeligt.

Men nu har jeg jo fået Polo og flere muligheder. Så jeg pakkede bilen med hund, shampoo og håndklæder og så kørte jeg ud til Q8/F24 på Hjørringvej og bakkede den rødhårede ind på en af deres “puslepladser”. De gloede godt nok noget de mænd, der stod i de andre båse… men der stod ikke noget om at hundevask var forbudt ;-)

Er der ikke noget med at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Eller noget!

Nu dufter hun af hundefrisørens bedste citrus shampoo. Økologisk!

Published by Mette on 11 jul 2010

Sommersøndag

Den 11. juli 2010 blev dagen, hvor jeg sprang ud som naturist… i hvert fald for en enkelt dag. Ja altså, hvis man lige ser bort fra natlig “skinny dipping” i min kibbutztid, men det ligger så mange år tilbage, at det nærmest ikke tæller.

Den rødhårede og jeg tog hjemmefra i formiddag i regn og med sorte skyer hængende over hovedet – og derfor havde jeg ikke medbragt hverken badetøj eller håndklæde. Da jeg kom til Ejstrup Strand var vejret så fint, at det alligevel fristede med et Vesterhavsbad – og da jeg havde stranden stort set for mig… nå ja, så mente jeg ikke jeg kunne chokere/forulempe nogen ved at hoppe i havet splitter Kong Hans. Og der var da heller ingen, der tog notits af en enkelt strandet hval :-)

Nu vil jeg sidde på terrassen resten af dagen… nyde den tilbagevendte sol, kaffen og en god bog – strategisk placeret så jeg samtidig kan kaste et blik ind på fjernsynet og følge med i Touren.

Fortsat god søndag!

Published by Mette on 11 jul 2010

Alting har en pris

Af og til er der en brod af alvor i det kærlige drilleri,
der stikker og generer længe efter, at latteren forstummer.

Men du er vel kold som jordbæris!